292548079

7 3. En Betingelse for, at et saadant organiseret Menighedsliv kan udvikle sig, er, at Arbejdet lokali­ seres, hvilket kun kan ske, naar Sognene begrænses til en vis Størrelse. Kun saaledes kan de troende komme i saa nær Berøring med hverandre, at der kan udvikles et virkeligt indbyrdes Samliv. Kun saaledes kan Sjæleplejen gennemføres, saa at ingen kristen kommer til at undvære aandelig Støtte fra andre troende, og ingen anfægtet eller vakt behøver at glide ud i Vantroen af Mangel paa Trøst og Vej­ ledning. Kun saaledes kan en kraftig Missionsvirk­ somhed drives, der bringer Evangeliet til alle. Intet Sogn hør derfor være større, end at Menighedens Leder kan lære alle Sognebeboerne at kende. Heraf følger, at de nuværende store Sogne i Hovedstaden og enkelte andre Steder maa deles og en Garanti tilvejebringes for, at intet Sogn vokser ud over en vis Grænse. 4. Selv indenfor et saadant Sogn vil Opgaven ikke kunne magtes, naar der ikke ved Siden af Præsten staar en Kreds af kristelig udviklede Læg- mænd, som efter de hver især tilmaalte Gaver vare­ tager de Arbejder, som kræves i Menighedens Sam­ fundsliv (Sjælepleje, Menighedstugt, Fattigpleje o. s. v.). 5. Af saadanne Menighedskredse vil alt Mis­ sions-, Opbyggelses- og Kærlighedsarbejde indenfor Sognet kunne bæres, og det vil beslaglægge saa mange Kræfter, at ingen troende behøver at staa ledig paa Torvet. Foruden det, der i snævrere For­ stand kaldes Kærlighedsgerninger, og som vil ud