292548079

57 hver 10,000, saaledes som Maalet er i København, saa kan det ikke egentlig tilskrives Uvillie fra Kom­ munens Side, men snarere Mangel paa Penge paa Grund af Byens spændte Budget. Af det her fremførte følger, at Smaakirkesagen i Kristiania ikke ser sin Opgave ganske paa samme Maade som Københavns Kirkefond. Vi her oppe vil og kan slet ikke afløse Kommunen i dens Pligt at bygge Kirker, hvilken Pligt Loven paalægger den. Vi venter og forudsætter, at Kommunen vedbliver hermed. Men vi kan paa den anden Side ikke vente, at det gaar saa hurtig, som vi gerne vilde. Og de Strøg, som særlig i længere Tid bliver nød­ lidende med Hensyn til Kirkerum, vil da gerne blive de tætbcbyggede fattige Arbejderkvarterer, hvor netop ogsaa Menighedsbevidstheden ligger mest nede. Her er det da Smaakirkesagen sætter ind. Den ser det som sin Opgave at komme just disse mest nødlidende Arbejderkvarterer til Hjælp ved i deres Midte at sjette en liden Kirke og afgrænse omkring den en liden Menighed. Medens man i København lader Menigheden blive saa vidt stor som 10,000 og derfor ogsaa giver den to Præster, saa vil vi her ikke gøre den større end højst 5000, helst kun 4000, med en Præst. Vi anser det nemlig princi­ pielt for heldigere, at der er en liden Menighed med en Præst og fuldt overkommelig for ham, end en størrre Menighed med to Præster, selv om disse faar hver sit halve Distrikt; een Menighed og een Præst, som vokser sig sammen, er jo det ideelle.