292544960

22 I 1907 blev Licitationerne til Statsbanerne, der tidligere havde været afholdt i København og Aarhus paa 2 forskellige Dage, paa Forslag fra Træhandlerforeningen, Tømmerhandlerforeningen m. fl. forlagt til København og paa samme Dag. I 1908 fastsatte man Hegler for Beregningen af Honorarer for de Voldgiftskendelser og Skønsforretninger, der i de senere Aar var bievne ret almindelige, tildels baserede paa de amerikanske Kontrakter, og man opnaaede herved en for alle Parter gavnlig Ensartethed i disse Forhold. I Anledning af Loven om Metersystemets Indførelse i Danmark nedsatte Foreningen i 1909 et Udvalg med det Formaal at vare­ tage de Handlendes Interesser, naar Heglerne for Opmaaling og Aflægning af Træ i Skovene skulde fastsættes. Foreningen tik ikke Held med sig i sine Bestræbelser, og det af Landbrugs­ ministeriet nedsatte Meterudvalg udarbejdede uden Samarbejde af nogen Art med Køberne Forslagene til de nye Regler, som i all. væsentlig blev de gældende. Foreningen maatte i høj Grad be­ klage denne Mangel paa Hensyntagen og vedtog paa et Møde i November 1911 en Protestresolution, medens man iøvrigt stillede sig afventende med Hensyn til, hvorledes de nye Regler vilde virke. Sammen med Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk m. flere Organisationer deltog Foreningen med tilfreds­ stillende Resultat i Forhandlinger vedrørende Forandringer i Li­ citationsbetingelserne ved offentlige Arbejder og Leverancer. Et Forsøg, man i 1912 gjorde paa at etablere et Samarbejde med Dansk Skovforening om fælles Regler for Klassification og Opmaaling af Gavntræeffekter for at bøde paa de uheldige Følger af den ny Ordning, blev ikke modtaget i den samme Aand i Skov­ foreningen som i 1894'. Skovforeningen gik sine egne Veje, og først i 1914, da det permanente Fællesudvalg var dannet, kom der et mere forstaaende Samarbejde igang. Dette Udvalg, hvis fulde Navn er »Træhandelens og Træindu­ striens permanente Fællesudvalg«, var netop dannet i dette Aar, først og fremmest med Henblik paa Forholdet til Leverandørerne — Skovproducenterne — og med det Formaal at værne Trækøbernes Interesser. I Løbet af de nærmest foregaaende Aar havde man ofte maattet erkende, at man var den svage Part overfor Skov­ ejerne — navnlig var Dansk Skovforening som Organisation langt