086559943

NØR R E B RO

samt

B id rag t i l K j a d e a l r ø s B egm elsesp l'adsers Historie.

Af

C. Friis. x

Al tb ti jftort.

SLAGELSE. Trykt hos Udgiveren. 1868 .

X

Bidrag til Kjøbenhavns Begravelsespladsers Historie.

0)a den Jordbund, hvorpaa den største Deel af Kjøbenhavn og dens Forstæder ere anlagte, ved sin fugtige og lerede Beskaffenhed i høi Grad vanskeliggjør en fuldstændig For­ tæring af de Liig, som i Tidernes Løb ere begravede i dens Skjød, liændes det meget ofte, at man ved Gravning i Grun­ den støder paa meer eller mindre fortærede Liig og Liig- kister, der: stamme fra en af Byens forhenværende ICirke- gaarde. At disse ugunstige Forhold have ,udøvet, og vel tildeels endnu, udøve en skadelig Indflydelse paa Byens sani- taire Beskaffenhed, er aldeles utvivlsomt, og vægtige Vidnes­ byrd herfor hayes blandt Andet, i det af Dhrr. Colding-og T h om s e n offentliggjprte Resultat af deres Undersøgelser med Hensyn tRCholeraens ujige Styrke i de forskjellige Dele af Kjøbenhavn. — De væsentligste Ulempev, som Kjøbenhavns indenbys Kirkegaarde tidligere have forvoldt, maae imidlertid nu antages at være ophævede ved de gjennemgribende For­ bedringer i sanitair Henseende, som Ryen siden den Tid har opnaaet, iblandt hvilke vi navnlig kunne fremhæve den i Aaret 1859 indførte, nye Vandforsyning og det vidtløftige Kloak­ system, Rvis Udstrækning . forøges Apr for Aar. Endvidere fjerne vi os mere og mere fra det Tidspunkt, da de indenbys Begravelser blpye fuldstændig afskaffede, saaat de gamle Kirkegnard.es skadelige Indflydelse ogsaa af den Grund er i stadigt Aftagende. . - . . ,

Førend Reformationens Indførelse begravedes de Afdøde lieri Staden, paa faa Undtagelser nær, enten i selve Kirkerne eller paa de omkring Kirkerne og Klostrene værende „Urte- gaarde“, idet det kun formeentes Forbrydere og grove Kjet- tere at begraves paa disse indviede Steder. Reformationens Indførelse bevirkede kun Ophævelsen af de Begravelses­ pladser, som henhørte til de nedlagte Klostre. — I den nær­ mest paafølgende Tid knyttedes Begravelserne derfor ude­ lukkende til Kirkerne og deres Urtegaarde. Antallet af Be­ gravelser, der have fundet Sted i Kjøbenhavns Kirker, er utrolig stort. Liig paa Liig nedsænkedes under Kirkegul­ vene, og naar Gravstedet ikke var kjøbt for længere Tid end 20 Aar, opgravede man efter denne Tids Forløb Resterne af Liget og nedgrov dem paa Urtegaarden, hvorefter den ledige Plads i Kirken overlodes. til en ny Leier. Denne forkaste­ lige Uskik vedvarede meget længe, men aftog dog kjendeligt henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, indtil den ende­ lig blev forbudt ved kgl. Forordning a f 22de Februar 1805, hvori det hedder: „Da Kongen ikke finder det sømmeligt, at Bygninger, indviede til det høieste Væsens Dyrkelse, tillige afbenyttes som Gjemmesteder for Legemer, der overgives til Forraadnelse; og da den fra mindre oplyste Tider nedarvede Skik, at begrave de Døde i Kirkerne, ofte har havt farlige Tilfælde, ja endog Helbreds Tab for de Efterlevende, til Følge; saa opfordres o. s. v.“ Efter denne Tid vedvarede Begravelserne paa de indenbys Kirkegaarde endnu et halvt Aarhundrede, indtil de ved kgl. Resolution af 13de April 1851 bleve forbudne for Kjøbenhavns Vedkommende. Efterat der i Cholerasommeren 1853 var bleven begravet mangfoldige Liig paa de Christianshavnske Kirkegaarde, forbød Politi- directeuren under 25de Juli s. A. deres yderligere Benyttelse og hermed ophørte altsaa Begravelserne indenfor Voldene. Ved tre af Hovedstadens Kirker, nemlig: Holmens, Petri og Frederiks Kirker, findes Begravelseskapeller, hvori Bisæt- 4

teiser endnu ere tilladte. Denne Benyttelse af Kapellerne, der er i aabenbar Strid med det ovenfor nævnte Lovbuds Aand, burde vistnok forbydes, da der haves gjentagne Ex- emplér paa , at den har været forbunden med modbydelige Ulemper.

I det Følgende skulle Vi nu give en saavidt mulig fuld­ stændig Fortegnelse over samtlige Kjøbenhavns saavel ned­ lagte, som i Brug værende Kirkegaarde: 1. Den ældste Ni ko l a i Ki r k e antages at være bygget om­ trent ved Aaret 1216 og at have staaet paa den Grund, som nu optages af Gaarden Nr. 38 paa Østergade. Kirkens Urte- gaard strakte sig derfra ned paa den anden Side af Pile­ stræde, hvis Navn stammer fra den Mængde Piletræer, som voxede paa denne Kant af Kirkegaarden x). 2. Den yngre Ni ko l a i Ki rke , der indviedes i Aaret 1509, nedbrændte 'under den store Ildebrand i Aaret 1795. Endog efter Branden begravedes adskillige Liig under Kirkens Ruiner 2). Kirkegaarden strakte sig over den Plads, hvor nu Slagterboderne ligge, og naaede tidligere lige til Holmensgade3). . ' 3. P e t r i Ki r k e og den hosliggende Kirkegaard stamme fra det ellevte Aarhundrede. Det formodes, at Lands­ byen S e r r i t s l e v s Kirke og Kirkegaard have ligget om­ trent paa samme S ted1). 4. F r u e Ki r k e omtales allerede i Slutningen af det tolvte Aarhundrede; den nedbrændte 1807. Kirkegaarden, hvor- paa der efter den Tid endnu skeete enkelte Begravel­ ser, omgav Kirken paa alle Sider og strakte sig 1 tidligere over . den Grund, hvorpaa Metropolitanskolen staaer 4). Efter Kirkens Gjenopbyggelse blev Kirkegaarden sløifet og brolagt. > '.

. 6

5. -St. Cl emens Ki r ke antages at stamme fra Slutningen :af. det trettende Aarhundrede. Kirken — nedrevet 1630 — og den hosliggende Kirkegaard laae i det Kvarteer, som nu begrændses af Frederiksberggade, Kattesundet, Laven­ delstræde og Halmtorvet. Ved Gravning i Grunden paa dette Sted findes endnu baade Liig og Liigkister6). 6. H e l l i g g e i s t e s Ki r ke var førend Reformationens Ind- > førelse en Klosterkirke, der tilhørte Duebrødrene eller Munkene af Helligaandsordenen. Dette Kloster stammede fra det trettende Aarhundrede. — Den omkring Kirken liggende Kirkegaard har tidligere strakt sig Noget udover dens nuværende Grændser. 7. G r a a b r ø d r e k l o s t r e t , der stammede fra Aaret 1238, blev nedlagt ved Reformationens Indførelse. Klostret og dets Urtegaard laae i det Kvarteer, der nu liegrændses af Klosterstræde, Skindergade, Trompetergangen og Graabrødretorv. Der findes endnu tydelige Spor i Grunden af denne Begravelsesplads 5). , v 8. St. G j e r t r u d s Kl os t e r , der første Gang omtales i et Dokument fra 1453, blev ligeledes nedlagt i Reformations- tiden. Klostret antages at have ligget i Nærheden af det derefter opkaldte St. Gjertrudsstræde. Paa dets Kirke­ gaard, der strakte sig over det nuværende Kultorv, lod -Christian II. Slotsherre Torben Oxe henrette, „da han - vilde unde ham et Rettersted, lidt hæderligere end det rf- ; almindelige"1). , , ' 9 . St. Cl a ræ No n n e k l o s t e r grundlagdes i Aarét 1497 og ophævedes i Reformationstiden. Det antages at have ligget omtrent der, hvor- Pilestræde, Clareboderne og .Møntergade støde sammen. Klostrets Kirkegaard strakte sig herfra op over Gammelmønt og ind paa den ' Grund, hvor Kirkegaarden Yi sm a r .(29) blév anlagt i ■ Aaret 1711»). 10. St. Annæ Kapel, der blev nedlagt enten i selve Refor-

w

7 '

X

: mationstiden eller kort Tid derefter, er af Pon t opp i dan og efter ham af mange Andre bleven anført som en af Byens ældste Kirker. Ved Hjælp af senere fremkomne• authentiske Dokumenter er det imidlertid godtgjort6), at ’ St. Annæ Hospital og Kapel først ere anlagte omtrent V ved Aaret 1516. Kapellet og dets Kirkegaard antages a t. have ligget ved Strandstræde i Nærheden af den Plads, som endnu bærer dets Navn. 11. Tæ t u d e n f o r N ø r r e p o r t blev der under Pesten, som rasede i Kjøbenhavn 1546, anlagt en Kirkegaard, der dog næppe benyttedes meget i den nærmest paafølgende Tid. — Da Holmens Sogn oprettedes i Aaret 1617, begravedes dets Afdøde her, og endskjøndt Sognet allerede to Aar senere fik andre Kirkegaarde, vedvarede dog Begravelserne udenfor Nørreport for dette Sogns Vedkommende indtil 1632’). : 12. Ho lmens Ki r ke blev indviet 1619 og benyttedes som Begravelsesplads fra 1645 indtil 1805. Den omkring samme liggende Kirkegaard har derimod 1 ' allerede været i Brug fra 1619 og benyttedes indtil 1851. 13. For Holmens Sogn blev der i Aaret 1619 oprettet en Kirkegaard paa selve Holmen , der med nogle faa Aars Afbrydelse benyttedes indtil 1666 8). Om dens Beliggen­ hed haves ingen bestemt Oplysning, men talrige Kjende- tegn tyde paa, at den har ligget paa det Sted, hvor nu Theatret, Høiskolebygningen og de nærmest disse liggende - Huse paa Gammelholm senere opførtes, idet ;man nem­ lig har fundet en -Mængde Knokler , hele Skelettér og Liigkistestumper, hver Gang der er bleven gravet i Grun­ den paa’ disse Steder. ■ - ; .-:i

14. I Aaret 1630 lagdes Grunden til en ny Kirke, dén saa- N- ' kaldte St. Anna r o t u n d a , paa den Plads, hvor nu Garnisonshospitalet staaer. Denne Kirke blev aldrig

8 fuldendt og blev nedbrudt 1663. Kirkegaarden, der strakte sig heelt ud over det store Areal, som nu indtages af Sølvgadens Oaserne og det gymnastiske Institut, blev stærkt benyttet i Aaret 1652 under en heftig Blodsot, som da herskede i Kjøbenhavn. Fra 1654 til 1662 be­ gravedes den største Deel af Holmens Sogns Afdøde her. Kirkegaarden bestod endnu længe efterat Kirken var revet ned9). - 15. Ch r i s t i a n s h a vn s æ l d s t e Ki rke, som stod der, hvor nu Nr. 35 i' St. Annagade ligger, blev indviet 1640 og nedrevet omtrent 1696, da den afløstes af den nuværende Frelsers Kirke. Den omkring Kirken anlagte Begravel­ sesplads blev ikke benyttet i de nærmeste Aar efter 1696. Først fra Aaret 1711 toges den paany i Brug 10) og be­ nyttedes indtil 1853. Til denne Kirkegaard knytter der sig den Mærkelighed, at den i indeværende Aarhundrede, i Aaret 1836 blev udvidet med noget over en halv Tønde Land. Det er baade, den senest udvidede og den senest benyttede Kirkegaard indenfor Hovedstadens Volde. 16. T r i n i t a t i s Ki r ke indviedes 1656. Den hosliggende Kirkegaard har tidligere strakt sig noget udover dens nuværende Grændser. 17. Ho lme n s K i r k e g a a r d udenfor Østerport blev indviet den 10de August 1666 8). Den er den ældste af de nu­ værende udenbys Kirkegaarde. 18. Va r t o u s og V a i s e n h u s e t s fæl l es K i r k e g a a r d blev sløifet i Aaret 1760 og lagt til Halmtorvet; den ud- gjør nu den nærmest Vartou liggende Deel af denne v Plads n ). Den blev formodentlig anlagt i Aaret 1666 eller kort Tid derefter. 19. Bø r n e h u s e t s æl d s t e K i r k e g a a r d laa paa Chri­ stianshavn, yderst paa. venstre Haand i St. Annagade, hvor der ved Gravning for nogle Aar siden fandtes bety­ delige Levninger af Ligene. Denne Kirkegaard blev

