292550219

TRÆINDUSTRIENS FABRIKANTFORENING FOR KØBENHAVN OO OMEGN

17. OKTOBER

1896

1921

W o

I.

For c. 100 Aar siden bestod Kjøbenhavns Indbyggerantal kun af noget over 100,000 Mennesker, der saa godt som alle boede indenfor Voldene. Udenfor laa vel Forstæderne, men Bebyggelsen dér maatte paa Grund af Fæstningens Demarkationslinje kun bestaa af smaa et Etages Huse, der skulde rives ned, naar som helst Militæret fordrede det. Da denne Bestem­ melse gjaldt for Grundene mellem Voldene og Jagtvejen vil man forstaa, a t Befolkningen i Hovedstaden maatte klemme sig sammen i den indre By. Da imidlertid næsten alt, hvad der hed Byggegrund i denne var op­ taget, er det klart, at den eneste Udvej for at skaffe Plads til Huse var at bygge i Vejret eller ogsaa at klemme sig sammen i de fohaanden- værende Lejligheder. Gaardsplads blev der slet ingen Rum for, og Luft og Lys var næsten overalt stænget ude. Allerede i Fyrrene var der paa denne Maade næsten intet ubebygget Areal tilbage i Byen, og Byggevirksomheden var omtrent gaaet i Staa. Hønsehuse og Bræddeskure blev gjort om til Boliger for Mennesker, og saa stærk var Boligtrangen, hedder det i en Beretning fra Fyrrene, at Kælderen og Stueetagen i nye Huse ofte var udlejede og beboede, inden de øverste Etager var færdige. I 1851 nedsattes der en Kommission til Forbedring af de hygiejniske Forhold, som man kan forstaa trængte til grundig Forbedring. I denne Betænkning meddeles det, a t Byen var fuld­ stændig overbefolket, og det var ingen Sjældenhed, a t Beboernes Antal i en enkelt Lejlighed, især hvor Fremleje fandt Sted, var saa stort, at der kun var 50 Kubikfod Luft til hver at leve og aande i, ja der var endog anført et Eksempel (Adelgade 292, nu Nr. 37) paa, at enkelte Værelser til sine Tider af Aaret havde været saa overfyldte, at Beboerne om Natten havde maattet stuve sig sammen i siddende Stillinger af Mangel paa Plads til at ligge ned. I Gaardsrummene var der ofte ingen Plads til Privetet, og enkelte Steder stod Bygningerne saa tæt, at der aldeles ingen Gaards­ plads var, saa at Privetet maatte være inde i Huset. Da Bygningernes indre Konstruktion, Gaardspladsens Størrelse o. s. v. ikke var underkastet

3

nogen Kontrol, saa man i den senere Tid hyppigt, hvorledes store og rum­ melige Gaarde blev købte til Nedrivning og flere smallere, højere og dy­ bere Huse rejste i Stedet for med smaa Gaardsrum og uden Hensyn til, om der kom Sol og frisk Luft eller ikke til de mange ny Etager i For-, Mellem-, Side- og Bagbygningerne eller til Kældeme, der nu mere og mere udlejedes til Beboelse, enten de var fugtige eller ej. Under disse Omstændigheder vil man forstaa, a t der ikke var meget a t gøre for Bygningssnedkere. Der kunde ikke baseres nogen større For­ retning paa a t forsyne kjøbenhavnske Ejendomme med Snedkerinventar. Det er da ogsaa betegnende, at Antallet af Snedkermestre ikke voksede synderligt i det 19. Aarhundredes første Tiaar. Medens der 1840 fandtes 281 Snedkermestre med 816 Svende og 307 Lærlinge, er dette Tal 10 Aar efter, 1850, endog gaaet ned til 277 Mestre, 1030 Svende og 278 Lærlinge, altsaa ingen Udvidelse for Mestrenes Vedkommende, hvorimod Stignin­ gen i Svendetallet sikkert maa føres tilbage til det større Forbrug af Møbler. Snedkerforretningerne var nemlig endnu ikke udspecia^iserede saale­ des som i vore Dage i særlige Bygnings- og Møbelforretninger. Enhver paatog sig al Slags Arbejde indenfor Faget, og Mesterstykket bestod da ogsaa i en Prøve i begge Slags Arbejde. Virksomhederne var kun smaa, og de allerfleste var installeret i Rum, som vore Dages Fabriklovgivning næppe vilde anerkende, hyppigst i Baggaarde eller i Kældere med i aller­ højeste Grad indskrænkede Pladsforhold. Man vil forstaa, a t der under saadanne Forhold slet ikke var Brug for Maskiner. Dels var der slet ikke Arbejde for dem, og dels vilde der slet ikke have været Plads til dem. Dertil kom, a t uagtet Snedkermaskiner, f. Eks. Baandsave og forskellige Slags primitive Høvlemaskiner var be­ gyndt at komme frem i Udlandet paa denne Tid, saa var Snedkerne ingen Venner af dem. De saa skævt til dem som til det meste nyt og frygtede dem intensivt som noget, der vilde ødelægge det gamle Haandværk, som man hang ved med Traditionens og Sædvanens hele Magt. Betegnende er det saaledes, a t da de ældste Træbearbejdningsmaski­ ner som Finérsave kom frem her i Tyverne, gjorde Snedkerlavet alt, hvad gøres kunde for a t hindre, at de kom i Brug. Og selv om man maatte finde sig i, a t der udstedtes Privilegium til Driften af dem, og man ogsaa be­ gyndte a t indse Nytten af den Slags Save, saa kom dog den gamle Frygt frem for hver ny Maskine, der blev Tale om a t indføre. Da saaledes en 4

Snedker Peter Christian Hansen i Aaret 1831 indgav Ansøgning am Pri­ vilegium paa at drive en Planhøvlemaskine, saa svarede Lavet, som blev hørt derom, a t »vistnok burde den Slags Maskiner, for saa vidt som de er Frugten af en højere Kultur, støttes ved Privilegier og andre Begunsti­ gelser, men alligevel vilde det være betænkeligt a t skride dertil, fordi der sikkert snart vilde komme flere Maskiner af samme Slags, paa hvilke der kunde laves Snedkerarbejde til en billigere Pris end den, Mestrene kunde præstere det for. For at kunne konkurrere, maatte disse derfor afske­ dige deres Svende og ligeledes give sig til a t arbejde med mekanisk Kraft. Men det vilde de kun nødigt. Maskiner brød man sig i det hele taget ikke om, og det var heller ikke med Lavets gode Vilje, at det var gaaet med til at støtte Anskaffelsen af en Finér-Skæremaskine. Det var kun sket, fordi Profiten ellers vilde være bleven erobret af udenbys Snedkersvende. Fu­ skeriet havde ogsaa ved Hjælp af disse Maskiner taget mægtigt til, thi nu kunde enhver gaa hen paa Skæreriet og købe sig den Maghogni-Finér, der var nødvendig tli et Møbel, noget man ikke kunde tidligere, thi da var det mindste, der kunde købes, en Blok, og den kostede saa meget, a t en Fusker ikke kunde overkomme det. Denne Finérmaskine havde ogsaa gjort man­ ge Haandarbejdere overflødige, thi tidligere skulde der altid to Mand til at føre en Klovsav. Skulde nu ogsaa den Maskine, som P. C. Hansen havde opfundet, kom­ me i Virksomhed, saa vilde Følgen blive den, at flere Hundrede Mennesker vilde blive berøvet Midlerne til at tjene det daglige Brød. »Eksempler paa, a t slige Maskiner, hvis Hensigt det er a t træde i Stedet for Menneskenes Kræfter og Evner, kan have farlige Følger, behøver man ikke a t søge længe efter, da talrige Scener allerede i lignende Anledning have fundet Sted i England og flere Steder.« At et Privilegium som det ansøgte des­ uden vilde være et Indgreb ikke blot i Snedkerlavets, men navnlig i Tøm­ merlavets Rettigheder var en Selvfølge, og da nu Snedkerlavet allerede havde lidt tilstrækkelig Afbræk ved Møbelhandlerne og Finérmaskineme, saa skulde det meget bede sig fritaget for Planhøvlemaskinen, »og da det anbefales som et virksomt Middel« — hedder det videre — »til at afværge den desværre ogsaa os nærmende Koleras skadelige Indflydelse saa meget som muligt a t sørge for, at den arbejdende Klasse kan være beskæftiget og derved se sig i Stand til a t erhverve sig sundere og mere styrkende Levnedsmidler, vilde det ogsaa af den Grund være betænkeligt a t bevilge oftbemeldte Hansens Andragende.« Lavets Forestillinger hjalp dog ikke. 5

