086560577

71

Spørgsmaalet vistnok i foreliggende Fald være blevet besvaret derhen, at den sidste Kvalifikation var tilstrækkelig, saaledes at ogsaa Holstenere kunde optages. Heller ikke fordredes der udtrykkelig Bekjendelse til Statsreligionen; men der er neppe Tvivl om, at Adgang til Stiftelsen endnu bestandig vilde være bleven nægtet andre Trosbekjendere. Hvad angaar de p r i v i l e ge r e de og ex t r aor d i nær e Alumner, er det allerede berørt, at den nye Fundats — der iøvrigt erklærede Studenter, dimitterede fra Grønland, for henhørende under de førstes Klasse — forbød en Udvidelse af disses Tal. Senere blev man ikke staaende herved. Et Kongebrev af 1791 indskrænkede nemlig betydelig Antallet af de extraordinære Alumner, idet herefter Bene­ ficiet ved Vakance skulde inddrages for dén første Kateket ved Holmens Kirke, for det kongelige Bibliotheks Amanuensis og Universitets-Bibliothekets Famulus, for Læreren ved de 32 Mænds Skole, for Landmaaler-Assistenterne og for to af Vajsenhusets Lærere, hvorhos det samtidig bestemtes, at ingen extraordinær Alumnus skulde kunne gjøre Fordring paa Andel i en mulig Forhøjelse, af Stipendiet. I Løbet af dette Tidsrum bortfaldt endvidere af sig selv Resten af Vajsenhuslærerne og Assistenterne ved det astronomiske Observatorium som Alumner paa Kommunitetet. Ved Norges Skilsmisse fra Danmark ophørte selvfølgelig Privilegiet for Studenter fra Trondhjems Skole og Understøttelsen til dem, der forberedte sig til Missionsvirksomhed i Nordland og Finmarken. Endelig nedsattes Antallet af de til Under­ støttelse af Kommunitetet henviste islandske Lægestuderende fra 4 til 3; men for disse 3 forhøjedes Understøttelsen til