292550219
nogen Kontrol, saa man i den senere Tid hyppigt, hvorledes store og rum melige Gaarde blev købte til Nedrivning og flere smallere, højere og dy bere Huse rejste i Stedet for med smaa Gaardsrum og uden Hensyn til, om der kom Sol og frisk Luft eller ikke til de mange ny Etager i For-, Mellem-, Side- og Bagbygningerne eller til Kældeme, der nu mere og mere udlejedes til Beboelse, enten de var fugtige eller ej. Under disse Omstændigheder vil man forstaa, a t der ikke var meget a t gøre for Bygningssnedkere. Der kunde ikke baseres nogen større For retning paa a t forsyne kjøbenhavnske Ejendomme med Snedkerinventar. Det er da ogsaa betegnende, at Antallet af Snedkermestre ikke voksede synderligt i det 19. Aarhundredes første Tiaar. Medens der 1840 fandtes 281 Snedkermestre med 816 Svende og 307 Lærlinge, er dette Tal 10 Aar efter, 1850, endog gaaet ned til 277 Mestre, 1030 Svende og 278 Lærlinge, altsaa ingen Udvidelse for Mestrenes Vedkommende, hvorimod Stignin gen i Svendetallet sikkert maa føres tilbage til det større Forbrug af Møbler. Snedkerforretningerne var nemlig endnu ikke udspecia^iserede saale des som i vore Dage i særlige Bygnings- og Møbelforretninger. Enhver paatog sig al Slags Arbejde indenfor Faget, og Mesterstykket bestod da ogsaa i en Prøve i begge Slags Arbejde. Virksomhederne var kun smaa, og de allerfleste var installeret i Rum, som vore Dages Fabriklovgivning næppe vilde anerkende, hyppigst i Baggaarde eller i Kældere med i aller højeste Grad indskrænkede Pladsforhold. Man vil forstaa, a t der under saadanne Forhold slet ikke var Brug for Maskiner. Dels var der slet ikke Arbejde for dem, og dels vilde der slet ikke have været Plads til dem. Dertil kom, a t uagtet Snedkermaskiner, f. Eks. Baandsave og forskellige Slags primitive Høvlemaskiner var be gyndt at komme frem i Udlandet paa denne Tid, saa var Snedkerne ingen Venner af dem. De saa skævt til dem som til det meste nyt og frygtede dem intensivt som noget, der vilde ødelægge det gamle Haandværk, som man hang ved med Traditionens og Sædvanens hele Magt. Betegnende er det saaledes, a t da de ældste Træbearbejdningsmaski ner som Finérsave kom frem her i Tyverne, gjorde Snedkerlavet alt, hvad gøres kunde for a t hindre, at de kom i Brug. Og selv om man maatte finde sig i, a t der udstedtes Privilegium til Driften af dem, og man ogsaa be gyndte a t indse Nytten af den Slags Save, saa kom dog den gamle Frygt frem for hver ny Maskine, der blev Tale om a t indføre. Da saaledes en 4
Made with FlippingBook - Online catalogs