Mansen fik sit Privilegium, som dog ikke kom til at spille nogen Rolle i Udviklingen. Det Synspunkt, Lavet her antog er det gamle Lavsvæsens. I sin inder­ ste Kærne var dette anlagt paa, at det Arbejde, der fandtes i Byen, med Rette tilkom de forhaandenværende Mestre. Den moderne Økonomis frie Konkurrence var for denne Betragtning omtrent det værste, man kunde tænke sig. Arbejdet og Fortjenesten derved burde være fordelt saaledes, a t enhver fik, hvad han behøvede. Man arbejdede for en fast og for de fleste Mestre afsluttet Kundekreds. Om at gaa ud og skaffe sig Arbejde, at søge Chancen, kunde der ikke være Tale. Derfor var alle nye Indret­ ninger af det onde og alle de Ønsker, der efterhaanden kom frem i den offentlige Mening om fri Næring og Ophævelse af Lavene a t anse som Haandværkets Ruin. Man foretrak at blive i de en Gang afstukne Baner, og der var efter Snedkernes Mening ingen Tvivl om, a t Haandarbejde, saaledes som man var vant til det fra Arilds Tid, var det bedste. Der var nu heller ikke to Meninger om, at de gamle Snedkere var fremragende dygtige til deres Arbejde. Der havde indenfor dem udviklet sig en Overlevering om, hvorledes godt Snedkerarbejde skulde udføres. Mærkværdigt er det for vor Maskintid a t se, hvad man kunde naa at lave med det gamle Haandværkstøj, og hvor kunstfærdige Profiler paa Døre og Karme, man forstod at frembringe. Det er en hel Fryd at se den Følsom­ hed for Træets Behandling og den Forstaaelse af, hvor langt man kunde naa med det givne Værktøj, naar man nu betragter Bygningssnedker- arbejde fra ældre Tid. Det staar i Karakterfuldhed uendelig højt over det meste af det moderne Maskinarbejde. Se f. Eks. de fortrinlige gamle Dør­ karme med »Forkrøbninger« i Admiral Geddes Gaard og Trappegelænder­ ne i »Danmarks« Gaard i Stormgade. Men det var naturlivis umuligt a t blive staaende paa det gamle Stade. Og den Tid kom da ogsaa for de kjøbenhavnske Snedkeres Vedkommende, da man maatte bekvemme sig til a t skifte Taktik. Den ydre Foranledning hertil var Hovedstadens Udvidelse. Af afgø­ rende Betydning i saa Henseende var Indskrækningen af Fæstningens Demarkationslinje, som ved Lov af 6. Januar 1852 rykkedes tilbage til Søerne. Dette gav det ønskede Spillerum for Udvidelse af Byen og for en Nybebyggelse, man længe havde trængt til. I Aarene 1850—57 opførtes der 296 nye Bygninger udenfor Portene, gennemsnitlig 37 Nybygninger aarlig. Hvor stærk Befolkningens Stigning i de ydre Distrikter derved 6

forøgedes, fremgaar deraf, at den voksede fra c. 5000 i 1850 til c. 24,000 i 1860. Hvor lidet dette end er efter vor Tids Maalestok, var det dog meget den Gang, og der blev store Penge at tjene for Grundejere og Spekulanter. Rigtignok blev Resultatet af dette forholdsvis stærke Byggeri ogsaa der­ efter, hvad Nørrebros og Vesterbros Sidegader er et talende Vidnesbyrd om. Arbejdet blev af tarveligste Art, men for Snedkerne blev der Penge a t tjene. Naar dette ikke gav Anledning til en Forøgelse af Mestrenes Antal, det var i 1852 endog gaaet ned til 266, saa ligger det i, a t den be- sfaaende Lavsordning med sine Fordringer om ret kostbare Mesterstyk­ ker ikke begunstigede nogen Masseetablering af nye Forretninger. Tvært­ imod er Antallet af Snedkermestre Halvtredserne igennem endog synken­ de. Omvendt stiger Antallet af Svende stærkt; det begynder i 1852 med 1405 (altsaa i to Aar en Forøgelse af c. 400) for i 1854 a t kulminere med 1615, fra hvilket Tal det i Resten af Tiaaret falder jævnt ned til 1315 i 1860. . Man skulde have troet, a t denne Udvidelse maatte have budt et Grund­ lag for Anskaffelse af Maskinkraft, men dette blev ingenlunde Tilfældet. Den første Baandsav blev saaledes slet ikke anskaffet af nogen Snedker, men efter hvad Traditionen melder, af Raavads Fabrikker i Aaret 1856. Det varede oven i Købet forholdsvis længe, inden Snedkerne begyndte a t anskaffe Maskiner, ja endog inden de i det hele udspecialiseredes i Byg­ nings- og Møbelsnedkere. Heller ikke Reformen af Næringslovgivningen i 1857 synes a t have medført nogen særlig hurtig Forandring. Det er egentlig først efter at den næste store Udvidelse af Kjøbenhavn falder, a t man kan spore den nye Tid. Dette skete f. Eks. efter a t Kom­ munen havde overtaget det gamle Voldterrain og Bebyggelse af Grundene indenfor Søerne og i de andre ydre Kvarterer rigtig tog fat, særlig i Ti­ den fra 1875. Siden da har Bebyggelsen taget en til Tider endog voldsom Fart, svarende til den store Vækst af Befolkningen. Denne var for Kjø- benhavn og Frederiksberg tilsammen i 1870 198,169 Mennesker, men voksede i de følgende Tiaar til følgende Tal: 1880: 261,360,1890: 359,813, 1901: 476,806, 1911: 559,390, 1921: 666,159. Vi ser derfor ogsaa, a t der nu bliver Brug for Maskiner. Den første, der anskaffede saadanne skal have været F. L. Drewes, der døde for nogle Aar siden i Snedkerlavets Stiftelse i Grønnegade. Men den, der dog rig­ tigt satte Bygnings- og Maskinsnedkeriet i System var J. Oxelberg, der havde grundlagt sin Forretning 1863, men i Aaret 1872 gik over til Ma- 7

