292550219

naar det drejede sig om at indarbejde den foreningsmæssige Tankegang hos Medlemmerne. Han var den førende Mand baa­ de ved Sagernes Behandling og i det gemytlige Samlag efter Møderne. Hans brede, kraftige og humørfulde Personlighed var Foreningens naturlige Midtpunkt, og han har derfor ubestridt Æren for Foreningens fortsatte Vækst, saaledes at den prak­ tisk ta lt samlede alle træindustrielle Virksomheder i Køben­ havn, hvad enten de gav sig af med Bygnings- og Møbelsned­ keri eller Skæreri og Høvleri. En nevtral Deltager i Møderne, Jernbanegade 6, karakterer efter mange Aars Forløb disse Mø­ der saaledes: Der herskede under Hyggelighedens og Selskabe­ lighedens Former en ejendommelig, jovial Stemning, som bi­ drog til at hæve enhver Mislyd mellem større og mindre Virk­ somheder og derved forøgede Sammenholdet mellem Medlem­ merne. — Foreningens mangeaarige Fornøjelsesraad var den brave, nylig afdøde Fabrikant Frederik Andersen, der kort før sin Død var valgt til Foreningens Æresmedlem. Men Bæreren af hele Foreningslivet var ubestridt Foreningens Formand. Det var derfor et haardt Slag for Medlemmerne, at Oscar Oscar Køhiers Oød. Køhier pludselig blev bortrevet i August 1907, og Foreningens Næstformand, Fabrikant John Jacobsen gav et værdigt Udtryk for Medlemmernes Stemning, da han i det første Medlemsmøde efter Hr. Køhiers Dødsfald mindedes hans Formandsskab i ne- denanførte Tale: »De første Ord, som skal lyde her i Aften, skal være et Mindeord om vor kære, alt for tidlig bortgangne Formand. Vi har i ham mistet ikke alene en skattet, afholdt og dygtig Formand, som altid forstod at lede Foreningen og vore Forhandlinger med en passende Blanding a f Alvor og Gammen, men vi har tillige mistet en trofast Ven og en brav Kammerat. Der er maaske ingen a f d’Herrer, der paa saa mange Omraader har været ham saa nær som jeg, og jeg tror, at jeg kendte ham og hans Egenskaber helt ud, og ud fra dette Kendskab kan jeg give ham det Skudsmaal, at det var en Mand uden Svig, trofast i Ven­ skab som faa, retsindig og hjælpsom. Hans Hjælpsomhed var maaske den Egenskab, der var den mest fremherskende hos ham, men paa den anden Side den Egenskab, der kom mindst til Syne, og det, synes jeg, er noget af det kønneste og bedste ved et Menneske. Hans Valgsprog var »Bien faire et laisser dire« (Handl saa godt, du formaar, og lad de andre snakke!). Gid vi havde mange a f hans Slags i vort Samfund. Hans Virksomhed her i vor Forening er for godt kendt til, at jeg be­ høver at omtale den, men jeg tror at være i Overensstemmelse med alle d’Herrer, naar jeg siger, at Foreningen ved hans Død har lidt et 21