086560577

28

seende, hjemles de allerede i Klosterlovene af 1573, hvis Bestemmelser desangaaende stadfæstedes ved et Kongebrev fra det nærmest paafølgende Aar. Endel af disse øvelser afholdtes under selve Maaltiderne, endel vare henlagte til andre Tider og Steder. De første vare i den ældste Tid ordnede saaledes, at der ved hvert Bord to Gange ugenlig skulde reciteres et udenad lært Stykke og de jøvrige Dage disputeres. Medens den førstnævnte øvelse udelukkende synes at have været viet Theologien, idet Stykket skulde vælges f. Ex. af det nye Testamente eller Luthers Katekis- mus, hentedes Grundlaget for Disputereevelserne om Søgne­ dagene fra Forelæsninger over eller Haandbøger i samtlige de Fag, der overhovedet doceredes ved Universitetet, med Undtagelse af Theologien, nemlig i de gamle Sprog, Logik, Rhetorik, Fysik, Metafysik, Ethik, Mathematik, Astronomi, Historie samt Begyndelsesgrundene af den romerske Rets­ lære og af Lægevidenskaben. Paa Søn- og Helligdage derimod afgav ved Middagsbordet Dagens Evangelium og ved Aftensbordet Epistlen Emnet for en Disputationsøvelse. ' Medens dette Sidste holdtes ved Magt vistnok lige til Aaret 1732, undergik de øvrige Regler om f /eiserne derimod store Forandringer. Ved de 1603 givne Statuter byttede Disputationen og Recitationen Roller med Hensyn til An­ tallet af de Ugedage, der skulde anvendes til hver, medens Emnerne for hin samtidig indskrænkedes til de hørte Fore­ læsninger eller Prædikener og for denne udvidedes saaledes, at de kunde hentes ogsaa fra Værker, der ikke vare af theologisk eller religiøst Indhold. Med Klosterlovene af 1638 synes Recitationen eller Fremsigelsen af udenad lærte