\

9

\ formodentlig anlagt i Aarehé 1660—1670; den bestod endnu 1757 3). » 20. Ke f o rme e r t Ki r ke og den ved samme liggende Kirke­ gaard indviedes 1695. • 21. Den mo s a i s k e Ki rke g a a r d paa Nørrebro er anlagt i Aaret 1694 og er efter den Tid bleven udvidet 7 Gange 1‘). 22. F r e l s e r s Ki r k e og den hosliggende Kirkegaard bleve indviede i Aaret 1696. 23. Ga r n i s on s k i r k e n og den ved samme værende Kirke­ gaard bleve indviede i Aaret 1706. 24. G a r n i s o n s k i r k e g a a r d e n udenfor Østerport blev ind­ viet i Aaret 171113). Et Hjørne af denne Kirkegaard benyttedes som Begravelsesplads for Slaverne indtil 1857. ' ; ' - ''■■ '1:: 1; 25. Paa W od r u f gaa r d oprettedes et Pestlåzaret i Aaret 171114). De Døde bleve begravede paa den Plads, som Gaardens Have nu indtager. Ved et Jordarbeide for et Par Aars Tid siden opgravedes en betydelig Mængde - stinkende Levninger af Liigj hvoraf flere- kun vare:meget lidt fortærede. 26. Den største af de i Aaret 1711 anlagte P. es t ki rke - g a a r d e var denj der blev anlagt u d e n f o r Ø s t e r p o r t 14) paa Skjellet mellem Kjøbenhavns og Castellets Glacis. Dens Beliggenhed kan ikke Opgives med Bestemthed; maaskee hidrørte nogle enkelte i Aaret 1854 ved Cåstels- veien Opgravede Liig l4) fra denne Begravelsesplads. 27. Paa L a d e g a a r d e n oprettedes dér ligeledes'et Pest­ lazaret i Aaret 1711 14); en Begravelsesplads i Gaardens umiddelbare Omegn, som da benyttedes; kan- ikke paa- : vises. Derimod findes der én saadan paaf Ladegaardens Grund, soin benyttedes fra 1759 indtil 1807, i hvilket ■Tidsrum St. Hans Hospital var etableret derude. Den nordsjællandske Jernbane passerer lige ved sit Udgangs- punkt fra Vestbanén over denne Begravelsesplads, hvil- 2

10 ket Jordarbeiderné ved Banens Anlæg ; tilstrækkeligt godtgjorde. : Efterfølgende 5 Kirkegaarde bleve alle: anlagte i Aaret 1711, under den skrækkelige Pest, som da hærjede Kjøben- havn, og bleve alle nedlagte i Aaret 1760, da Assistentskirke- gaarden paa Nørrebro blev oprettet u). 28. Ni co l a i Ki r kes i nde nby s As s i s t e n t s k i r k e - gaard, med Tilnavnet „Landgr even" , laa i Borger­ gade skraas for Helsingørsgade 3). Indgangen til den var Ved Gaarden Nr. 14 i Borgergade, som endnu bærer Nav­ net „Landgreven". Hele det Areal, som denne Kirke- : gaard indtog (4349 Kvadratalen) er endnu ubebygget; • det er den store Tømmerplads, som findes dybt inde i Eiendommen Nr. 14 i Gothersgade. 29. He l l i g g e i s t e s Ki r ke s i nd e nby s As s i s t e n t s k i r - k e g a a r d , med Tilnavnet „Vi smar", laa inde i det Kvarteer, der begrændses af Gammelmønt, Møntergade, Gothersgade og store Regnegade 3). Porten og den lange Smøge, der fra Gammelmønt førte ind til denne Kirke- gaard, sees endnu som Nr. 34 i denne Gade. 30. F r ue Ki r k e s i nde nby s As s i s t e n t s k i r k e g a ard, med Tilnavnet „L i n d en“ , laa mellem Fiolstræde og Peder Hvidtfeltstræde 3). Indgangen til den var fra Fiol­ stræde ved Gaarden Nr. 34, der endnu benævnes Linden. 31. T r i n i t a t i s Ki r ke s i nd e nby s As s i s t e n t s k i r k e - g a a r d laa mellem Aabenraa og Gothersgade ligeoverfor Exerceerhuset3). 32. P e t r i Ki r ke s i n d e n by s As s i s t e n t s k i r k e g a a r d • laa i Larsleistræde. Indgangen til den var der, hvor nu Communeskolen og Asylet ligge og den strakte sig : bagved disse henimod Volden og Teglgaardstræde 3). 33. F r e d e r i k s t yd s k e K i r k e og den ved samme liggende Kirkegaard indviedes i Aaret 1759. Under Kirken findes Gravkapeller, hvori Bisættelser endnu finde Sted.

i "\ 34. A s s i s ' t e n t s k i r k e g a a r d e n paa Nørrebro indviedes den 6te November 1760 u). 35. Almi nde l i g Ho s p i t a l s K i r k e g a a r d paa Østerbro mellem Alleen og Garnisonskirkegaarden indviedes 1770 og nedlagdes 1858 12). : . > 36. ■F a 11i gvæ s e n e t s Ki r ke g a ar d ved Østerfarimagsvei, i sin Tid ogsaa almindeligt kaldet „Selvmorderkirkegaar- den“, laa midt imellem det nuværende Communehospital og -den gamle Accisebod ved Nørreallee. Den blev for­ modentlig anlagt samtidigt med den foregaaende Kirke- ; gaard og blev nedlagt 1842 12). 37. F r e l s e r s K i r k e s udenby s As s i s t e n t s k i r k e g a a r d piaa Amager blev oprettet 1790 11). ; ; *r ■; 38. B ø r n e h u s e t s n u væ r e n d e K i r k e g a a r d , der ligger bag Stedet .Nr. 14 paa Amagerbro, daterer sig fra Slut­ ningen af forrige Aarhundrede. \ : . 39. Ved Nedlæggelsen af den under Nr. 36 omtalte Kirke­ gaard i Aaret 1842 fik F a t t i g v æ s e n e t en ny K i r k e ­ gaa r d , ligeledes ved Østerfarimagsvei bag Holmens Kir­ kegaard ,5)v Denne Begravelsesplads benyttedes fra 1842 til 1858. Fra det sidstnævnte Aar har Fattigvæsenet hør t op med at have særegne Begravélsespladser,' og dets Begravelser skee nu enten paa Assistentskirkegaar- den paa Nørrebro eller paa Frelsers Kirkes Assistents- kirkegaard paa Amager. . ; . _ Forinden vi slutte denne Fortegnelse, over Begravelses­ pladser i og ved Kjøbenhavn, kan endnu nævnes følgende Steder,’hvor der sandsynligviis maa have,været Begravelses­ pladser, men hvorom der ikke haves bestemte Oplysninger. I de fleste udførligere Beskrivelser af Kjøbenhavn omta­ les en Begravelsesplads, som de bremiske Kjøbmænd have

12 havt paa Bremerholm; dens Beliggenhed skulde da have væ­ ret omtrent der, hvor den under Nr. 13 omtalte Kirkegaard for Holmens Sogn blev anlagt i Aaret 1619. Ved to Stiftelser, der vare oprettede førend Reformatio­ nens Indførelse, nemlig: Karmeliterklosteret:i St. Peders- stræde (hvor nu Wa,lkendorfs Collegium ligger) og St. Jørgens Hospital (mellem den nuværende Vestervold og St. Jørgens Sø) maa man ligeledes antage, at der har været Begravelses­ pladser, hvorom dog alle nærmere Oplysninger savnes. Det sidstnævnte Hospital blev ophævet under Beleiringen 1658 og flyttedes derefter til det saakaldte gi. Pesthuus vedKalle- bodstrand, hvor nu B e l ve de r e ligger. Under Navn af St. Hans Hospital forblev det her indtil 1759, da det forflyttedes til Ladegaarden. Det er høist rimeligt, at der ogsaa her har været, en Begravelsesplads, hvorom dog ingen Oplysninger har kunnet bringes tilveie. : Ved Anlæget af den nuværende Banegaard ved Farimags- veien stødte man ved den sydlige Ende paa endeel Liigkister og Rester af Liig. Saavel de ved samme fundne Vaaben som selve Stedet tyder hen paa, at man her har begravet de under Stormen paa Kjøbenhavn i Aaret 1659 faldne Sven­ skere; thi Hovedangrebet skete netop her. Henvisninger. 1. Jonges Beskrivelse af Kjøbenhavn. 2. Kirkebøgerne i Universi- tetsbibliotheket. 8. Oberconducteur Geddes Planer af Kbhvn. 4. Stenns Beskrivelse af Kbhvn. 5. Colding og Thomsen: Om Aarsagernc til Cho- leraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kbhvn. 6. Rørdam: De kjøbenhavnske Kirker og Klostre før Reformationen. 7. Hofmans Sam­ ling af- Fundatser m. m. 8. Holmens Sogns Liigprotokol i Geheimearchi* vet. .9. Geddes og Resens Planer af Kjøbenhavn. 10. Frelsers Kirkes ældste Liigprotokol. 11. Aktstykker i Raadstuearchivet. 12. Aktstykker i Fattigvæsenets Archiv. 18. Garnisonskirkens ældste Liigprotokol. 14. Mansa: Pesten i Kbhvn. 16. Hornemann: Hygieiniske Meddelelser, IsteBind.

w

13

\ Vi skulle derefter give en nærmere Beskrivelse af Kjø­ benhavns største Begravelsesplads, nemlig ■> - ; Assistentskirkegaarden paa Nørrebro. 'Dens Historie er hidindtil ikke behandlet, og selv i de udførligste Beskrivelser af Hovedstaden vil man forgjæves søge nærmere Oplysninger om dette storartede Anlæg. Vel er der i sin Tid udgivet nogle Skrifter angaaende denne Kir­ kegård, men de berøre ikke dens Historie. Det første af disse blev udgivet i Aaret 1811 af Kobberstikkeren G. L. Lahde og indeholder 14 Kobberstik af de smukkeste Mindes­ mærker, som dengang fandtes derude, med Levnetsbeskrivel- ser over de Personer, paa hvis Gravsteder Mindesmærkeme vare opreiste. Et smukt stemningsrigt Digt af Fr. Høegh- Guldberg om Assistentskirkegaarden danner Indledningen til dette Værk.' Det andet af disse Skrifter, hvis Forfatter var den i Aaret 1848 afdøde Oberst i Generalstaben O. N; Ol­ sen, udkom anonymt i Aaret 1831 under Titelen „Veiviser til Familiebegravelseme paa Assistentskirkegaarden udenfor Kjø­ benhavns Nørreport" og •indeholder en Fortegnelse over Eiendomsgravstederne, samt et meget nøiagtigt Kort over den Deel af Arealet, som ligger indenfor Murene. Endelig har Dr. med. P. Knudsen i Aaret 1858 udgivet en for den medi­ cinske Doctorgrad skreven Afhandlings „Bidrag til at belyse Begravelsespladsernes Indflydelse i sanitair Henseende", hvori han navnlig fremstiller Resultaterne af de Undersøgelser, som han havde anstillet med Hensyn til Assistentskirkegaardens Indflydelse paa den nærmeste Omegns sanitaire Forhold. De efterfølgende Oplysninger* hvoraf endeel have været méd- deelte for nogle Maaneder siden i „Illustreret Tidende," ere hovedsagentlig uddragne af Aktstykker i Raadstuearchivet’ hvor der er rigeligt Stof tilstede, omendog en stor Deel af samme gik tabt under den store Ildebrand i Aaret 1795.

14 /; Efter Indstilling af Kjøbenhavns Magistrat, befaledes det ved kgl. Rescript af 20de Mai. 1757, at der paa et dertil be­ kvemt Sted udenfor Byen skulde oprettes en ny fælles As- sistentskirkegaard for Nikolai, Helliggeistes, Frue, Trinitatis, Betri, VartouS: og Yaisenhusets Sogne og tillige, at disse Sog­ nes indenbys Assistentskirkegaarde ufortøvet skulde nedlæg­ ges, naar. det nye Anlæg %var færdigt til at tages ;i Brug. Magistraten havde da først Opmærksomheden henvendt paa nogle Grunde, der strakte sig langs med Farimagsveien, men bestemte sig dog snart for Kirkegaardens nuværende Plads. Her laa dengang en stor ubebygget Fælled, som tilhørte Gommunen, der udleiede enkelte Dele af den til forskjellig Anvendelse (Tobaksplantager m. m.), men en meget betyde­ lig Deel af samme henlaa i en sumpig, aldeles udyrkelig Til­ stand. Af denne Fælled .udvistes omtrent 39000 Kvadratalen, uden Vederlag til de ovenfor nævnte Kirker. Arealet blev derefter indhegnet med en Ringmuur og beplantet paa fælles Bekostning, hvorefter Indvielsen fandt Sted den 6te Novem­ ber' 1760. Samtidigt hermed blev Betalingen for Begravelser paa de indenbys Kirkegaarde. betydeligt forhøiet, for derved at fremtvinge; en Indskrænkning i disses Benyttelse. , Den nye Kirkegaard toges da i Brug, men benyttedes i Begyndel­ sen kun af de mindre Formuende og til Frijordsbegravelser, idet formuende Folk hellere vilde betale den høiere Afgift, forat faae deres Afdøde begravede inde i Byen; det omtales derfor i et Par af Biographierne, i Lakdes Bog som noget Enestaaende blandt fornemme Folk, naar de enten lode de­ res Afdøde begrave paa den nye Kirkegaard eller udtrykke­ ligt forlangte selv at blive begravede der. En Udtalelse af R. Nyerup,i Anledning,af en velfortjent Cancelliembedsmand J. S*: Augustins Begravelse i Aaret 1785 oplyser især detté Forhold. Den lyder saaledes: „Omsider fremstod en ædel Mand, en af vort Olds praktiske Philosopher, som besad Sjælsstyrke nok til at opløfte sig over Fordomme og sætte

sig ud over Tidernes Smag. Det var Augustin. Paa Gra­ vens Bredde gav ham hans skyldfri Aand det Vidnesbyrd, at han aldrig havde fornærmet Nogen i levende Live, nu vilde han ei heller efter Dødén forgifte den Luft, som de Efter­ levende skulde indaande, han vilde hvile urider aaben Him­ mel. Han jordedes paa Assistentskirkegaarden udenfor Nør-, report og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erke- dumme papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hel­ lighed." Af denne kraftige Udtalelse seer man, hvor indgroet den Fordom maa have været, som Augustin ved sit Exempel bidrog til at udrydde; den svandt dog kun lidt efter lidt; thi den forkastelige Uskik, at tillade Begravelser indenfor Voldene i den tætbebyggede By, vedvarede mærkværdigt nok endnu i meget lang Tid. Allerede inden Aarhundredets Udgang var Kirkegaarden overfyldt; dog begyndte Kirkeværgerne først i Aaret 1801 at underhandle med Magistraten om den fornødne Jord til Kir- kegaardens Udvidelse. Nikolai og Vaisenhuussognené, hvis Kirker sank i Gruus under den store Ildebrand i Aaret 1795, . vare imidlertid bievne nedlagte, og det Areal af Kirkegaar­ den, der var tilskjødet disse Sogne, fordeeltes mellem de andre. I Underhandlingerne om .Udvidelsen deeltog Forstan­ derne for den katholske, den fransk reformeerte og den tydsk reformeerte Menighed, som alle havde besluttet at anlægge Assistentskirkegaarde paa Nørrebro. — Magistraten var hel­ ler ikke denne Gang uvillig til at afstaae den til Udvidelsen fornødne Jord uden Vederlag, men Forholdene havde foran­ dret sig.; Da nemlig de under Ildebranden i Aaret 1795 ned­ brændte Kvarterer skulde gjenopbygges, bestemtes der, at Gaderne skulde reguleres og udvides, og i dette Øiemed blev der i Aaret 1796 udnævnt en kgl. Commission for de Fonds, som vare henlågte til Afbetaling af de til Gadernes Udvidelse kjøbte Grunde. Blandt disse Fonds vare ogsaa Communens

16 Jqrdeiendonyne,. saa at Magistraten,: livad dis'sej angik, vår stillet under. Commissionens Formynderskab. — Der tingedes længe om Frisen,; thi Cdmmissionen vurderedé Kirkegaards- fælleden, der var. den bedste af Stadens Fælleder og havde em til Byggeforetagender fortrinlig Beliggenhed, til 10=å 12 Sk. pr. Kvadratalen og vilde paa ingen Maadé tillade; Magi­ straten at afstaae :den for nogen:ringere Betaling .end 6iSk.; Kirkeværgerne derimod, som havde haabet at faae Jorden gratis, vilde; ikke, byde høiere end A Sk. pr. Qvadrataléh,_ og, dermed stod Sagen hen i lang Tid, indtil det endelig ved kgl. Resolution af 9de J u l i 1802 afgjordes, at Grunden maatte afstaaes til denne Priis. Et Par Aar derefter blev det béfa- let; at! den fornødne Frijord skulde afstaaes til Kirkerne uden Vederlag. ; 1 Nu toges der omsider fat paa Forarbeiderne til denne store Udvidelse, som ialt beløb sig til 243,000 Kvadratalen, hvoraf de 181,000, der strakte sig fra den gamle Kirkegaard langs Nørrebrogade op til Jagtveien indhegnedesi meU en Ringmuur. Men inden. Forarbeiderne vare eiidte, bleve; For­ holdene paa den gamle Kirkegaard saa mislige, atfder i Aå- r.et 1803,midlertidigt maatte gives Tilladelse til at tåge den nærmest denne liggende, 60 Alen brede Jordstrimmel i Brug; hvilket Stykke derfor kaldtes og endnu kaldes Interimsstyk- ket, hvorimod hele det. øvrige Areal først, toges i Brug i Aaj ret 1805. Samtidigt hermed blev det befalet,: at der, paa enkelte Undtagelser.nær, ikke maatte begraves Liig paa den. gamle,Kirkegaard -i de paafølgende 20 Aar, hvorfor' maii og- saa paa denne Deel,af, Arealet kun finder’meget faa Monu-i menter fra Aarene 1805 til 1825. ■ I den- paafølgende.-Tid: er Assistentskirkegaarden gjentagne-Gange bleven udvidet,; deels; derved, at Magistraten har overladt Kirkerne større Stykker af ]Kirkegaardsfælledenr til Afbenyttelse som Frijord, og deels ved, at disse hver især have udvidet;deres Betålingsjord ved efterhaanden at afkjøbe Communen1de tidligere- til Frijord;

