292547749

8 Stænderforsamlings Forening til een fælles Forsamling, hvilken der skulde forelægges et Forfatningsudkast, end­ videre Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, Indførelse af en Folkevæbning under selvvalgte Officerer, øjeblikke­ lig Indførelse af Presse- og Forsamlingsfrihed samt Regeringspræsident L. N. Scheele's Afskedigelse. Til Medlemmer af Deputationen valgtes: Kammerherre Neergaard til Ovelgønne, Advokat Clausen, Jernbane­ direktør Ih. Olshausen, Dr. Gittich og Regeringsraad Engel. Som Modtræk vedtoges i Nordslesvig Adresser til Gunst for Kongerigets og Slesvigs Forening under en demo­ kratisk Fællesforfatning. Den 21de Marts afsejlede den slesvigholstenske Deputation med Dampskibet »Skirner« til Kjøbenhavn, medbringende et Brev til Kongen fra Prins Frederik af Augustenborg-Noer, hvori denne foreslog Kongen at ud­ nævne ham til Statholder og kommanderende General og iøvrigt gaa ind paa Deputationens Fordringer. Den ældre Broder, Hertug Christian August a f Augustenborg , var afrejst til Berlin for at paavirke Kong Frederik Vilhelm den Fjerdes Stemning. Den slesvigholstenske Bevægelse udbredte sig imidlertid med rivende Fart, en Folke­ væbning begyndte, og den 21de Marts illumineredes Byen Slesvig og smykkedes med tyske Flag i Anledning af, at den preussiske Konge i en Proklamation havde erklæret sig for det gjenfødte tyske -Folks Fører. Begivenhederne i Hertugdømmerne bragte selvfølgelig Bevægelsen i Kjøbenhavn til ligeledes at tage større Fart. Den Ilte Marts afholdtes efter Indbydelse af L. N. Hvidt, H. N. Clausen, Flor, A. F. Krieger , Orla Lehmann, Meinert, P. Pedersen, C. Ploug og A. F. Tscherning et af ca. 2300 Mennesker overværet Møde i Kasino med stærkt natio­ nalt Præg og den 12te Marts et fortrinsvis af Haand- værkere besøgt Møde i Hippodromen (det nuværende Folketheater) med et overvejende demokratisk Præg. Fra enkelte Sider (M. Qoldschmidt, N. F. S. Grundtvig

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker