292548869

D A N S K F OL K E MU S EU M.

Pi s el en svarer til vore Folkevisers S te n s tu e , til de tyske Borges K em en at: Stuen, hvori S tenen , S k o rste n e n eller K am inen fandtes. Det var det Rum, hvor der var hyggeligst og lunest; her arbejdede Kvinderne og her fødte de deres Børn. Baade paa Ørup og paa (tlim- minge Stenhuse hedder endnu det Rum, hvor den oprindelige og eneste Skorsten blev opsat: S te n s tu e n . Da det nu lakker mod Enden med disse herlige Stuer, følte Dansk F o lk e m useum det som en Pligt at bidrage sit til, at om end ikke den Ældste og Skønneste kunde erhverves for Danmark som Minde om de Hundreder af Aar, vi levede sammen med vort gamle og før Separatist­ bestræbelsens Sejr saa tro og loyale Land Holstein, burde der dog sørges for, at en yngre og jævngod Stue blev skaffet til Veje. En saadan fand­ tes i J o h a n H ein s Gaard i Urendorf ved Gliickstadt, erhvervedes med store Ofre i Penge og er nu opstillet i Museet. Lokalet, der her kunde disponeres over, var ikke heldigt, og Rum- forholdene tvang til at bytte Sidevæggene om. Ydervæggen kunde følge­ lig ikke Hyttes herover og dens oprindelige Vinduer ere endnu ikke er­ hvervede. Stuens Alder er det for Øjeblikket ikke muligt at bestemme paa Aar. Snitværkets Stil er nemlig en Blanding af Traditionen fra det 17dc Aarhundredes Arkitektur — det Nedarvede har altid øvet stor Magt i Holstein — og af en Rocaillestil, der er tung, hvor den f. Eks. træder frem i Dørfyldingerne, men fin og yndefuld i Ornamentslyngningerne, der bryder (Tlasfladerne i et Skab over Døren ud mod Dilen. Det Nedarvede i Stilen findes i Fyldingernes Indfatninger og indre Ornering med de idelige og stærkt sammensatte Forkrypninger af Listerne, en Komplikation, der aldrig har trættet den holsteinske Snedker. Der vises endvidere i de fortrinligt udskaarne Hjørnefyldinger paa Dørene Spor efter et Kjcndskab til Planter og Dyr, et Studium af Naturen, der just ikke var et Hang hos Rocailletidens Kunstnere. Hvor Traditionen raader, er Snitteren ret i sit Es. Mindre hjemme er han i den nymodens Manér. Paa en Tavle, som lukker for det øverste af et smalt Skab, hvor vistnok et Musikur har havt sit Hus, er malet Orgelpiber og en Urskive med Visere. Paa denne staar skrevet Kong Christian VII.’s Navn, Navne- bogstaverne J. T. M. og L. T. M. samt Siem Ew ers B ro c k d o rff fe tc it. Er denne Tavle samtidig med Piselens Indretning, og det maa den omtrent være, da J. T. M. og L. T. M. ogsaa er anbragt paa Skabet over Døren, maa denne være opsat i Aarene efter 1766, da Kong Christian blev Konge. Snedkerarbejdet er fortrinligt og værdigt det Materiale, der virkes med. Egetræet er udsøgt og har et Spejl med Aarer som i den skøn­ neste Moiré. I Væggene findes to H u lrum . I det ene er anbragt et Sengested. Det andet er af Mangel paa Plads indrettet som Skab. Andre Vægskabe ere anbragte paa tre forskjellige Steder. Ud mod Dilen vender et V in d u e med blyfattede Ruder, for at der fra Piselen kan holdes Øje med hvad der foregaar udenfor. D ø ren paa den anden Væg fører ind til en stor Sal, som har Udgang til Haven. Som i saa mange Stuer fra forrige Aarhundrede dreves der en stor Luksus med blaa og hvide F a ja n c e p la d e r, der findes baade paa Ovns­ pladsen og paa Vinduesvæggen. Piselen varmes ved en B ilæ g g e r af støbt Jærn. At denne fand­ tes her og ikke en aaben Kamin, kan tale for, at Stuen er fra en senere Tid. L o f te t har en (lang været meget pragtfuldt malet. Det er paa Ind­ ramningerne fyldt med Dekorationer og Sentenser i Guld, der desværre

3