292549253 efter elena

31 dens Areal, og enhver Gaard, ud til hvilken der anbringes Vinduer fra Værelser eller Kjøkkener, skal idetmindste indeholde 25 □ Alen ubebygget Areal, og maa ikke i nogen Retning have en mindre Udstrækning end 3 Alen,« da tør man, som allerede anført, neppe stille noget yderligere Krav, og Bestemmelserne i § 25 og 26 om Gadernes Brede synes ogsaa at maatte være tilstrækkelige, men vel at mærke kun, naar Befolkningen ikke hører til de fattigste Klasser, hvor Overfyldningen af Beboerne og husligt Svineri tilintetgjøre Virkningerne af de offentlige For­ anstaltninger. Det er ogsaa utvivlsomt Hensyn til allerede bestaaende Forhold, der have bevæget den lovgivende Magt til ikke at gjøre yderligere Indskrænkninger i Arealets Benyttelse; i det mindste vil det ellers ikke kunne forklares, hvorfor den kort Tid efter udkomne Bygningslov for Frederiksberg af 12te Januar 1858 stiller meget større Indskrænkninger i dens § 6, der lyder saaledes: »Det til et Vaaningshuus hørende ubebyggede Areal maa i intet Tilfælde være mindre end det bebyggede, og enhver Gaard, ud til hvilken der anbringes Vinduer fra Værelser eller Kjøkkener, og som til alle Sider er eller ved Tilbygning, være sig af Ejeren eller Naboerne, kan blive indesluttet af Bygninger, skal idetmindste indeholde 100 □ Alen ubebygget Areal, og maa ikke i nogen Retning have, en mindre Udstrækning end 4 Alen. I Bygninger, som indrettes til Beboelse i flere end 2 Etager, blive de Arealer, som ifølge foran- staaende Forskrift skulle være ubebyggede, at forøge med 1!\ for enhver Etage, som Bygningen indeholder mere end foranført.« Er denne yderligere Indskrænkning en Nødvendighed for Frederiksberg, maa den ogsaa være det for Kjøben