skindrift og byggede nye Værksteder i Smedegade paa Nørrebro. De næ­ ste i Rækken synes a t have været Kr. Andersen og Hans A. Holm, og efter disse følger de andre med kort Mellemrum i sluttet Række. Men at det i Grunden ikke gik saa overmaade hurtigt, ses af, at Industritællingen 1897 kun opgiver 11 af Kjøbenhavns 50 Bygningssnedkere som havende meka­ nisk Kraft. Det er imidlertid ikke blot Overgangen til Maskindrift, der er beteg­ nende for Karakteren af de nye Bygningssnedkervirksomheder, men lige- saa meget en hel ny Form for Forretningsdrift, nemlig Entreprenørvirk­ somheden. Men hvad der især blev karakteristisk for den nye Periode, der begynder i Halvfjerdserne i forrige Aarhundrede, er den frie Konkur­ rence mellem Virksomhederne. Den gamle Lavsaand var nu død og afløst af en Gaaen paa, der for vor Tids Betragtning har en egen Friskhed over sig. Der var ikke længer Tale om en forsigtig Prøven sig frem. Det gjaldt om a t benytte Chancen og gribe til, naar den bød sig. Licitationssystemet kom i Flor, og den, der kunde gøre Arbejdet billigst, blev den sejrende. En hel ny Type afløste dermed den gamle, lidt forsigtige Snedkermester. Det, der nu var det afgørende var ikke det selv at staa paa Værkstedet, men det a t blive Forretningsmand, at forstaa Tidens Løsen og a t kunne manøvrere med Beregninger og Tal, som vilde have faaet en af de gamle Mestre til a t blegne af Bevægelse. Naturligvis, det har ikke kunnet undgaas, a t denne moderne Udvik­ ling ved Siden af Farten og Friskheden ogsaa nu og da bragte noget usundt med sig. Man var i den frie Konkurrences Barndom mere tilbøje­ lig til a t slaa sig op end maaske altid paa a t konsolidere sig, og det hændte, a t en og anden gik bag om af Dansen, fordi han altfor ofte lyttede til den frie Konkurrences »Gaar den, saa gaar den«, og maaske lidt for ofte hand­ lede efter Principet: Kan min Kollega (hvilket gamle Ord i Paranthes bemærket hyppigt afløstes af Ordet Konkurrent) lave Arbejdet for 1000 Kr., saa maa jeg kunde lave det for 900 Kr. Men i det store og hele maa det siges, at det var i Perioden fra Halv­ fjerdserne og fremad, a t Nutidens kendte og fremragende Navne paa Bygnings- og Maskinsnedkeriernes Omraade banede sig frem og grund­ lagde Forretninger, der er bleven landskendte. Det er ikke her Hensigten a t nævne Personer. Her skal blot anføres et Par Navne, som egentlig staar som Typer midt i Bevægelsen. Johannes Pedersen og Oscar Køhier. Den første ilter, ihærdig, forenende i sit Væ­ 8

sen paa en Gang noget af den gamle Mester og den moderne Tids Lyst til at gaa paa, og førende sin Sag igennem til dens yderste Konsekvenser, hvad hans lange og til sidst heldigt afsluttede Sag om »den gamle Have« viste. Han var baade Fagmand og noget af en »Prokurator«, han arbej­ dede, beregnede og skrev Indlæg i Pressen og for Retten med den samme slagfærdige Logik, hvormed han regnede paa Overslag. Næsten som en Modsætning til ham staar Oscar Køhier. Bred, rolig, med en Optræden udadtil, der snart kunde være højtidelig og værdig som en pére noble, snart ziinftig-saftig med noget over sig af det gamle glade Haandværkerhumør, der tog alle, hvem der kom ham nær. Køhier var Grand-Seigneur og pas­ sede derfor ogsaa udmærket til den Etatsraadtitel, der senere tilfaldt ham, men han kunde ogsaa være barnlig blød og mild. Han var aldrig Princip­ rytter, i det hele lidet smaalig af Natur, men dristig i sine Foretagender, undertiden helt storslaaet i sit Syn, saa’ maaske ikke altid en Sag helt ud i dens yderste Konsekvenser, vovede tit og vandt, gjorde ogsaa nu og da en Indsats og tabte. Men i det hele Typen for sin Tid, skabt til at give en Forretning Relief ved Personlighed. Han vandt alle for sig. Den Tid, for hvilken Personligheder som Johannes Pedersen og Oscar Køhier er Typen, havde dog naturligvis sine Skyggesider. Den bragte nyt Blod og ny F art ind i Byggefaget, og den var god, saalænge »Tiderne var gode«, det vil sige, saalænge der var Fremdrift og Arbejde nok. Men det Princip, som efter de herskende Teorier skulde være det gode og sun­ de, den frie Konkurrence, kunde efter Sagens Natur ogsaa vende mindre heldige Sider frem. Det var, naar Konkurrencen, i Stedet for a t frem­ kalde den sunde Væddekamp om det bedste, forvandlede sig til en vild Jagt om at blive den billigste. I mange Tilfælde viste det sig nemlig, a t det bil­ ligste ofte blev det dyreste, fordi det blev det daarligste, men hvad der baade for den enkelte og for Samfundet blev det betænkelige var, a t Prin- cipet, anvendt paa denne Maade, i Virkeligheden ikke kunde andet end fortære den Kapital, der var anbragt i Virksomhederne. Det var i Erkendelse heraf, at man baade indenfor Bygnings- og Ma­ skinsnedkeriet som indenfor talrige andre Erhverv efterhaanden kom ind paa Organisationstanken, paa den Idé, at samle og ordne i Stedet for a t splitte. Hvorledes denne Idé er virkeliggjort gennem de svundne 25 Aar for Træindustriens Vedkommende, vil man i Enkeltheder kunne læse i det følgende. R. Berg. 9

V **’

Tømrermester, Etatsraad OSCAR KØHLER Formand fra Foreningens Stiftelse til 1907

Fabrikant , JOHN JACOBSEN Formand fra 1907—1911.

Direktør J. C. NIELSEN Formand fra 1911—1919.

Fabrikant C. R yt H a n s en Formand siden 1919.

II.

*• Den 17. Oktober 1896 oprettede nedennævnte Firmaer For­ eningen »De samvirkende Maskinsnedkerier og Savværker « ved at underskrive Foreningens Love: L. N. Holm & Nielsen (nu A/S »Silvan«), Fr. Jørgensen & Co. (det senere nedlagte Østerbros Maskinsnedkeri paa Bleg­ damsvej, nu den ene af Hornung & Møllers Fabrikker), Oscar Køhier (nu A/S »Phønix«), Frederiksberg Træskæreri og Tøm­ merhandel (senere ophævet), Chr. Andersen & Co. (senere op­ hævet), Hans Nielsen (senere ophævet), Johannes Pedersen (senere ophævet), Wilh. Kjerulff (senere ophævet), Aug, Mott- lau’s Eft f. (nu Emil Mottlau), L. Jacobsen, Herman Eberts Dampsnedkeri og Trævarefabrik (senere ophævet). 2 Dage efter underskreves Lovene yderligere af følgende 3 Firmaer: Ole Andersen (senere ophævet), Hans A. Holm & Søn, L. Ber­ telsen (nu A/S Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri). I Begyndelsen af November tilkom Firmaerne Otto Kinch & N. C. Christensen og Holger & Otto Cohn (begge senere op­ hævet) . Foreningen bestod saaledes af i alt 16 Medlemmer. Flertal­ let af Medlemmerne stammede fra den i Aaret 1893 stiftede Dampsnedkeriforening, der nu blev opløst. De daværende, kø­ benhavnske Høvlerier og Savværker havde ikke forud haft no­ gen Organisation. Under Navnet »De samvirkende Maskinsnedkerier og Sav­ værker« førtes Foreningen, indtil man i Aaret 1914 enedes om sammen med de to Broderforeninger i Provinserne, der be- nævntes henholdsvis »Foreningen for Provinssavværker« i Østifterne« og »Foreningen for Savværker og Høvlerier i Jyl­ land«, at kalde de tre Fabrikantforeninger: Træindustriens Fa-

Stiftelsen og de tørste Medlem* mer.

