292550219

forøgedes, fremgaar deraf, at den voksede fra c. 5000 i 1850 til c. 24,000 i 1860. Hvor lidet dette end er efter vor Tids Maalestok, var det dog meget den Gang, og der blev store Penge at tjene for Grundejere og Spekulanter. Rigtignok blev Resultatet af dette forholdsvis stærke Byggeri ogsaa der­ efter, hvad Nørrebros og Vesterbros Sidegader er et talende Vidnesbyrd om. Arbejdet blev af tarveligste Art, men for Snedkerne blev der Penge a t tjene. Naar dette ikke gav Anledning til en Forøgelse af Mestrenes Antal, det var i 1852 endog gaaet ned til 266, saa ligger det i, a t den be- sfaaende Lavsordning med sine Fordringer om ret kostbare Mesterstyk­ ker ikke begunstigede nogen Masseetablering af nye Forretninger. Tvært­ imod er Antallet af Snedkermestre Halvtredserne igennem endog synken­ de. Omvendt stiger Antallet af Svende stærkt; det begynder i 1852 med 1405 (altsaa i to Aar en Forøgelse af c. 400) for i 1854 a t kulminere med 1615, fra hvilket Tal det i Resten af Tiaaret falder jævnt ned til 1315 i 1860. . Man skulde have troet, a t denne Udvidelse maatte have budt et Grund­ lag for Anskaffelse af Maskinkraft, men dette blev ingenlunde Tilfældet. Den første Baandsav blev saaledes slet ikke anskaffet af nogen Snedker, men efter hvad Traditionen melder, af Raavads Fabrikker i Aaret 1856. Det varede oven i Købet forholdsvis længe, inden Snedkerne begyndte a t anskaffe Maskiner, ja endog inden de i det hele udspecialiseredes i Byg­ nings- og Møbelsnedkere. Heller ikke Reformen af Næringslovgivningen i 1857 synes a t have medført nogen særlig hurtig Forandring. Det er egentlig først efter at den næste store Udvidelse af Kjøbenhavn falder, a t man kan spore den nye Tid. Dette skete f. Eks. efter a t Kom­ munen havde overtaget det gamle Voldterrain og Bebyggelse af Grundene indenfor Søerne og i de andre ydre Kvarterer rigtig tog fat, særlig i Ti­ den fra 1875. Siden da har Bebyggelsen taget en til Tider endog voldsom Fart, svarende til den store Vækst af Befolkningen. Denne var for Kjø- benhavn og Frederiksberg tilsammen i 1870 198,169 Mennesker, men voksede i de følgende Tiaar til følgende Tal: 1880: 261,360,1890: 359,813, 1901: 476,806, 1911: 559,390, 1921: 666,159. Vi ser derfor ogsaa, a t der nu bliver Brug for Maskiner. Den første, der anskaffede saadanne skal have været F. L. Drewes, der døde for nogle Aar siden i Snedkerlavets Stiftelse i Grønnegade. Men den, der dog rig­ tigt satte Bygnings- og Maskinsnedkeriet i System var J. Oxelberg, der havde grundlagt sin Forretning 1863, men i Aaret 1872 gik over til Ma- 7

Made with FlippingBook - Online catalogs