292548222

P O I i l T I K E N

tyve Aar siden, da Politiken stiftedes, var Fordringerne til et Dagblad meget mere beskedne, end de er i vore Tider. Den Gang kunde man afslutte Redaktionen langt tidligere end nu og inaatte afslutte den, fordi man ellers ikke kunde faa Oplaget færdigt i rette Tid. De Ny­ heder, der ikke naaede at komme med næste Morgen, maatte vente en Dag over. Redaktionssekretæren var klar til at spille sit Parti Billard ved Tolvtiden. Det var tillige vanskeligere at forskaffe sig Nyhederne. Telegram­ bureauerne arbejdede ikke med den Hurtighed og den Paalidelighed

Politikens Bestyrelses- og Modesal, Pilestræde 14, 1. Sal som nu, og de udenlandske Korrespondenter, som ganske enkelte danske Blade betjente sig af, telegraferede kun sjældent; de nøjedes med at skrive. Telefonen var endnu en ny Opfindelse og Telefon­ selskabet havde ikke mange Abonnenter. Man kunde ikke ringe sine Forbindelser op. Reportage besørgedes tilfods, pr. Sporvogn eller i meget presserende Tilfælde pr. Droske. Politikens Redaktion havde i adskillige Aar én Telefon, en Vægtelefon, der hang i en mørk Krog, og skulde der optages længere Meddelelser paa den, maatte den, der stod ved Telefonen, appellere til andres Velvilje og diktere Meddelelsen

i»