292548346

24 HVORFOR JEG VIL STØTTE Højesteretsdommer V. Krarup: Et af Tegnene paa Kirkesagens Storhed er, at den har forenet Folkekirkens forskellige Retninger til godt Samarbejde. Grundtvigianere som Skat Rørdam, Jens Nørregaard, Fr. Nielsen og Emil Koch sad i Kirkefondets Besty* relse sammen med ledende Mænd fra Indre Mission og Centrum. For os, der har set Gud lade Sagen lykkes over Menneskers Forventning, staar det som en Ære at bidrage til dens Fremgang. Derigennem bringes vi ogsaa nærmere henimod det høje Maal: Danmarks Folk et Guds Folk! Fhv. Overbibliotekar, Dr. phil. H. O. Lange: Ikke mindst, for* di denne Sag er et af Herrens store Midler i denne Tid til at udvikle sin Menigheds Ansvarsfølelse og Selvstændighed. Me* nigheden trænger til at opleve, at den magter meget mere, end den selv troer. Kun en selvstændig, ansvarsbevidst og offervillig Menighed vil være i Stand til at løfte de kommende Tiders Op* gaver. — Hvis ikke Guds Rige magter Kampen i vor altfor store Hovedstad, vil vi opleve en Svækkelse af det aandelige og mo* ralske Liv i hele vort Folk. Forstanderinde for den indre Bys kristelig*socia!e Arbejde, Frk. Edel Liisberg: Vi lever i en Tid, hvor Mennesker har op* levet saa meget, at der er en voksende Erkendelse af, at en Kultur uden Gud og uden Kærlighed, en Kultur, hvor Egoisme og Materialisme og Penge er de herskende, betyder Undergang for et Folk. Derfor spørges der nu mere end før efter Gud. Derfor er Kirkens Opgave større og alvorligere end maaske nogensinde før, og derfor bør den paa enhver Maade sættes i Stand til at løse den, saa Guds Rige kommer iblandt os. Men dertil behøves her i København de levende Centrer for Menighedsarbejdet, selve Kirken; og derfor skal vi bygge disse nye Kirker, og lad os kun bygge dem store og skønne — og lad os bygge dem med Glæde.

Made with FlippingBook flipbook maker