292548079

44

teter. Vi bruger — og vil fremdeles bruge — al den Indflydelse, vi har, for at faa Præster, som egner sig til Gerningen. Gælder det Embedsbesættelser ved Virksomheder, der alt er i Gang, kræver vi Præster, der kan for- staa og samarbejde med de Menighedskredse, som findes der; thi den Gerning, Herren har gjort paa Stedet, bør respekteres og føres videre, ikke hæm­ mes. Er det en Kreds af „Indre Missions* Farve, der bærer Kirkelivet paa det paagældende Sted, bør de have en Præst med Missioussind. E t det en grundtvigsk Kreds, bør de have en Præst, som de kan være glade ved o. s. fr. Det er med andre Ord — hvad man saa end vil sige — ikke et Retnings­ princip, men det fra alle Sider anerkendte aandelige M en ighedsp rincip , som her er det bestemmende. Gælder det derimod et nyt Kirkearbejde, der skal tages op saa at sige paa bar Bund, er det vort store Maal, at den Præst, der ansættes, maa kunne drage mange Mennesker fra Verden til Gud, give Sans for at høre Ordet, vække Liv i Hjerterne og samle en levende Menighed til et virksomt Arbejde for Guds Rige. Mon der er nogen, der tør kalde det et ensidigt Retningsmaal? Er det ikke det, al sand Kristendom gaar ud paa? Men vistnok tror vi ikke, at alle Præster ser dette Maal lige godt eller har samme Evner og Dyg­ tighed til at naa frem imod det. Der er mange Præster, vi ikke vil have. Vi vil ikke have van tro Præster, der fornægter