292548265

Mel.: Det er saa yndigt at følges ad. Paradiset vi synger tit,

og Digtet maler, hvad Aanden skuer: Først Haven, duftende, prægtig stor, og bagved Borgen med hvalte Buer. I Marmorporten saa fremad skrider :|: den Herre Krist. :|: Paa Jord kan grønnes et Paradis, der vokser opad til evig Lykke. Det trives selv i et fattigt Hjem, hvor Herrens Venner som Brødre bygge. — Thi Paradiset til Harpeklange og Englesange /

paa Jord og Himmel faar Sol fra samme og stærke Flamme :|: Guds Kærlighed. :|: Hvor den er inde, er alting godt,

hvor den er ude, er mørkt som Graven, Med den gaar glade vi gennem Sorg og Savn vor Vandring til Himmelhaven. Han selv har sagt det, den hulde Frelser,

at Kjerligheden er Hjertefreden, :|: er Paradis. :|:

— i) —