292547625 400

11

Foruden Stora Bordet fandtes et mindre og lavere Ta vel, der stod i Krogen mellem Spis og Seng. Det var sommetider indrettet til at slaaes op, saa at det dannede Stol. Her spistes til hverdags. T a b l e t t e n var et Mobel med aabne Hylder, til Opstilling af Kopper, Nips o. s. v. K a r h y ld e n mod Baggavlen rummer Hustruens Kjøkkenred- skaber. I Skorstenen hang K je d e lk r o g e n eller der fandtes en Jærnknæ- arm, som kunde drejes om 2 Tapper. K ra n eller T ra n e . Belysningen hentedes fra staaende eller hængende Stager, der vare indrettede til Tællelys eller udkløvede Træstikker. Disse hares brændende i Munden om i Huset, naar Bæreren havde hegge Hænder fulde. De hed T y ris t i k k e r og s p in g ed es ud af fedt Fyrretræ. Det er dettes Fedme, Tjæren, der har givet Navnet. Hallandsstuens, som forhen alle nordiske Stuers Pynt er den tekstile. Langs Hylder, Varrem, Aase og forresten overalt, hvor Plads fandtes, vare til Fest H æ n g e k læ d e r anbragte, (i Nørre Halland ofte syede, i søndre vævede). Ved Højtider opsattes desuden B o n in g e rn e , Malerier paa Lærred, fremstillende Begivenheder ud af det daglige Liv, Brudefærd, Jagt, Haandværkere i Arbejde o. s. v- eller Billeder af Bibel­ historien, Brylluppet i Kana, Josefs Historie, de hellige 3 Konger o. 1. De ere forsynede med oplysende Tekst og i deres naive Fremstilling morsommere end den moderneste Kunst evner det De maledes af sted­ lige Kunstnere, f. Ex. i Brearyd og Gyltinge. De, der kom fra Knærød, ere kjendelige paa deres Inddeling i Felter. G a v l h u s e n e ere Børn af en yngre Tid, der fandt Rummet i den gamle Stue for trangt, og da man begyndte at drage de spredte Huse sammen i Stedet for at blive ved med at bygge nye. At de ere yngre ses paa flere Ting. De ere opførte i 2 Stokværk, hvilket ikke var al­ mindeligt i Oldtiden. Tømmeret er firliugget med plan S v a ll (Yder­ side) i Modsætning til Lavstuens pynteligere buede Flader. Dørene nærme sig de nu brugelige Maal. Disse Huse kaldes H e r b e r g e r og Navnet minder om de ældre Gaardes Huse af dette Navn, som der vare isolerede Bygninger, men nu droges ind til Vaaningshuset. Gavlhuset, som rummer F o r s tu e n , hed F o r s t u e h e r b e r g e t . Man kom ind i det gjennem F o r s tu e d ø r e n , op ad et Trappetrin af Træ eller Sten, F o r s tu e b r o e n . Over den var bygget et Skur, B i s la g e t (nordtysk b y s e h la g ) forsynet med Siddepladser. I Forstuen fandtes til venstre S tu e d ø r e n , til højre H e r b e r g s d ø r e n , en B ro (Stige) fører op til H e r b e r g s lo f te t. Dets Tag hviler paa Aase. Den indre Flade dannes af Granstager, de saa kaldte T r o d v i d r (Trodved). I Underrummet, der har to smaa blyind­ fattede Vinduer, findes 2 faste S eng e med S e n g e s k a b imellem, som i Lavstuen. Her var Kvindernes Arbejdsstue. Ved det ene Vindue staar V æ v e n , her fandtes R o k k e n og den mindre B a a n d v æ v e s to l, og her sov det kvindelige Tyende- Paa Lofterne husedes det mandlige Tyende, og undertiden Gæster. I det andet Herberge, K r o b b e h e r b e rget, kunde ogsaa findes Senge, undertiden forsynede med en Overseng, T a r r e og her stode Kisterne. I ældre Tid fandtes lier B r æ n d e v i n s t ø j e t og Rummet tjente til økonomisk Brug og til Opbevaring af Redskaber. Her er der til Museumsbrug ordnet en Samling af saadanne — til A g e r b ru g , blandt hvilke vil ses de aller primitiveste, K r a t t e r n e , hvis Form stammer fra det ældste Jordbrug, der dreves, hvor ryddet og brændt Skov havde staaet — til J a g t, blandt hvilke Næt og Spyd fra Ulvejagtens Tid findes — R id e tø je r , deriblandt Brudgoms- og Brudesadler — H u s g e r a a d af Træ, deriblandt et Kar, H o lk , hulet af en Lindestamme, et Bevis paa, at man kunde undvære Bødkerarbejde.