086559943

\

9

\ formodentlig anlagt i Aarehé 1660—1670; den bestod endnu 1757 3). » 20. Ke f o rme e r t Ki r ke og den ved samme liggende Kirke­ gaard indviedes 1695. • 21. Den mo s a i s k e Ki rke g a a r d paa Nørrebro er anlagt i Aaret 1694 og er efter den Tid bleven udvidet 7 Gange 1‘). 22. F r e l s e r s Ki r k e og den hosliggende Kirkegaard bleve indviede i Aaret 1696. 23. Ga r n i s on s k i r k e n og den ved samme værende Kirke­ gaard bleve indviede i Aaret 1706. 24. G a r n i s o n s k i r k e g a a r d e n udenfor Østerport blev ind­ viet i Aaret 171113). Et Hjørne af denne Kirkegaard benyttedes som Begravelsesplads for Slaverne indtil 1857. ' ; ' - ''■■ '1:: 1; 25. Paa W od r u f gaa r d oprettedes et Pestlåzaret i Aaret 171114). De Døde bleve begravede paa den Plads, som Gaardens Have nu indtager. Ved et Jordarbeide for et Par Aars Tid siden opgravedes en betydelig Mængde - stinkende Levninger af Liigj hvoraf flere- kun vare:meget lidt fortærede. 26. Den største af de i Aaret 1711 anlagte P. es t ki rke - g a a r d e var denj der blev anlagt u d e n f o r Ø s t e r p o r t 14) paa Skjellet mellem Kjøbenhavns og Castellets Glacis. Dens Beliggenhed kan ikke Opgives med Bestemthed; maaskee hidrørte nogle enkelte i Aaret 1854 ved Cåstels- veien Opgravede Liig l4) fra denne Begravelsesplads. 27. Paa L a d e g a a r d e n oprettedes dér ligeledes'et Pest­ lazaret i Aaret 1711 14); en Begravelsesplads i Gaardens umiddelbare Omegn, som da benyttedes; kan- ikke paa- : vises. Derimod findes der én saadan paaf Ladegaardens Grund, soin benyttedes fra 1759 indtil 1807, i hvilket ■Tidsrum St. Hans Hospital var etableret derude. Den nordsjællandske Jernbane passerer lige ved sit Udgangs- punkt fra Vestbanén over denne Begravelsesplads, hvil- 2