Det oprindelige Navn og det senere Pælles* navn.

11

brikantforening, henholdsvis for København og Omegn, for Østifterne og for Jylland. Det Lovudvalg, som udarbejdede Lovene, bestod af følgen­ de 6 Herrer: Oscar Køhier, Hans A. Holm, G. Steenberg (F. Oxelberg), J. C. Nielsen (L. N. Holm & Nielsen), Aug. Mottlau og John Jacobsen (L. Jacobsen). Lovene opstillede følgende Program for Foreningens Virk­ somhed : For at raade Bod paa de ved den skarpe Konkurrence Saa­ vel for os selv som for Trediemand opstaaede Ulemper og for at varetage vore fælles Interesser med Hensyn til Ar- bejds- og Omsætningsforhold o. desl. dannes Foreningen: De samvirkende Maskinsnedkerier og Savværker. Foreningens Program viser saaledes, at Hovedaarsagen til dens Dannelse var de raadende uheldige merkantile Forhold, der vanskeliggjorde det for Virksomhederne at opnaa sund So­ liditet i de forskellige Forretningsanliggender Saavel indbyr­ des som overfor Kunderne. Foreningens Love beskæftiger sig derfor ogsaa i første Række med Maskinsnedkeriernes samt Høvleriernes og Savværkernes Priskuranter. Dampsnedkeri- foreningen havde forud haft en Priskurant, og det blev For­ eningens nærmeste Opgave at udarbejde en Priskurant ogsaa for Høvlerier og Savværker. Lovene fastsatte en betydelig Bø­ destraf for Misligholdelse af disse Priskuranter, og hvert Med­ lem forpligtede sig til at deponere et Gældsbevis paa 2,000 Kr. at betale 30 Dage efter sket Anfordring, saafremt Kontingent og eventuelle Bøder ikke rettidig erlagdes. Det bør dog straks siges, at der aldrig nogen Sinde blev begrundet Anledning til at gøre Brug af Gældsbeviser, hvorfor ogsaa disse senere, dog først i 1913, er udleveret til Medlemmerne, der altid har be­ tragtet det som en ufravigelig Æressag at opfylde alle Forplig­ telser overfor deres Forening. Det, som senere blev Hovedemnet for Foreningens Virksom­ hed, Forholdet til Arbejderne med Afslutning og Forvaltning af de forskellige Overenskomster, blev imidlertid ingenlunde glemt i Foreningens første Love, idet man straks indmeldte sig 12

Programmet.

Merkantile Op­ gaver.

Forholdet til Arbejderne.

i » Arbejdsgiverforeningen af 1896 « (Stammoderen til den nu­ værende »Dansk Arbejdsgiverforening«), og »De samvirkende Maskinsnedkerier og Savværker« optog derfor straks i sine Love de af Arbejdsgiverforeningen paabudte, kollegiale Be­ stemmelser i Konfliktstilfælde med Arbejderne, Saavel Be­ stemmelserne sigtende til a t tilvejebringe den fornødne Enheds­ front overfor de angribende Arbejderorganisationer, som ogsaa Bestemmelserne sigtende til a t iværksætte det fornødne, kolle­ giale Samarbejde under Konflikter. »De samvirkende Maskinsnedkerier og Sawærker«s første Bestyrelse blev følgende 5 Herrer: Oscar Køhier, Formand, John Jacobsen, Næstformand, med d’Herrer J. C. Nielsen og Holger Cohn som Suppleanter. Saa snart han havde vedtaget en Priskurant for Høvlerier og Savværker, gik man over til at revidere den i Forvejen be- staaende Priskurant for Dampsnedkerierne. Til denne Opgave nedsatte man et Udvalg, bestaaende af d’Herrer Direktør J. C. Nielsen og Fabrikanterne F. Andersen, Hans Nielsen og Johs. Pedersen. Dette Udvalg arbejdede saa hurtigt, at man allerede fra Nytaar 1897 kunde sætte den ny Priskurant i Kraft, skønt der i Priskuranten blev trykt en Oversigt over de forskellige Profiler af Bygningssnedkerarbejde. Denne Profilbogsprisku­ rant blev snart suppleret med en Priskurant over Forarbejd­ ning af indleverede Bygningssnedkermaterialier. Sammen med Prislisten for Skæring og Høvling, der ogsaa omfattede en Prisliste for Blok- og Finérsavskæring, havde Bygningssned­ kerindustrien hermed sit Prislistemateriale i Orden. Og de samme Prislister er i Aarenes Løb blevet suppleret og reguleret i op- eller nedadgaaende Retning, eftersom Pris- og Konjunk­ turforhold krævede det. Under Byggekrisen i 1907, 1908 og 1909 maatte man reducere Prislisterne stærkt, ganske ligesom man nu har maattet gøre det efter Krigskonjunkturernes Op­ hør. Men Prislisterne bestaar den Dag i Dag som Minimums- G. Steenberg, Aug. Mottlau, Ole Andersen,

Den første Be­ styrelse.

Bygningsindu­ striens Pris­ lister.

13

priser for større Partier, og disse Prisaftaler har i højeste Grad gavnet Branchernes Udøvere igennem Aarene, fordi Prisafta­ len i nedadgaaende Tider har beskyttet mod alt for lave Tilbud og i opadgaaende Tider har været en Rettesnor for alle bygge­ interesserede Parter, saaledes a t enhver uberettiget Prisopskru­ ning blev undgaaet. Denne loyale Gennemførelse a f Prislister­ ne har skaffet dem Respekt baade indadtil i Medlemskredsen og udadtil overfor Kunderne. Hovedmanden i Prislistearbejdet har været Direktør J. C. Nielsen lige til den allersidste Tid, og Hr. J. C. Nielsen har herigennem gjort sig stærkt fortjent af Bygningsmaskinsnedkerierne, der altid har udgjort og stadig er Foreningens Hovedstamme. I saa Henseende har der været afgjort Forskel paa Udvik­ lingen i København og Provinserne, idet Fremstillingen af alt maskinelt Bygningsinventar i København er bevaret paa Sned­ kerhænder, medens de tilsvarende Leverancer i Provinsen over­ vejende er overgaaet til Tømrermestre, saaledes at Tømrerme­ stre i udstrakt Grad har engageret Snedkersvende. Provinser­ nes Snedkermesterorganisationer rummer derfor overvejende Møbelsnedkere, medens det københavnske Snedkerlaugs Med­ lemmer er nogenlunde ligelig fordelt mellem Bygningssnedkere og Møbelsnedkere. Møbelgruppen, hvis første Formand var nu afdøde Fa­ brikant Fr. Andersen, der senere afløstes af Direktør Chr. Niel­ sen, hvis Stedfortræder for et Par Aar siden blev Fabrikant Victor Rasmussen, fik først en fælles Priskurant fra April 1904 for Forarbejdning af Materialier for Møbelindustrien, og se­ nere er denne Priskurant blevet reguleret ligesom Bygnings­ snedkeriernes forskellige Priskuranter baade i opad- og nedad­ gaaende Retning, alt eftersom Forholdene nødvendiggjorde det. Yderligere er Møbelgruppen enedes om Prisaftaler for Møbellister uden dog at udarbejde nogen fælles Priskurant des- angaaende. Foruden de heromhandlede Prislister har Foreningen en lille Priskurant over Lister til elektrisk Lysinstallation.------- Den ny Forening blev imidlertid ikke en Maaned gammel, før den maatte beskæftige sig med andet end merkantile Sager. 14

Møbelgruppens Prislister.

