292548869

D A N S K F O LK E MU S E UM

Stuerne.

I. Johan Heins Stue i Urendorf ved Gluckstadt. I dot gamle danske Monarki var Ejderen ikke Skjel mellem Dansk og Tysk. Endnu højere mod Nord maatte man drage Grænsen og til ind i forrige Aarliundrede var Slien, Danevirke-Volden og fra dennes vestligste Ende en Linie lien mod Husum Skjellet mellem dansk Sprog og Plattysk, der taltes herfra og Holstein igjennem. Overskred en Nordbo Plattyskens Nordgrænse, følte han dog ikke alene paa Sproget, at han nu færdedes mellem Folk af en anden Stamme. Ogsaa Bygningsskikken paa Landet var afvigende og vildfremmed. Man traf her sammenbyggede Landsbyer, men faa udflyttede Gaarde. Husene vare af mægtig Stør­ relse, laa lodret paa Vejen og viste en bred og høj (tavl med Port ud mod denne. Øverstoppe sade somPrydelse et Par H e stehoveder, udskaarne i Vindskedernes Forlængelse, en Ejendommelighed for denne Bygnings­ skik, som man har kaldet for den ned er sak sisk e efter sit Hjemsted, hvorfra den sammen med Plattysken er vandret op i Holstein og naaet til det nævnte Grænseskjel mod Nord. Traadte en Nordbo for første Gang ind ad denne Gavlport, saa han et Syn, som maatte undre ham, hvis lian før kun havde kjendt de snævre og lave Bondehuse i sin Hjemstavn. Her kom han ind i en mægtig Hal, haaren af to Rækker svære Stolper og delt af dem i et Midt- og to Side­ skibe, saaledes som Kirker ere byggede. I Sideskibene vare Baase for Kvæg og Heste. I Midtskibet, D ilen, var Tærskeloen; paa Gulvet fær­ dedes Smaakreaturet. Kom han længere op i Huset, saa han en lav Arne, hvorpaa en Tørveild brændte, og hvor Husmoderen syslede med Gryderne, der hang i Kjedelskeder ned fra et Tømmerværk, bygget som en Stapel eller fra en Svingknag, som i de norske Røgstuer. Oven over var Tag­ tømmeret glinsende sort af Sod, for Skorsten fandtes ikke. Røgen skaf­ fede sig ud ad et Trækhul i Ydergavlen, om den kunde, eller lejrede sig i tykke Lag under Tagværket og bølgede om Skinker og Pølser, som i Guds Velsignelse dinglede over Ildstedets Røgsøjle. Bag dette, paa den indre Gavlvæg, vare Husets Kogekar og Husgcraad i skinnende Metal stillet op paa Hylder. Oppe over Bjælkerne laa efter Høsten den avlede Sæd og der var Plads nok, da ikke Agerbrug, men Kvæg var Hoved­ sagen, som hos os i gammel Tid, medens Skoven, Engene og Over­ drevet ydede mere end den magre Afgrøde. Til højre og venstre for Arnen var i begge Sidevægge anbragt et Vindue med Alkover og Sovesteder paa Siderne, saa at der dannedes to Vinduesnicher med Bænke paa de tre Sider. I Midten stod et fast urok­ keligt Bord med tyk Plade og solide Ben. Her udenfor kunde ogsaa findes Skabe i gammel Stil eller Himmelsenge med rige Udskæringer. Saaledes var navnlig Gaardene syd for D a n e v irk e , et Oldtids­ hus, hvor Mennesker levede sammen med Husdyrene i ét Rum, hvor al den Hygge, der kunde findes, var sandet omkring Arnen, og hvor dennes Ild var eneste Varmekilde. I saadanne Diler levede største Delen af vor