086560917

29

og senere:

Han var en Ven, som man kun finder faa, En Klippe, som man kunde bygge paa, Mens Bølgen skylled bort den skøre Banke.

Dette gode Kammeratskab belyses paa den smuk­ keste Maade fra den anden Side i et Brev, som den nysomtalte Ven, Chr. Bergenhammer, i 1839 sendte Ploug, der den Gang var nedsunken i triste Betragt­ ninger over spildte Studieaar og over Fremtidens Usikkerhed. Vennen trøster ham nu med, at trods alt »saa har Du dog endnu en sund Sjæl i et sundt Legeme. Du har Evner og har erhvervet Dig Kund­ skaber, der, om de end ikke er saadanne, som nær­ mest hjælper dig til Eksamen, dog i Sandhed ikke er at foragte......... Dine Ytringer om Folks Tanker om dig kan jeg næsten ikke andet end smile af. Saa vidt er det dog ikke kommet blandt Studenterne, at de skulde anse Eksamen som det højeste eller som det, hvorefter man skulde bedømme Folk, og de, som gør dette, deres Dom behøver man virkelig ikke at bryde sig om«. Som det vil ses af det nys citerede Brev, var Plougs Situation i de nærmeste Aar efter hans Udflytning fra Regensen alt andet end lystelig. Reversen af Medaillen var, at hans ivrige Deltagelse i Tidens Rørelser ikke havde levnet ham Tid til al­ vorlig Beskæftigelse med sit Fagstudium Filologien,