Savværksarbejdernes og Maskinsnedkemes Fagforening havde nemlig overfor Snedkerlauget opsagt den løbende Overenskomst med de af Snedkerlaugets Medlemmer, som havde Maskinsned­ keri eller Savværk. Efter a t Maskinsnedkerierne og Savvær­ kerne havde dannet deres egen Organisation, maatte Overens­ komstforhandlingen nødvendigvis overgaa til den nydannede Forening, og dette skete paa en Generalforsamling i Køben­ havns Snedkerlaug, hvorefter Snedkerlaugets daværende Ol­ dermand overdrog den videre Overenskomstforhandling til den ny Forening i følgende Skrivelse: Snedkerlauget. København, d. 25. Januar 1897. Til De samvirkende Maskinsnedkerier og Savværker. Paa en i Snedkerlauget den 21. ds. afholdt Generalforsamling blev det vedtaget at hæve det med Savværksarbejder & Maskinsnedkemes Forbund hidtil bestaaende Samarbejde. Ærbødigst , Paa Snedkerlaugets Bestyrelses Vegne (sig.) Andreas Jensen, Oldermand. Denne Skrivelse dannede Afslutningen paa nogle indbyrdes Forhandlinger mellem Laugsbestyrelsen og Fabrikantforenin­ gens Bestyrelse om, hvilken af Organisationerne der var beret­ tiget til a t føre Overenskomstforhandlingen med Savværksar­ bejdernes og Maskinsnedkemes Fagforening. Fabrikantfor­ eningen havde imidlertid allerede i Slutningen af November 1896 nedsat et Forhandlingsudvalg, bestaaende af Direktør J. C. Nielsen og Fabrikanterne John Jacobsen, Johs. Pedersen, C. F. Højlund og Ole Andersen, og det blev nu dette Udvalgs Sag a t udarbejde den ny Overenskomst i Samarbejde med Fagfor­ eningen. Dette lykkedes ogsaa forholdsvis hurtigt. Allerede i Begyndelsen af Marts var Fabrikantforeningens og Fagfor­ eningens Forhandlingsudvalg enig om en ny Overenskomst, skønt den gamle Overenskomst først udløb ved Marts Maaneds Udgang. Man levede altsaa under forholdsvis idylliske Forhold, hvad Arbejderspørgsmaalet angik. Der blev ikke Tale om nogen tilbagevirkende Kraft for den ny Overenskomst, eftersom den

Forholdet til Arbejderne.

Foreningens første Maskin- snedker-Over- enskomst.

15

var i Stand nogle Uger, før den gamle udløb, og det største Dis- kussionsspørgsmaal mellem de modstaaende Organisationer gi­ ver ogsaa et Indblik i Datidens noget primitive Forhold i orga­ nisatorisk Henseende, idet Parterne hovedsagelig drøftede en Gensidighedsbestemmelse, hvorefter Fagforeningens Medlem­ mer kun maatte søge Arbejde hos Fabrikantforeningens Med­ lemmer, ligesom denne til Gengæld skulde forpligte sig til kun at beskæftige Fagforeningens Medlemmer. Der var en ret god Vilje fra begge Sider til a t oprette en saadan Gensidighedskon- trakt, som i Virkeligheden ogsaa var nok saa meget i Fagfor­ eningens som i Fabrikantforeningens Favør, eftersom adskil­ lige Arbejdere endnu dengang var uorganiserede, ja, en enkelt Fabrik, Forgængeren til Snedkermestrenes Træ- og Finérskæ- reri, beskæftigede endda ikke mindre end 13 Mand, som slet ikke var sindede til a t indtræde i Fagforening. Heldigvis hav­ de de to Organisationer besluttet at nedsætte et staaende Fæl­ lesudvalg eller en Voldgiftsret paa 3 Medlemmer fra hver Side, der skulde søge at klare alle i Overenskomstperiodens Løb op- staaede Tvistigheder. Lønordningen i Maskinsnedkeroverenskomsten af Marts 1897 var ligesom Fagets øvrige Overenskomster baseret paa Minimallønssystemet, og Minimallønnen blev fastsat til 40 Øre pr. Time. Da de faglærte Arbejderes Gennemsnitsfortjeneste Landet over endnu ved Aar 1900 laa paa 40 Øre, vil man for- staa, at Gennemsnittet af de faktisk udbetalte Lønninger i Ma- skinsnedkerfaget ikke dengang laa nær saa langt fra Minimal­ lønnen, som Udviklingen senere har medført. For Tiden har Maskinsnedkerne i København en Minimalløn (alle Tillæg med­ regnet) af 95 Øre, medens deres Gennemsnitstimeløn andrager henved 194 Øre, efter at der er foretaget de seneste, overens­ komstmæssige Fradrag af 13 Øre og 18 Øre pr. Time. I Forsommeren 1897 meldte den næste Fagforening sig med Ønsker om en Overenskomst. Det var den ligeledes endnu be- staaende Trælagerarbejdernes Fagforening under Arbejdsmæn- denes Forbund for København og Omegn. Til at forhandle med denne Fagforening havde Fabrikantforeningen valgt et Ud­ valg, bestaaende af Direktør J. C. Nielsen og Fabrikant John 16

Trælagerarbej- deraes Over- enskomstfor- hold.

Jacobsen. Dette Udvalgs Overenskomstforhandling gik ikke nær saa glat som Maskinsnedkerudvalgets, men der var gode Grunde hertil, eftersom Fabrikantforeningens Udvalg ikke var eneraadende over en Arbejdsmandsoverenskomsts Indhold, men skulde samarbejde med Repræsentanter baade for Tømmer­ handlerforeningen og Træhandlerforeningen foruden med Træ­ lagerarbejdernes Repræsentanter, og blandt disse sidste var den daværende Formand for Arbejdsmændenes Forbund for Køben­ havn og Omegn, Hr. M. C. Lyngsie, den nuværende Formand for hele det danske Arbejdsmandsforbund. Det lykkedes først i April n. A. at naa en Overenskomst med en Minimalløn af 30 Øre pr. Time. Herefter havde den unge Forening Overenskomster løbende baade med sine faglærte og ufaglærte Folk, og de Arbejderor­ ganisationer, hvormed man kontraherede dengang, var de sam­ me som nu, blot med den Undtagelse, at Trælagerarbejdernes Fagforening og Arbejdsmændenes Forbund for København og Omegn nu sorterer under Landsorganisationen: Dansk Arbejds­ mandsforbund, ligesom Savværksarbejdernes og Maskinsned- kernes Fagforening i København sorterer under Træindustri­ arbejderforbundet i Danmark.------- Blandt de store Opgaver, som meldte sig til Løsning paa dette Tidspunkt, var Gennemførelsen af den ny Ulykkesforsik­ ringslov af 1898, der lagde hele Omkostningen ved denne Re­ form over paa Arbejdsgiverne. Foreningens Medlemmer drøf­ tede i mange Møder Muligheden af at faa oprettet en samlet Ulykkesforsikring for hele Træindustrien, men Opgaven viste sig a t være uløselig, fordi Risikoforholdene var saa forskellig­ artet paa de forskellige Fabrikker. Man forhandlede indgaa­ ende med Selskabet »Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring« for at faa Sagen løst ad denne Vej, men Foreningen maatte opgive Ævret og overlade til hvert enkelt Medlem at forsikre sig i det Selskab, hvor der kunde opnaas den billigste Præm ie.------- Hermed har vi nærmet os det store Konfliktsaar 1899. Sned­ kerlockouten begyndte d. 2. Maj, og specielt den københavnske Træindustri var og er saa nær knyttet til Snedkerfaget, at en Deltagelse i Lockouten var uundgaaelig, fordi Arbejdet paa

Ulykkesforsik­ ring af Arbej­ derne.

