292548265

Kristus er falden i Søvn som fordum paa Genezareth Sø, og at I nu maa arbejde og slide baade Dag og Nat for at holde Kirkeskibet oven Vande, indtil den Herre Kristus vaagner op og atter tager Styret?« Forholdet mellem før og nu stiller sig da saaledes, at har vi før haft for megen Ensomhed og for megen stille Beskuen i Tavshed, saa har vi nu faaet for meget Samfundsliv og for megen Talen og urolig Virksomhed. Vil vi nærmere overveje dette og gøre os Rede derfor, da vil vi finde, at saavel Naturlivet som det menneske­ lige Aandsliv udfolder sig gennem Modsætninger, og jo højere Livet naar op, jo indholdsrigere det bliver, desto større bliver ogsaa de Modsætninger, det rummer i sig, saaledes at Livets indre Styrke viser sig netop i, at det magter disse Modsætninger og sammenføjer dem til En­ hed. Paa denne Vis udfolder hele Tilværelsen sig for os i en opadstigende Række af Modsætninger: i de liv­ løse Eksistenser, Stene og Mineralier er de endnu ikke kaldte frem, i Planteverdenen slumrer de, i Dyreverde­ nen viser de sig i den Kamp og Strid, som findes over- ' alt her; endelig naar de deres Højdepunkt i det men­ neskelige Aandsliv og de Brydninger, som her kommer frem. Ungdommen, hvilken vi gerne kalder den glade Ungdomstid, kan fortælle derom; den kender dem i den indre Uro og Gæring, som ofte volder stor Kval og Pine, fhden den arbejder sig frem til Klarhed over sig selv og Forstaaelse af Livet, som rører sig rundt om. Men de største Livsmodsætninger møder vi i Evangeliet, fordi det i sig rummer den rigeste Livsfylde: saaledes Menneskets Synd og Guds forbarmende Naade — Aan­ dens Ensomhed i Lønkamret og det store Brodersam- fund i Menigheden — den mest anspændte Kamp og det mest ihærdige Arbejde for at vinde Livets Krone og den dybeste Hvile og Fred i det stille Samliv med Gud.

- 14