292548346

KØBENHAVNS KIRKESAG 31 samle Menigheden til gensidig Støtte for dens Medlemmer og til Arbejde for Guds Rige blandt de mange, der havde vendt Kri* stendommen Ryggen og betragtede Kirken som en afmægtig, forældet Institution. Der har hvilet en underlig Velsignelse over denne Sag, baade udadtil, ved de mange nye Kirker, og indadtil. Mistilliden er mange Steder slaaet om i sin Modsætning, der er en længe ukendt Villighed til at høre. Øjeblikket er gunstigt for et kraftigt Fremstød. Provst Chr. Winther: Som et blivende Indtryk fra min første Præstegerning i København staar den Indsats i Tro og Gerning for at løse Kirkesagens Opgave, der ydedes af de Mænd, der begyndte, og hvis Arbejde jeg kunde følge. Denne Sag har stedse staaet for mig som en af de store; den har muliggjort et folkekirkeligt Arbejde i København. Som andre store Sager har den haft Evne til at forene og kalde paa Fælles* følelsen; maatte den fremdeles kunne dettel Og maatte dette Fremstød give den Vækst overfor den betydningsfulde Nutids* opgave: »Kirken og den enkelte«, det enkelte Hjem og det en* kelte Menneske med dets aandelige Trang!

Made with FlippingBook flipbook maker