292548265

har de store Opfindelser og Opdagelser, som i den nyeste Tid har fremmet Samfærdslen og Samlivet paa en Maade, som ingen tidligere Tid har kendt. Paa Dampskibe og Jernbaner, paa Cykler og Motorvogne farer man af Sted med Lynets Fart; milelange Afstande, som man tidligere brugte Dage til at gennemrejse, tilbagelægges nu i ligesaa mange Timer; Jorden er snart bleven os for lille. Ogsaa paa det religiøse og kirkelige Omraade kendes al denne Bevægelighed og Travlhed i de talrige Møder og mangehaande Forhandlinger, i en rigere Sam­ virken og et kraftigere og fyldigere Menighedsliv. Hvor meget man nu end kan glæde sig over alt dette og takke Gud for den SamfUndsaand, han har vakt iblandt os, og hvor stærkt vi end føler Modsæt­ ningen til en tidligere Tids Afsondrethed og ensomme Forladthed, hvori saa overmaade mange fandt sig, saa kan der dog paa den anden Side næres Tvivl og grun­ det Frygt for, at vi nu er komne for langt over til den modsatte Yderlighed. Kun altfor ofte er Travlheden en ydre Travlhed, under hvilken Inderligheden og Dybden i Troslivet svinder bort, og Troslivet selv omsættes til en finere Værkhellighed. — Der spørges ikke blot, om man har omvendt sig og tror Guds Naades Evan­ gelium, men om man har omvendt sig tilstrækkelig og har tilstrækkelig Tro til at kunne blive frelst, hvorved de ængstede og bekymrede Sjæle i Stedet for at finde Hvile og Fred i Evangeliet ideligt jages og dri­ ves til nye Anstrengelser og stigende Sjæleangst. Og naar man ser den rastløse Virksomhed, hvormed saa mange kristelig vakte unge Mænd og Kvinder stormer frem uden at unde sig selv eller andre den fornødne Hvile, da fristes man til at spørge dem: »Kære Venner, naar kommer de Timer, da I lytter til Aandens stille Tale i eders Indre? Eller ..tror I maaske, at den Herre

- 12 -