\

afbenyttede Strækninger.: Otte Skilling. pr. Kvadratalen5ér den Betaling, som Kirkerne i Almindelighed have maattét erlægge, en enkelt Gang er der endog betalt 1 Mk., nemlig i Aaret 1831 af Helliggeistes Kirke. To af de seneste Ud­ videlser fremkaldtes ved Tiltrædelsen af nye Lodtagere i Kirkegaarden (nemlig Yor Frelsers 6g Frederiks Sogne paa Christianshavn og Johanneskirken paa Nørrebro) henholdsviis i Aarene 1853 og 1861. Assistentskirkegaarden er saaledes fra en ringe Begyndelse voxet op til at blive en af de største Begravelsespladser i Verden, idet den nu omfatter et Areal “\ af circa 48 Tdr. Land, hvorpaa der aarligt begraves omtrent ! 3000 Liig. ' 17 x Assistentskirkegaarden er lige siden dens Anlæg i Aaret 1760 bleven umiddelbart i bestyret af Kirkeværgerne for dé Kirker, som eie de forskjellige Strækninger af dens udstrakte Areal.; Hver enkelt Kirke bestyrer sin Andeel af Kirkegaar­ den uafhængigt af de øvrige Kirker, og kun for Frij ordens Vedkommende, der eies af Kjøbenhavns Commuhe, skee Be-‘ graveiserne paa samtlige Kirkers fælles Foranstaltning: Denne Bestyrelsesmaade af- et saa stort Fællesforetagende er mindre heldig og haf ogsaa i^Tidens Løb iæedfø'rt forskj el­ lige Ulemper. ; ■ * • ; : ■ i i * ; ^ I Kirkegaardens ældste Tid var Tilsynet med den meget middelmaadigt, hvorom dér findes mangfoldige Vidnesbyrd i de samtidige •Blade. Blandt disse kan her anføres en Ud­ talelse,. der findes under den 28de Marts 1803, i Rahbeks Ugeskrift, „den danske Tilskuer" , som giver en meget cha- racteristisk Skildring af Kirkegaardens; daværende Tilstand. Det hedder nemlig deri: ; „De fleste Monumenter ere saa smagløse, at maii éi kan see dem uden Latter, men Latter paa det Sted er ubehage­ lig* Cg de fleste Indskrifter ere endnu smagløsere; Kan 3

18

man, hvor høitidelig man end er stemt, Andet end lee, naar ; man læser: : J ,< f * Vandrer! Her iblandt Træerne .r. j . Ere de elysæiské Egne. Ved disses Rødder forraadne , Aanderboligerne." . v r;. Efter at have anført forskjellige andre smag- og meningsløse Indskrifter fortsætter,Indsenderen af denne Skildring: „Alt saadant er idel Naragtigheder paa et Sted, hvor aldeles ingen Naragtigheder skulde findes. ’ Og føier man nu dertil den Mængde ildegrinende Dødningehoveder og afskyelige Been- rader, som vrimle paa næsten alle Monulnenter, saa behøver man kun, for at faae Væmmelse nok og aldrig sætte sin Fod der tiere, at gaae derud om Sommeren og see Folk ligge imellem Gravene med Mad og Drikke for sig, mens de rundtom fordeelte Musikantere spille den ene Drikkevise efter, den anden. . Alt dette burde være anderledes."— Alle­ rede af denne Udtalelse vil man kunne slutte sig til, at Til­ synet med Kirkegaarden dengang ma a .have været daarligt, møn hvor jammerligt det var, kom først for Dagen i det føl­ gende Aar, da, Graverkarlenes i længere Tid fortsatte Plyndring af Ligene blev opdaget i Januar Maaned 1804. Det skete tilfældigt af :en Privatmand, som strax meldte Sa­ gen til Politiet, der lod ialt 400 Grave undersøge. Herved blev clet oplyst, at Graverkarlene i Løbet af flere Aar jevn- ligt havde,plyndret Ligene baade for Kister og Liigklæder, enten forinden Gravenes Tilkastning eller ved Opgravning om Natten efter Begravelsen. Ved . den i Sagen den 24de Juli s. A. afsagte Dom bleve de meest Skyldige ansete med 4 Aars Rasphuusarbeide, Denne Begivenhed vakte en umaadelig Forbittrelse, og flere Forholdsregler bleve tagne for at forhindre en Gjenta- gelse, deraf. I det Øiemed anbragtes de tvendé endnu værende Jerngittere i Kirkegaardsmuren ud imod Nørrebrogade, forat

de Forbigaaende til enhver Tid kunde see ind paa Kirken gaarden; og da den store. Udvidelse fandt Sted i det paaføl­ gende Aar, udkom der samtidigt et Reglement for Kirke- gaarden og en Instrux for Graverne, dér i alt Væsenligt ere gjældende endnu. - ' ; ^ I Aåret 1817 udgik der et kgl. Rescript, hvorved det be­ faledes,, at Tegninger af alle de Steen- og Metalmindesmær­ ker, som paatænktes reiste paa Kirkegaardene, skulde; ind­ sendes til Kunstakademiets Bedømmelse, og denne Befaling udvidedes ved et nyt Rescript i Aaret 1819 til ogsaa at gjældé for Mindesmærker af Træ. Begge disse kongelige Befalinger, der skyldte kunstneriske Hensyn deres Tilbliven, have næppe nogensinde været strengt overholdte og have derfor heller ikke> udøvet nogen Indflydelse paa Assistentskirkegaardens monumentale Gharacteer. < < Paa det ældste Stykke af Kirkegaardeii og i Blændin­ gerne paa Interimsstykket findes dér en Mængde kostbare Monumenter, stammende fra Slutningen af forrige og Begyn­ delsen af indeværende Aarhundrede, blandt hvilke især måa nævnes det pragtfulde Bodenhoffske Monument (Hig. gL Kgi. Bl. 15) af Wi ed ewe l t og Da j on, og det Wærn’ske (Hig. gi. Kg. Bl.: 12) af Wi e d ewe l t * ) . ; • • . ; . Der findes som sagt forholdsviis færre' kostbare Monu- ~ ■ •■ ;• : ;.; " ■ ■■ • r , . : i .i \ •i; : r _ *) Fra samme Periode findes endnu følgende Monumenter af W iede­ w e lt: Raadraand W aage’s (Frue gi. Kg. Bl. 12), Gcheimeraad Car­ ste n s’s (Petri gi. Kg. Ml. L.), Mægler H y lle s te d ’s (Higi gi. Kg. : Bl. 25), BanUcommissair F a lc k ’s (Frue gi. Kg. Ml. 70), Conferents- raad N ie ls e n ’s (Frue gi. Kg. Ml. 46) og Madame T h om sen ’s (Hig. ' gi. Kg. Ml. 35). : - •- Af Da jon ere: Monumenterne over Digteren O. J. Samsø (Frue , gi. Kg. Ml. 54) og Agent Gyldendal (Frue gi. Kg. N.) og efter Ma­ leren N. Abildgaards Tegning: Monumentet over Dr. med. P. C. Abildgaard (Frue gi. Kg. Ml. 44). ,

