086560577

Nærmest op til Spisesalen havde økonomen sin Bolig, og Resten af Længen ud til Nørregade med Undtagelse af den nordligste Del, der i alt Fald senere ses at have været lejet ud til forskjelligt Brug, indtoges af Køkken, Bryggers* Kornloft m. m., medens Staldbygning og Slagterhus vendte* ud til Skidenstræde. 3 . Efter dette Blik paa den Bygning, til hvilken Kommunitetets Virksomhed var knyttet, skal der gjøres Rede for Stiftelsens Organisation i det ældste Tidsrum af dens Tilværelse, og vi vende os da først til Spørgsmaalet om, hvem Be s t y r e l s e n af Stiftelsen tilkom. Frederik II.s. Fundats var i sine Bestemmelser om dette Punkt ikke saa klar og tydelig, at Tvivl jo kunde rejses, om det end er aabenbart, at der tildeltes d e t t h eo l o g i s k e F a k u l t e t en sær fremtrædende Plads i saa Henseende. Utvivlsomt er det nemlig, at dette skulde have Ret til uafhængig at udnævne Stiftelsens Alumner, men iøvrigt synes Meningen at have været, at Fakultetet skulde dele Magten med Kon s i s t o r i um eller dettes nærmeste Repræsentanter, Universitetets Rektor og det filosofiske Fakultets Dekanus, under Overtilsyn af Rigshofmesteren og den kongelige Kansler, der efter hine Myndigheders Indstilling skulde foredrage indtræffende van­ skelige Tilfælde for Kongen. At Forholdene virkelig skulde opfattes saaledes, bestyrkes ogsaa ved tvende Kongebreve af 1574 og 1593, der tilholdt Rektor, Dekanus og menige Professorer at føre Tilsyn med Alumnernes Lærdom og øvrige Forhold, ligesom det ogsaa i en lang Aarrække var Reglen, at Regeringens Udfærdigelser om Kommunitetets Anliggender stiledes til „de Højlærde (o: det theologiske-