Den store Lock­ outs Aar.

17

Maskinsnedkerierne nødvendigvis maatte ophøre, naar Byg­ ningssnedkersvende og Møbelsnedkersvende skulde forlade Ar­ bejdet. Høvlerier og Skærerier kunde vel nok i nogen Tid have fortsat, navnlig ved at skære for Tømmerhandlere, men da det var øjensynligt, at Lockouten maatte gøres omfattende, hvis Konflikten ikke skulde blive alt for langvarig, gjorde Skære- rierne fælles Sag med Foreningens øvrige Medlemmer, og Lock­ outen traadte i Kraft paa de københavnske Maskinsnedkerier, Høvlerier og Savværker fra Lørdag d. 13. Maj. I April 1898 var der paa et Møde i Odense stiftet en For­ ening for Provinssavværker og Høvlerier med Fabrikant Adolph Gegner som Formand. »De samvirkende Maskinsnedkerier og Savværker« satte sig øjeblikkelig i Forbindelse med Provins­ organisationen, og et Samarbejde blev indledet, der resulterede i en stærk Agitation for Tilslutning til begge Foreningerne Landet over, et Agitationsarbejde, som straks havde betydelige Resultater at opvise, idet ikke mindre end 12 københavnske Firmaer allerede i Maj Maaned traadte i Samarbejde med »De samvirkende Maskinsnedkerier og Savværker«, for a t de for­ nødne Kollegialitetshensyn kunde blive opfyldt i Henhold til Arbejdsgiverforeningens Love, og man derigennem kunde und- gaa en langsommelig, slæbende Konflikt. Den 5. September afsluttedes den store Konflikt med det berømte Septemberforlig, hvis Hovedindhold er blevet Grund­ loven for al organiseret Arbejdsvirksomhed i Danmark, og det en Grundlov, hvorpaa der efterhaanden af begge Parter byg­ ges med lige stor Interesse, idet Septemberforligets Ordens­ regler er uundværlige for Udviklingen af et sundt, industrielt Liv i Samfundet. I Begyndelsen af Aaret 1900 maatte Foreningen atter tage fat paa Overenskomstforhandlinger baade med Savværksarbej­ dernes og Maskinsnedkernes Fagforening og med Trælager­ arbejdernes Fagforening. Hovedkravene fra Arbejdernes Side var de sædvanlige, højere Løn og kortere Arbejdstid. Arbejds­ tiden var dengang 10 Timer daglig, og Minimallønnen 40 Øre for faglærte og 30 Øre for ufaglærte pr. Time, men de faglærte havde rigtignok den store Fordel, at Minimallønnen i Alminde- '8

Flere Overenst- komstforhand- linger med Ma- skinsnedkere, Arbejdsmænd, Fyrbødere og Kuske.

lighed ikke benyttedes ved Aflønningen, medens den derimod jævnlig benyttedes for Arbejdsmændenes Vedkommende. Fa­ brikkerne var lige betænkelige baade ved Arbejdstidsforkortel­ se og ved Minimallønshævning. Da Minimallønnen imidlertid •for Maskinsnedkernes Vedkommende ikke havde nogen umid­ delbart afgørende Betydning for de bestaaende Lønninger, lyk­ kedes det nogenlunde hurtigt a t naa til Enighed om Maskin- snedkeroverenskomsten, medens Arbejdsmandsoverenskomst­ forhandlingen trak ud baade Aaret 1900 og 1901 lige ind i Juli Maaned 1902. Saa enedes man efter en Uges Arbejdsstands­ ning om en overenskomstmæssig Hævning af Minimallønnen op til 33V3 Øre, medens Arbejdstidens Længde blev den gamle (10 Timer), og Overenskomsten afsluttedes paa godt 2% Aar, ind­ til 15. Februar 1905. Træindustriens to andre fast løbende Overenskomster med Kedel- og Maskinpasserforbundet og med Kuskeforbundet kræ­ vede dengang saa lidt som nu de mange Forhandlingsmøder med Modparten, som de to Fabriksoverenskomster nødvendig­ gjorde. Overenskomstforhandlingen med Kedelpasserforbun­ det slap man endda paa et forholdsvis tidligt Tidspunkt bort fra, idet Fabrikantforeningen allerede fra Nytaar 1905 til- traadte den Landsoverenskomst for Aflønningen af Kedel- og Maskinpasserarbejde, som Arbejdsgiverforeningen sluttede paa afdøde Direktør Vilh. Køhiers Initiativ, Broder til Fabrikant­ foreningens daværende Formand, Tømrermester, senere Etats­ raad, Oscar Køhier. Denne første Landsoverenskomst for Ke­ del- og Maskinpasning var iøvrigt adskilligt gunstigere for Træ­ industrien som Helhed end den nu gældende Overenskomst for samme Arbejde. Den oprindelige Overenskomst havde nemlig 3 Lønskalaer, afpasset efter Kedelpassernes forskellige Uddan­ nelse og Arbejdets Betydningsfuldhed. Desuden havde Virk­ somheder, hvor Arbejdet var saa let at udføre, a t der kunde an­ vendes mindre arbejdsdygtige Fyrbødere, Adgang til at aftale en lavere Løn end Mindstesatsen , som androg 22 Kr. pr. Uge for en Kontrolbogsfyrbøder. Certifikats fyrbøderen havde 25 Kr., naar han alene passede Kedelen, og 28 Kr., naar han havde Hjælpefyrbøder under sig. For gennemført Spaanfyring maat-

Træindustriens førsteTiltræden afLandoverens- komsten med Keddelpasser* forbundet.

19

te der dog betales allerede efter den ældste Overenskomst 10 pCt.s Tillæg til Ugelønnen, for saa vidt der ikke benyttedes me­ kanisk Fyrapparat. Fyredes der afvekslende med Spaan og Kul, maatte Parterne enes om et passende Tillæg for Spaanfy- ringen, og de større Virksomheder, der holdt Maskinmester til Pasning af Driftsanlæget, var ikke forpligtet til a t yde noget Spaanfyringstillæg. Med Hensyn til Kuskeoverenskomsten var det ledende Prin­ cip det samme som for Industriens andre Overenskomster, nem­ lig Minimallønsordningen. Der stilledes af de forskellige Virk­ somheder saa vidt forskellige Krav til Kuskene, at en ensartet Løn dengang var ganske malplaceret. Den overenskomstmæs­ sige Mindsteløn for Kuske var ved Aarhundredskiftet 20 Kr. om Ugen. Naar man erindrer, at Gennemsnitstimefortjenesten for en faglært, organiseret Arbejder i Aaret 1900 var 40 Øre, naar alle danske, faglærte Arbejdere medregnedes, altsaa en Gennemsnitsugeløn af 24 Kr. pr. 10 Timers Arbejdsdag, havde de københavnske Kuske fulgt godt med. Paa dette Tidspunkt forlangte deres Fagforening en Minimallønsforhøjelse af 2 Kr. ugentlig. Det lykkedes imidlertid at undgaa en overenskomst­ mæssig Hævning af Minimallønnen derved, at man tilbød at hæve alle Kuskelønninger, som Arbejdsgivere og Arbejdere selv efter nærmere Forhandling fandt trængende d e rtil.------- Foreningen havde Kontorlokaler i en 3 Værelses Lejlighed, Jernbanegade 6 o. G., sammen med Snedkerlaugets Bygnings­ snedker-Afdeling og en Tid tillige med Tømmerhandlerforenin­ gen, saaledes at Bygningssnedkerne kunde lægge Beslag paa første Halvdel af Ugen, Fabrikantforeningen paa anden Halv­ del. I disse Lokaler levede Fabrikantforeningen sit Liv lige fra dens Stiftelse til dens Overflytning til Industrifagenes Lokaler, Nørrevoldgade 30, i Aaret 1910. Her blev ogsaa Traditionen lagt for alt det forretningsmæssige Samarbejde baade i mer­ kantil og arbejderfaglig Retning under Ledelse af Foreningens første Formand, Tømrermester, Etatsraad Oscar Køhier, der var den drivende Kraft i al Foreningens Virksomhed lige til sin Død i Sommeren 1907. Oscar Køhier var en fortræffelig Formand, ikke mindst, 20

