292548346

KØBENHAVNS KIRKESAG 29 Der er saaledes det ene at gøre, at man lægger haanden paa ploven ved at tegne sig for bidrag, maanedlige eller aarlige, til Kirkefondets Hjælpeindsamling.

Stiftsprovst, Dr. H. Ussing: Mit Svar er ganske kort: Jeg kan ikke andet, »der paahviler mig en Nødvendighed«. For over 40 Aar siden brændte de Spørgsmaal sig ind i mit Hjerte, hvoraf »Kirkesagen« er udsprunget, og de brænder der endnu. Kirke? sagen kan siges at være to Ting, men de to er dog eet. Kirke? sagen er først og fremmest Guds Riges Komme i vor Hoved ? stad, Herrens Maal og hans Kirkes Maal: Gudslivet i vort Folk. Men skal der arbejdes maalbevidst derfor, har Herren vist os det tydeligt nok, at Vejen gaar frem gennem et nidkært Arbejde ad de gamle Kirkestier d.v.s. gennem et forsvarligt Sognearbejde, hvor en levende Menighed ud fra sin Kirke tager det aandelige Ansvar for et tilstrækkelig begrænset Sogn. Derfor maa Sog? nene deles og Kirker bygges. Maal og Midler, Livsindholdet og Livsvirksomhedens Form kan ikke skilles ad.

Direktør Georg Waidtløw: Fordi jeg har erfaret, 1) at jeg ikke kan leve uden Gud, 2) at Vejen til Gud gaar igennem Troen paa Jesus Kristus, 3) at jeg maa lære af Ham, 4) at jeg kun kan lære ved at høre om Ham.

Professor Jens Warming: Naar man bor i et Sogn, der indtil nylig havde 22000 Indbyggere, og naar man var begyndt at tvivle om Kirkefondets Evne til at skaffe Sognet den Kirke, uden hvil? ken Guds Gerning ikke kan gøres forsvarligt — og naar saa,