292544960

45 mobiliserede da en større Styrke til Udrykning. Den gamle M ottlau — A ugust M. — drog op til Raadvad, selv tog han højere op i Nordsjælland, og endelig havde M., der den Gang var nyforlovet, faaet overtalt sin tilkommende Svigerfader til at møde i Frede­ riksberg Have. Svigerfader, som ikke var trækyndig, var af denne Grund bleven forsynet med en Katalog, hvor M ottlau havde noteret de højeste Priser, han maatte byde. Hvad M. ikke havde regnet med, og hans Svigerfader ikke kunde vide, var imidlertid, at de 2 Augurer, G l . H ansen og K rause , var til Stede, og grumme, som disse altid har været, var de ikke sene til at vælge sig M.s Svigerfader som Offer. Anbragt i passende Afstand bag Sviger­ faders Ryg stod H ansen med Haandtaget af sin Stok oppe ved Munden og kastede lange Blikke i hans Katalog, medens K rause stod paa den anden Side og bød. K rause var flittig til at byde, og det var Svigerfader ogsaa, og saaledes faldt Budene lystigt, til Svigerfader fik Hammerslag — næsten altid netop til den Pris, som svarede til M ottlaus Topvurdering. Hvorledes Sammenhængen var — med H ansens smaa diskrete Bevægelser med Stokken, naar K rause skulde holde op at byde — opklaredes først sent. Om Aftenen, da M ottlau og hans Svigerfader mødtes, trykkede Sviger­ fader M ottlaus Haand og udbrød begejstret: »Det maa jeg sige, E mil — Du forstaar sandelig at vurdere Træ — jeg har faaet det hele paa Auktionen og alt sammen til Din Vurdering.« — Om Svigerfader nogensinde tik Forklaringen at vide, melder Historien intet om. G l . K rause og H ansen , som næsten altid holdt sammen og var Hovedmændene i Sammensværgelserne mod de andre, kunde dog ogsaa selv blive Genstand for de andres Intriger. Saaledes en Gang ved en Auktion i Frederiksberg Have. Her var nogle store, smukke Askekævler, der skulde sælges efter en Del Brænde, og da dette ikke interesserede de to Herrer, var de gaaet hen paa et solrigt Sted for at sidde paa en Bænk og slikke Sol, til Aske­ træet skulde komme for. Da de tænkte sig, at Tiden omtrent maatte passe, hegav de sig hen, hvor Træet laa, og de naaede akkurat at komme tidsnok til at se det sidste Nummer blive solgt. »Hvad! Er Asketræet solgt?« siger gl. H ansen . »Ja«, svarer en