Kuskeoverens* komst.

Foreningens Indre Liv.

naar det drejede sig om at indarbejde den foreningsmæssige Tankegang hos Medlemmerne. Han var den førende Mand baa­ de ved Sagernes Behandling og i det gemytlige Samlag efter Møderne. Hans brede, kraftige og humørfulde Personlighed var Foreningens naturlige Midtpunkt, og han har derfor ubestridt Æren for Foreningens fortsatte Vækst, saaledes at den prak­ tisk ta lt samlede alle træindustrielle Virksomheder i Køben­ havn, hvad enten de gav sig af med Bygnings- og Møbelsned­ keri eller Skæreri og Høvleri. En nevtral Deltager i Møderne, Jernbanegade 6, karakterer efter mange Aars Forløb disse Mø­ der saaledes: Der herskede under Hyggelighedens og Selskabe­ lighedens Former en ejendommelig, jovial Stemning, som bi­ drog til at hæve enhver Mislyd mellem større og mindre Virk­ somheder og derved forøgede Sammenholdet mellem Medlem­ merne. — Foreningens mangeaarige Fornøjelsesraad var den brave, nylig afdøde Fabrikant Frederik Andersen, der kort før sin Død var valgt til Foreningens Æresmedlem. Men Bæreren af hele Foreningslivet var ubestridt Foreningens Formand. Det var derfor et haardt Slag for Medlemmerne, at Oscar Oscar Køhiers Oød. Køhier pludselig blev bortrevet i August 1907, og Foreningens Næstformand, Fabrikant John Jacobsen gav et værdigt Udtryk for Medlemmernes Stemning, da han i det første Medlemsmøde efter Hr. Køhiers Dødsfald mindedes hans Formandsskab i ne- denanførte Tale: »De første Ord, som skal lyde her i Aften, skal være et Mindeord om vor kære, alt for tidlig bortgangne Formand. Vi har i ham mistet ikke alene en skattet, afholdt og dygtig Formand, som altid forstod at lede Foreningen og vore Forhandlinger med en passende Blanding a f Alvor og Gammen, men vi har tillige mistet en trofast Ven og en brav Kammerat. Der er maaske ingen a f d’Herrer, der paa saa mange Omraader har været ham saa nær som jeg, og jeg tror, at jeg kendte ham og hans Egenskaber helt ud, og ud fra dette Kendskab kan jeg give ham det Skudsmaal, at det var en Mand uden Svig, trofast i Ven­ skab som faa, retsindig og hjælpsom. Hans Hjælpsomhed var maaske den Egenskab, der var den mest fremherskende hos ham, men paa den anden Side den Egenskab, der kom mindst til Syne, og det, synes jeg, er noget af det kønneste og bedste ved et Menneske. Hans Valgsprog var »Bien faire et laisser dire« (Handl saa godt, du formaar, og lad de andre snakke!). Gid vi havde mange a f hans Slags i vort Samfund. Hans Virksomhed her i vor Forening er for godt kendt til, at jeg be­ høver at omtale den, men jeg tror at være i Overensstemmelse med alle d’Herrer, naar jeg siger, at Foreningen ved hans Død har lidt et 21

Tab, der vil være uerstatteligt, fordi hans Aand satte et saa stærkt Præg paa Foreningen, at denne kunde siges at være personificeret i ham. For at vi stadig kan have hans Aand i Minde, saaledes at den, saa vidt det er gørligt, altid kan præge Foreningen, vil jeg foreslaa, at vi i dette Lokale lader hans Billede ophænge, og jeg vil slutte med at udtale Ønsket om, at der i vor Kreds altid maa findes Mænd, der, ta­ gende Eksemplet efter ham, vil føre de samme gode og smukke Egen­ skaber i deres Skjold, som han var i Besiddelse af. Ære være Oscar Køhiers Minde!« Fabrikant John Jacobsen blev efter Etatsraad Køhier valgt til Formand og Direktør J. C. Nielsen til Næstformand. Fabri­ kant John Jacobsen ledede Foreningen til Sommeren 1911. Hr. John Jacobsen, der ved »Industrifagene«s Oprettelse i Aaret 1906 var blevet Medlem af denne Sammenslutnings For­ retningsudvalg, foranledigede, at Foreningen meldte sig ind i denne Organisation, og efterhaanden gik Foreningen mere og mere ind under »Industrifagene«s almindelige Administration. Den første Forhandling, »Industrifagene« som saadan havde med Arbejderorganisationer, skete 1907 p^a »De samvirkende Maskinsnedkeriers og Sawærker«s Vegne, og Forhandlingen førtes af »Industrifagene« samtidig paa de to træindustrielle Provinsforeningers Vegne, idet disse fra nu af samarbejdede med den københavnske Fabrikant-Forening. Dette Samarbejde var meget mod Arbejderorganisationernes Ønske, og disse gjor­ de da ogsaa mange forgæves Bestræbelser for at faa Forhand­ lingerne ført med hver Forening for sig. Fabrikant Jacobsen havde kun under stærkt Pres indladt sig paa a t overtage Foreningens Ledelse, fordi han selv drev en Virksomhed, der i Forhold til Flertallet af Foreningens Med­ lemmer var en Specialvirksomhed. Direktør J. C. Nielsen love­ de imidlertid a t bistaa med sit omfattende Kendskab til Sned­ keriets og Byggeriets Forhold, og Samarbejdet mellem For­ mand og Næstformand resulterede da ogsaa i, at Foreningen i Aarene 1910 og 1911 blev oparbejdet til en moderne Arbejds­ giverorganisation, hos hvilken Medlemmerne kunde indhente Oplysninger om alle faglige Forhold, derunder ogsaa, gennem »Industrifagene«s Kortkontor, om de Arbejdere, der var be­ skæftiget hos Foreningens Medlemmer. I Sommeren 1911 forlangte imidlertid Fabrikant John Ja- 22

Foreningens 2. Formand.

