292549318

24 nalerne optagne Terrain paa begge Steder ikke bor medregnes. At Alle ville være enige om, at de paapegede Arealer ikke bør medregnes, naar man vil komme til et Resultat med Hen­ syn til Befolkningens Tæthed, derom kan der neppe være Tvivl. Men et andet og mere omtvisteligt Spørgsmaal er det, om man virkelig, „Saavel i sanitair som i mangeu anden Hen­ seende, vil have en langt grundigere Belysning af Forholdet, naar man kun lægger det med Vaaningssteder bebyggede Areal (Gaardsrummet til Huset, og ligeledes de Haver og aabne Grunde, der høre til enkelte Bygninger, medregnet) til Grund for Betragtningen” . Dette gjorde man i 1850, og kom da til det Resultat, at det egentlige Kjøbenhavn kun kunde antages at indeholde et Areal af 249 Tdr. Land og Christianshavn et Areal af 39 Tdr. Land, og at der i Staden i 1850 levede 3,07 Mennesker og paa Christianshavn 2,70 Mennesker paa 100 □ Alen. Denne Betragtningsraaade har man, som allerede antydet, ikke kunnet erkjende for rigtig, og man har navnligen ikke kunnet finde det rigtigt, ikke at medregne Gader, Torve og Pladse, naar man dog ikke vil holde sig alene til Bygnin­ gerne i Ordets egentlige Forstand, men medregner Gaarde og de til de private Bygninger hørende Haver. En rigtigere Fremgangsmaade turde det være, til det bebyggede Rum ogsaa at medregne det brolægningsskattepligtige Areal, som nøie kan opgives. Man faaer paa denne Maade det Me s t e af det Terrain med, paa hvilket der ligesaa vel bør tages Hensyn som paa Gaarde og Haver, naar man i sanitair eller anden Henseende vil dømme om Befolkningens Tæthed i Staden i det Hele eller i de enkelte Qvarterer. Istedet for at man i den tidligere Fremstilling (Bd. 3, Pag. XV ill) er gaaet ud fra det grundskattepligtige Areal, har man derfor troet hertil at burde lægge det brolægningsskattepligtige Areal, og at tage disse to Arealer tilsammenlagte til Udgangs­ punkt for Betragtningen, naar Talen er om Befolkningens Tæt­ hed i de forskjellige Qvarterer.