20 menter fra den senere Tid, men blandt disse er der flere, som ere sande Prydelser for Kirkegaarden. I saa Henseende kunné vi nævne;følgende 6 Monumenter af B i s s e n : Confe- rentsraad B ech ’s 1(Hig. ny Kg. M. 25), Professor Br ønd ­ s t e d ’s (Frue ny Kg. 3. Ml. h. S. 33), F r u / Bi s s e n ’s (Frue gi. Kg. M. 14), Grosserer P e tz o ld ’s (Petri gi. Kg. Bl. 7), Fru Ma r s t r a n d’s (Frue ny Kg. H. 14) og Professor Gun- d e1a ch Mø 11e r’s (Hig. ny Kg. K. 24). — Af H. E. F r é u n d ere Monumenterne over: Conferentsraad Ho l t e n (Hig. ny Kg. O. 60), Slotsgartner L i n d e g a a r d (Trinit. ny Kg. Bl. 1), Frøken Kj e r u l f (Frue nye Kg. B. 2.) -og Componisten Kuh- 1au (Petri gi. Kg. Ml. 85). — Af G. C. F r e u n d ere Monu­ menterne over Maleren A. A. Mu l l e r (Hlg< ny Kg. P. 10), Cancelliraad D e i chm ann (Trinit. ny Kg. Ml. 22 ved Gråver- boligen) og Fru Magens (Hig. gi. Kg. U. 32.)— AfBi s s en og G. C. F r e u n d er Monumentet over Billedhuggeren H. E. F r e u n d (Frue ny Kg. G.4). — AfEvens ereMedaillonerne paa Grosserer Ma r s t r a n d s Gravsted (Trin. ny Kg. Bl. 104), hvorimod den derværende Mindestøtte over Capti. J u l i us Ma r s t r a n d er udført efter B i n d e s b ø l i s Tegning. — Ef­ ter Bi n de s b ø ll’s Tegning er ligeledes Monumentet over Sproggrandskeren Ra smu s Ba s k (Frue ny Kg. Bl. 24) ud­ ført. — Endelig kan endnu nævnes den af Billedhugger Ma 11h e udførte Buste af Architekt S ø r e n s e n (Joh. Kg. C. 1). Foruden, de her anførte findes der blandt Kirkegaardehs øvrige Gravminder ikke saa faa fra Kunstnerhaand udgaaede, originale Billedhuggerarbeider, som det vilde være af Interesse at redde fra Forglemmelse; baade Mangel paa Tid og Mangel paa tilstrækkelig Kjendskab til vor Kunsthistorie have hindrot Udgiveren i at løse dette Hverv, som forhaabentlig En eller Anden af vore Kunstnere vil paatage sig at udføre.

Da et betydeligt Antal bekjendte Mænd og Kvinder i Aarenes Løb liave fundet deres sidste Hvilested i Assistents- kirkegaardens alleomfattende Skjød, vil det sikkert interes­ sere Enhver, der besøger dette storartede Anlæg,: a t! see en — saavidt muligt — fuldstændig Fortegnelse over dé mærkeligste Personer, hvis Gravsteder findes der. I samme' Øiemed er medfølgende Kort over hele Kirkegaardens Areal opmaalt og derpaa anført, hvor de nedennævnte Personers Gravsteder findes. Med Hensyn til de ved Henvisningerne benyttede Forkortelser vil Læseren ved Kortets Brug hurtigt finde sig tilrette, hvorfor en nærmere Forklaring af dem maa ansees for overflødig. ; ■ 1. Abildgaard, N., Genremaler (1744—1809)j Hig. n. Kg. Ml. 23. ' 2. Abildgaard, P. C’, Dr. med., Veterinairskolens Stifter (1740—1801), Frue gi. Kg. Ml. U. 3. Abrahamson, V. H. F ., Capitain i Artilleriet (1744— 1812), Hig. n. Kg. 2 Ml. v. S. 61. 4. Ancker, CrA., Stifter af det Anckerske Legat (1828— 1857) Hig. Int. Kg. Ml. 18.' 5. Arnesen; A. L., Justitsraad, dramatisk Forfatter (1808 —1860), Frue n. Kg. R. 83. 6. Arnesén, P., Rector, Philplog (1777—1851), Trt. Int. Kg. V. 82. 7. Augustin, J. S., Cancellisecretair (1715—1785); Frue gi. Kg. Bl. 3. 8. Baden, G. L., historisk og statsdeconomisk Forfatter (1764—1840), Frue n. Kg. R. 136. 0. Båden, Torkel, Professor i Philosophi (1765—1849), - Hig. n. Kg. N. 23. / ' '; 10. Baggesen, A. H., Generalmajor (1795—1865), Petri gi. Kg. Ml. 47. ! ■ ■ 11. Balle, N. E., Sjællands Biskop (1744—1816), Frue n. Kg. Bl. 15.

*

22

12. Bang, F. L., Prof. med. (1747—1820), Frue n. Kg. H. 45. . 13. Bang, P. G., Justitiarius i Høiesteret (1797—1861), Frue . n. Kg. Bl. 30. , 14. Bastholm, Chr., Confessionarius, theol. Forfatter (1740 —1819), Trt. n. Kg. Bl. 16. .15, Bergsøe, A. F., Professor i Statsoeconomi (1807—1854), Hig. gi. Kg. T. 13. . . 16. Bernstorff, A., Oberst (1811—1864), Hig. n. Kg. F. 28. 16. a. Bissen, H. V., Professor, Billedhugger (1798—1868), Frue gi. Kg. M. 14. : 17. Blechingberg, O. C., Advocat (1800—1863), Frue Int. Kg. Ml. 12. ,18. Bornémann, F. C., Prof. jur. (1810—1861), Frue n.Kg. S. 33 a. ' 19. Bredahl, J., kgl. Chorsyngemester (1801—1864), Frue gi. Kg. Ml. 20. 20. Brøndsted, P. O., Professor i Archæologi (1780—1842), , Frue n. Kg. 3 Ml. h. S. 33. 21. Bugge, Th., Professor i Astronomi og Mathematik (1740-1815), Frue n. Kg. Bl. 34. 22. Carstens, A. Gr., Geheimeraad (1713—1795), Petri gi. Kg. Ml. L. , 23. Chievitz, P., dramatisk Forfatter (1817—1854), Trt. n. Kg. P. 6. . 24. Clausen, H. G., Stiftsprovst (1759—1840), Frue n. Kg. . 3 Ml. v. S. 26. 25. Clemens. J. F., Kobberstikker (1749—1831), -Hig. gi. Kg. Ml. 1. ’ 26. Dajon, N., Billedhugger (1748—1824), Hig. n.Kg. Q. 52. 27. Dalsgaard, O., Etatsraad, Legatstifter (1729—1798), Hig. gi. Kg. Ml. 58. 28. Degen, C. F., Professor i Mathematik (176&—1825), Frue gi. Kg. Ml. 15. -

