292548079

50 sætteisen af en Præst. I alt Fald skriver han i et Indlæg i den Del af Korrespondancen, som endnu er i Behold: „Hvad bliver det til med at faa flere Kirker derinde? Faar de troende derinde ikke Mod og Kraft til at bygge først een Kirke, senere flere og saaledes sikre sig at faa Ret til at tale med om, hvem der skal være Præst. Jeg synes, de troende derinde har talt længe nok derom, men jeg synes ogsaa man hører og ser for lidt til deres Kraft (bl. 8. Offervillighed)." Det var den 13. Seplember 1890. Og den 27. Seplember 1890 skriver han atter: „Dette maa I. kære Venner i København, ikke lade falde. Hold Møde paa Møde, for at Kirken der­ inde kan være rejst inden Udgangen af 1891, I maa dog en Gang prøve, om I virkelig kan udrette noget. Præsterne tror det ikke; de nærer en grund­ muret Mistillid, ja tildels Foragt for „Frivilligheden" derinde. Og I selv ved ikke ret, om I lør tiltro Jer Evne til blot dette at skaffe de fornødne Kirker. Vind en Sejr her, saa følger de andre hurtigt efter, og saa kan vi begynde at tænke paa den omfattende Opgave. Jeg tror, Herren vil være med og tilraa- ber Eder i dette Stykke: frygt ikke, tro kun!" 1 disse Ord har vi hele Manden for os med hans trosvarme Frimodighed og hans praktiske Sans. Allerede før det her nævnte Tidspunkt, nemlig i en Artikel i Dagens Nyheder for 25. December 1888 „De Nødlidende og Folkekirken", havde han klart og bestemt peget paa Opgaven i hele dens Omfang: