292550219

sen paa en Gang noget af den gamle Mester og den moderne Tids Lyst til at gaa paa, og førende sin Sag igennem til dens yderste Konsekvenser, hvad hans lange og til sidst heldigt afsluttede Sag om »den gamle Have« viste. Han var baade Fagmand og noget af en »Prokurator«, han arbej­ dede, beregnede og skrev Indlæg i Pressen og for Retten med den samme slagfærdige Logik, hvormed han regnede paa Overslag. Næsten som en Modsætning til ham staar Oscar Køhier. Bred, rolig, med en Optræden udadtil, der snart kunde være højtidelig og værdig som en pére noble, snart ziinftig-saftig med noget over sig af det gamle glade Haandværkerhumør, der tog alle, hvem der kom ham nær. Køhier var Grand-Seigneur og pas­ sede derfor ogsaa udmærket til den Etatsraadtitel, der senere tilfaldt ham, men han kunde ogsaa være barnlig blød og mild. Han var aldrig Princip­ rytter, i det hele lidet smaalig af Natur, men dristig i sine Foretagender, undertiden helt storslaaet i sit Syn, saa’ maaske ikke altid en Sag helt ud i dens yderste Konsekvenser, vovede tit og vandt, gjorde ogsaa nu og da en Indsats og tabte. Men i det hele Typen for sin Tid, skabt til at give en Forretning Relief ved Personlighed. Han vandt alle for sig. Den Tid, for hvilken Personligheder som Johannes Pedersen og Oscar Køhier er Typen, havde dog naturligvis sine Skyggesider. Den bragte nyt Blod og ny F art ind i Byggefaget, og den var god, saalænge »Tiderne var gode«, det vil sige, saalænge der var Fremdrift og Arbejde nok. Men det Princip, som efter de herskende Teorier skulde være det gode og sun­ de, den frie Konkurrence, kunde efter Sagens Natur ogsaa vende mindre heldige Sider frem. Det var, naar Konkurrencen, i Stedet for a t frem­ kalde den sunde Væddekamp om det bedste, forvandlede sig til en vild Jagt om at blive den billigste. I mange Tilfælde viste det sig nemlig, a t det bil­ ligste ofte blev det dyreste, fordi det blev det daarligste, men hvad der baade for den enkelte og for Samfundet blev det betænkelige var, a t Prin- cipet, anvendt paa denne Maade, i Virkeligheden ikke kunde andet end fortære den Kapital, der var anbragt i Virksomhederne. Det var i Erkendelse heraf, at man baade indenfor Bygnings- og Ma­ skinsnedkeriet som indenfor talrige andre Erhverv efterhaanden kom ind paa Organisationstanken, paa den Idé, at samle og ordne i Stedet for a t splitte. Hvorledes denne Idé er virkeliggjort gennem de svundne 25 Aar for Træindustriens Vedkommende, vil man i Enkeltheder kunne læse i det følgende. R. Berg. 9