292552920

20

Timefortjenestens procentvise Bevægelse. Hovedstaden

Provinsen

Aaret 1914

Oktober Oktober 1920 1921 1914 1920 1921 371 312 100 391 324 381 324 100 417 340 437 356 100 379 299 444 367 100 415 334 462 384 100 415 327 392 341 100 398 327 451 385 100 456 397 Aaret

Bygningssnedkere. . . . 100 Malersvende................ 100 Murersven^e............... 100 Tømrersvende........... . 100 Murarbejdsmænd . . . . 100 Samtlige fagi. industr. Arbejdere................ 100 Samti. ufagl. industr. Arbejdere................ 100

Bemærkelsesværdigt er det, at Murersvende og Tømrersvende i København baade absolut og relativt har drevet deres Timefortje­ neste op over de andre faglærte Bygningsarbejderes og i det hele taget over andre faglærte Arbejderes Aflønning. I den Henseende frembyder Provinsen et helt andet Billede. Murernes og Tømrernes Fortjeneste ligger dér kun uvæsentligt over de andre Bygnings­ arbejderes og nøjagtigt paa Niveau med den almindelige Time­ fortjeneste for faglærte Arbejdere. Endvidere er at mærke, at de københavnske Murarbejdsmænd har sat deres Fortjeneste op over den, der er gældende for den øvrige københavnske Industris faglærte Arbejdere. Opmærksomheden fæster sig ikke mindst ved denne Kendsgerning, der staar i nøjeste Forbindelse med den idelige Uro, som prægede Arbejdsforholdene i de københavnske Byggefag under og efter Krigen. Som bekendt dannede Murere, Tømrere og Murarbejdsmænd et tæt sluttet Korps, der ikke blot beherskede Byggepladserne, men tilsidst endog syntes at diktere baade Arbejdernes og Arbejdsgivernes Hovedorganisationer deres Vilje. Det er i saa Henseende tilstrækkeligt at minde om, at de københavnske Murersvende allerede i 1918 for egen Regning og i aaben Modstrid med den gældende Overenskomst indførte Weelc-end, Frihed fra Lørdag Middag Klokken 12, simpelthen ved at forlade Arbejdspladserne paa dette Klokkeslet. Fagfor­ eningen blev af den faste Voldgiftsret idømt Bøder paa indtil 60 000 Kr., og Arbejdsgiverforeningen lod den erklære konkurs. Men Murersvendene vilde ikke bøje sig, og lige saa lidt vilde de slutte sig til den midlertidige Overenskomst om Arbejdstiden, som de samvirkende Fagforbund og Arbejdsgiverforeningen sluttede i April 1919, og ved hvilken den normale Arbejdstid indskrænkedes