292552920

17

endelig deri, at Saavel Mestre som Svende i Byggefagene har en grundig Skræk for at overbefolke deres Erhverv. De bitre Er­ faringer fra Byggeraseriet og Byggekraket i Aarhundredets Be­ gyndelse sidder dem stadig i Blodet. Begge Parter ser deres Ideal i at have et Personel, der kan beskæftiges ved en jævnt fremadskridende Boligforsyning. Der er utvivlsomt her en indbyrdes Forstaaelse, og det vilde være urimeligt at nægte, at den kan føre til Misbrug. Men den Omstændighed, at Arbejds­ forholdene navnlig i Byggefagene har haft Tilbøjelighed til at antage urolige Former, har dog overbevist de fleste Arbejdsgivere om Ulemperne ved at skulle operere med en for stærkt begrænset faglig Arbejdskraft. * * BOLIGBYGGERIET I KRIGSPERIODEN. LØBNINGER OG ARBEJDSFORHOLD. Hovedstaden gik ind i Krigsperioden med et meget stærkt reduceret Antal Arbejdere i Byggefagene, og som Følge af de foregaaende Aars ringe Byggevirksomhed var der kun forholdsvis meget faa ledige Lejligheder til Disposition. Naar det nu erindres, at Hovedstadens Folketal voksede med gennemsnitlig 1,9 % om Aaret i Femaarsperioden 1916-—21 — den højeste Tilvækst­ procent, Aarhundredet kan opvise — vil det være indlysende, at kun et regelmæssigt Boligbyggeri, der lagde Beslag paa Hoved­ parten af den disponible Arbejdskraft, kunde have afværget en Boligkrise. Det blev imidlertid ikke Boligbyggeriet, der kom til at nyde godt af Krigsperiodens Overflod paa Kapital, og det i det væsentlige af følgende Grunde. * 1. Boliglovgivningen, der i det store og hele tilsigtede at fiksere Huslejen paa Niveauet fra Fredstiden og sikre Lejerne vedvarende Brugsret til de Lejligheder, de engang havde taget i Besiddelse, var en stærk Hemsko paa Byggeinitiativet. Folk, som under andre Omstændigheder vilde have bygget, foretrak at blive siddende i deres billige Lejligheder. Og skønt man undtog Nybygninger fra Huslejereguleringen og støttede Byggeriet med store Tilskud fra Stat og Kommune, kunde det private Initiativ dog kun i ringe Grad sættes i Bevægelse. Særlig maatte det saakaldte Spekulationsbyggeri, af hvilket Hovedstadens Bolig