292544960

Blegdamsvejens Arresthus, hvor Turen endte. Saaledes fik jeg ved Vejrgudernes Støtte et fint Resultat ud af denne Tur — K rause og de andre var jo lidt lange i Ansigterne —, de syntes slet ikke oin denne Udflugt — og de holdt dog ellers saa meget af at køre i Kane. ;V, At saadanne Ture var anstrængende og kunde tage paa Kræf­ terne, fik F ischer en Gang at føle. Han havde været til en Auktion, hvor han var saa heldig at være ganske alene af alle de københavnske Træhandlere og derfor fuldstændig eneraadende kunde tage hele Byttet for sig selv. Han havde da heller ikke nægtet sig noget i den Retning, og veltilfreds, men dygtig medtaget af Dagens Møje begiver han sig paa Hjemrejsen. Træt og mødig sætter han sig til Rette i Kupeen, lunt og magelig lænet op i Hjørnet, indsvøbt i sin tykke Skindpels, og det varer ikke længe, før han falder i en dyb Blund og drømmer de dejligste Drømme om alt det meget Træ, han havde købt den Dag. Hvor længe han havde sovet, ved han ikke, men pludselig bliver han vækket af sin blide Slummer ved et forfærdelig Bums. — Hvad er der sket? Han farer op som et Lyn, river Vinduet ned for al se, hvilken Ulykke der er passeret, og opdager — at man er i Færd med at rangere Vognen inde paa Københavns Banegaard. Han samler sig fortumlet sammen, ser paa sit Uhr — Klokken er 4 om Morgenen. »Hvad S . . . . er det«, siger F ischer , »her har de ligget og rangeret med mig hele Natten«. Og saaledes hang det ogsaa sammen — Toget var forlængst kommet ind, de andre Rejsende gaaet og ene var han ladt tilbage paa den øde Bane­ gaard. hvorfra han saa maatte traske den lange Vej hjem til Nørre­ bro, hvor han boede. At han yderligere glemte sit Halstørklæde, da han forlod Kupeen, bemærkes kun for Fuldstændighedens Skyld. Moral: Tag ikke til Skovauktion alene, men tag et Par Kolleger med til at passe paa Dem (og Træet). Ogsaa afdøde N. L aursen , som forøvrigt var en Mester til at fortælle Anekdoter og Smaahistorier fra sin egen Praksis, har været ude paa nogle drøje Ture. Han har saaledes fortalt om alle de Kvaler, han en Gang maatte døje, før han kunde faa tilfredsstillet sit Legems Krav til Mad og Drikke. Han kom ud til