eobsen, a t Bestyrelsen skulde vælge en Formand, som stod i mere umiddelbar Kontakt, end han selv gjorde med Medlem­ mernes Flertal. Direktør J. C. Nielsen maatte derefter overtage Formandsskabet og røgtede dette indtil Sommeren 1919, da det uhyre Arbejde, som Krigskonjunkturerne havde skabt for ham og hans Virksomhed, Aktieselskabet »Silvan«, tvang ham til at anmode om en Efterfølger. Denne blev Fabrikant C. Ryt Hansen , Indehaveren af Sund­ by Maskinsnedkeri, der vel ikke saaledes som de tre tidligere Formænd hører med til Foreningens Stiftere, men dog blev Medlem allerede i 1898. Under Fabrikant Ryt Hansens Ledelse er Foreningens Udvikling yderligere fortsat. Medens Medlems­ tallet i Etatsraad Køhiers Dage var sat op fra Begyndelses­ tallet 16 til 60, sank det paa ny under Byggekrigen i 1907—1908 til ca. 40. Derefter steg det successivt paa ny til 60 og er i dette Øjeblik ca. 100, idet der i Træindustrien som i en Række andre Industrier er startet en Del ny Fabrikker i Løbet af Krigs- aarene. Under den siden 1920 stærkt nedadgaaende Konjunk­ tu r er Beskæftigelsesgraden aftaget med ca. 50 pCt., og dette maa naturnødvendigt bevirke betydelig Nedgang i de træindu­ strielle Virksomheder, saafremt Forholdene ikke snart bedrer s ig .------- Af større Arbejdskonflikter foruden Foreningens Deltagel­ se i den store Lockout i 1899 var der ingen før Foraaret 1907, hvor Maskinsnedkerne strejkede i 3 Uger af April Maaned. Kampen stod atter om Minimallønnens Forhøjelse og Arbejds­ tidens Forkortelse. Forhandlingen førtes ikke blot for de tre træindustrielle Fabrikantforeningers Vedkommende, men tillige for de træindustrielle Virksomheder under Jern­ industrien. Det lykkedes at bevare de gamle Bestemmelser om Arbejdstidens Længde for Provinsernes Vedkommende, medens København fik en halv Times kortere, daglig Arbejdstid (9J4 Time). Minimallønnen (42 Øre i København og 36 Øre i Pro­ vinsen for Maskinpassere) blev derimod staaende uændret mod, at der ydedes nogle personlige Tillæg af forskellig Størrelse i de forskellige Foreninger. Det var ved Hjælp af afdøde Direktør S. C. Haubergs frem-

Foreningens 3. Formand.

Foreningens nuværende Formand.

Ny Arbejdskon­ flikt under Overenskomst­ forhandling m. Træindustriar­ bejderforbun­ det.

23

ragende Forhandlingsevne, a t Parterne kom saa hurtigt gen­ nem Konflikten i dette Aar, der ellers for Københavns Ved­ kommende var et udpræget Konfliktsaar, idet Bygningssnedker­ svendene holdt en Strejke gaaende over hele Sommerhalvaaret og derved i høj Grad medvirkede til Byggekrisens Udbrud i 1907—1908. Fabrikantforeningen gav sin Glæde over Konflik­ tens hurtige Forløb et synligt Udtryk ved at forære Direktør Hauberg et Cigaretetui af Guld og Arbejdsgiverforeningens daværende Formand, Oldermand Kaspar Rostrup, en Stok med Guldhaandtag.------- Bygningssnedkerstrejken bragte Snedkerlaugets Bygnings­ snedker-Afdeling saa store Udgifter, a t Fabrikantforeningen i Sommerens Løb maatte forstrække Afdelingen med et Laan paa 6000 K r .------- Ved Overenskomstforhandlingen i 1911 blev Lønhævnings- og Lønnedsættelsesparagraffen (den gældende § 6’s bevægelige Lønordning, hvilken Ordning allerede havde været gældende længe i Jernindustrien), indsat i Træindustriens Overenskomst. Denne Paragrafs Anvendelse har alle Dage været stærkt omtvistet, fordi den af Arbejderne er bleven benyttet til Løn­ hævning langt ud over dens Aand og Bogstav. Tilstedeværelsen af § 6 har imidlertid for Fabrikantfor­ eningen haft den lyse Side, a t Medlemmerne derved bringes i nøje Forbindelse med hinanden indbyrdes og med Foreningens Bestyrelse. Denne Paragrafs mange Lønhævningssager inde­ holder en af de stærkest medvirkende Aarsager til det eksiste­ rende nøje Samarbejde mellem de tre træindustrielle Fabri­ kantforeninger i Danmark, idet Fabrikantforeningerne har maattet oprette et Fællesudvalg: Det stadende Udvalg, be- staaende af Formand og Næstformand i Foreningerne. Træ­ industriens Fabrikantforening for København og Omegn re­ præsenteres for Tiden i Udvalget af Fabrikanterne C. Ryt Hansen og Victor Rasmussen, Østifternes Fabrikantforening af Fabrikant Hjalmar Madsen og Direktør C. Back og den jyske Fabrikantforening af Fabrikant A. C. Sørensen og Direktør P. Wurtzen. Dette staaende Udvalg træffer Bestemmelse om alle opstaaende Spørgsmaal, særlig Lønspørgsmaal, der har al- 24

Den bevæge* lige Lønord­ ningsindførelse

De tre træindu­ strielle Fabri- kantforeningers indbyrdes Sam­ arbejde.

mindelig Betydning, og Det staaende Udvalg kan forlange sær­ lig Generalforsamling indkaldt i hver af de tre Foreninger, naar det skønnes nødvendigt. — — Samarbejdet med Træindustriarbejderforbundet maa som Helhed taget siges at have været tilfredsstillende. Vel er Ma- skinsnedkeme for saa vidt et temmelig stridbart Folkefærd, som de er umaadelig lovkære og aldrig opgiver en Tøddel af deres formentlige Ret efter Overenskomsten, men dette Karak­ tertræk giver paa den anden Side et Plus i det organisatoriske Samarbejde, idet Folkene følger Overenskomstens Ord, saale­ des som de forstaar dem. Ved Træindustriarbejderforbundets 25 Aars Kongres i Fjor pegede Forbundsformand V. S. Peter­ sen med berettiget Stolthed paa, a t hans Organisation stod næsten uden ulovlige Strejker under Krigskonjunkturerne. Naar en Forbundsmand kan give sine Medlemmer en saadan Ros, tilkommer uundgaaeligt en stor Portion af Æren for det smukke Resultat Fagets Arbejdsgivere. Fabrikanterne og deres Organisation har gennemgaaende vidst at stille sig i den rette Rapport til Arbejderne, saaledes a t unødvendige Stridigheder har kunnet undgaas. Helt uden organisatoriske Kampe er de 25 Aar dog ikke for­ løbet. Vi har allerede omtalt den store Lockout i Sommeren 1899 og den korte Maskinsnedkerstrejke i April 1907. Herud­ over har der i Virkeligheden kun været to større Konflikter. Det var Lockouten i Foraaret 1911, hvor Træindustrien maatte kæmpe en lang Kamp med Forbundet for at faa gennemført en 5-aarig Overenskomst og Flytningen af Overenskomstens Ud­ løbstid fra 1. April til 1. Februar. I afvigte Foraar maatte Fa­ brikantforeningen ligeledes deltage i en almindelig, træindu­ striel Lockout, fordi. De samvirkende Fagforbund havde in­ strueret alle Organisationer med Udløbstid pr. 1. Februar om ikke a t gaa med til Lønnedsættelse. Træindustrien blev derfor af Omstændighederne tvunget til a t gaa i Lockout sammen med en Række andre Fag, hvis Overenskomster udløb 1. Februar, og som ligeledes havde stærk Trang til Lettelser paa Lønnings­ kontoen. ------- Af merkantile Spørgsmaal udover Varetagelsen af Med-

Samarbejdet med Træindu* striarbejderfor* bundet.

Toldspørgs* maalet.

25