\

23

29. Dreier, J. L., Dr.' med., Hofmedicus (1792—1853), Frue n. Kg. G. 23. 30. Dreier, S., Professor i Botanik (1813—1842), Frue n. Kg. H. 3. 31. Eckersberg, C. V., Genremaler (1783—1853), Hig. n. Kg. C. 18. 32. Engelstoft, L., Professor i Historie (1774—1851), Trt. n. Kg. C. 53. . 33. Eschricht, D. F., Professor i Physiologi (1798—1863), Petri n. Kg. Ml. 30. 34. Ewald, C., Generalmajor (1789—1866), Frue n. Kg. I: 5. 35. Fenger, Chr., Professor i Chirurgi (1773—1845), Hig. n. Kg. M. 55. 36. Foersom, P. T., kgl. Skuespiller (1777-^1817), Hig. n. : Kg. 1. 42. • \ > 37. Forchhammer, J. G., Conferentsraad, Professor i Mine- • ralogi (1794—1865), Trt. n. Kg. Bl. 39. 38. Freund, H. E., Billedhugger (1785—1840), Frue: n. Kg. G. 4. • 39. Friedenreich, D. V., Professor,.Skolebestyrer (1798— 1851), 40. Frøhlich, F. J.,'kgl. Concertmester (1806—1860), Trt. Int. Kg. Ml. 15. 41. Galeotti, V. T., kgl. Balletmester (1733—1817), Trt. n. Kg. Ml. t. Jgtv. 47. 42. Glæser, F. J., kgl. Capelmester (1798—1861), Katholsk Kg. 1. Kv. 7. Linie 8. 43. Hagen, J. F., Professor i Theologi (1817—1859), Hig. n. Kg. F. 1. . 44. Hanseh, F. J., Cancellist, Forfatter (1810—1852), Petri gi. Kg. Ml. 95. "■: ’ -«• 45. Hansen, H. P., Bankdirecteur (1797—1861), Trt. n. Kg. • S. Bl. 28 og 29. .

24 .,.46. Hassing,:M>j Dr. med., Læge (1813—1863), Trt.m. Kg. Bl. 115. ' ' 47. Herholdt, J.: D., Prof. mecl. (1767—1836), Frue n. Kg. H. 4. , 48. Hohlenberg, M. H., Professor i Tlieologi (1797.-—1845), Frue n. Kg. B. 22. « 49. Hoppe* B. A., Stadsphysikus, (1796—1865), Frue n. Kg. B. 24. .50. Hornemann, J. V., Professor i Botanik (1770—1841), Frue n. Kg. Bl. 1 og 2. 51. Hovitz, F. G., Prof. med. (1789—182(5), Frue gi.,Kg. Nr. 191.., .. ✓ 52. Hvidt, L. N., Etatsraad, Bankdirecteur (1777—1856), . Hig. n. Kg. Ml. 7. 53. Jacobson, L. L., Professor, Læge (1783—1843), Petri . . gi. Kg. Bl. 7. 54. Jetsmark, J., Redacteur af Adresseavisen (1781—1853), Petri n. Kg. Ml. 33. 55. Juel, Jens, Portraitmaler (1745—1802), Hig. gi. Kg. . :. Ml. 48. 56. Jørgensen, N. T. H., kgl. Skuespillerinde (1791—1847), Hig. n. Kg. E. 39.. . , . . 57. Kali, Abraham, Prof. i Græsk og Historie (1743—1821), Frue n. Kg. I. 17T ,r , 58. Kali Rasmussen, M., Registrator i Geheimearchivet (1816-1863), Trt. n. Kg. Bl. 43. 59. Kierkegaard, Søren, Dr. phil. (1813—1855),, Frue gi. Kg. Ml. 65. 60. Knudsen, H. C., kgl. Skuespiller (1763—1816), Trt. n. Kg. Ml. 40. - . • : 61r- Kocb,. J. H., Bygningsdireoteur (1782—1860), Hig. n. .; Kg. Bl. 25. 62. Kofoed, M. A., Etatsraadinde, Legatstifterinde (1760— 1838), Hig. n. Kg. F. 8.

'63. Kblderup Rosenvinge, J. L. A.y Prof. jur. (1792—1850), Frue n. Kg. Ml. 44. 64: Krieger, J. C., Contreadmiral (1756—1824), Trt. gi. Kg. Bl. 2. / ; / 65.: Kulilau, Fr., /Professor, Compoiiist (1786—1832), Petri gi. Kg. Ml. 85. - ' • :: ! :•?66. • Kunzøn, F. E. L., kgl. Cap'elméster (1761—181?), Hflg. n. Kg. I. 43. ; • : ’’ *67.:s'Købke,' Gr S .,; Genremaler (1810—1848) Trt. 'gi.-1Kg. U. 123. f 1 •" 68. :i Frue n. K^. 3 Ml; h. S. 24; • 7 73. Levy, C. E., Professor, Dr. méd. (1808—1865), Trt. gi. i Kg; tyaiserihiiusstykket Bl.: IV : ••i olrtJ i n. Kgi ,:C.‘r95. v . vo .t. ..U ,i\l 75. Lindgreen, Fi LiV.y-kgb SkuéspiUer (1770-1842), Hig. n;Kg^}0. : 24 ' ^^ - :- : M 76. Lund, Troels, Professor, Theatérmalér (1802—1867), •ji!; ('Hig.- n.-Kgi 2-ML-v.' S; 47i'i; ‘ •' M 77. Løvenørn, P. de, Contreadmiral (l75i—1826)', Frue - ' T Int. Kg. Ml. 1. <’’ : 78. Magnussen, Finn', Geheimearchivar (1781—1847), Hig. • Int. Kg. X>63. . ' - r 77- :-7 7 --;; 79. Malling, P., Professor, Arckitect (1781—1865)^ Trt. n. •> -C- i KgV 4 Mli v. S. 27i VÅ .<:

■(( 80.r Mangor,.A; M., oeconomisk Forfatterinde. (I781-r-1.865), Frue n. Kg. D. 16. . j ; >;/ . ; !, •j . 81. Meisling, S., Rector, ^PJdlplpg,: (1787—1856),: Frue >n. Kg. C. 38.' ’ ' 8 2i Moldenha^er, ; Gr.,» .OverbibliptJiekar (1.7j53rr-lS23), Frue n. Kg. 3 Ml. v. S. 8. .[ .y.'A .i-- . $3. Mundt, * J. p.,..Borgermester,. .Legatstifter (1782-T-1859), Hig. Int. Kg. Ml. 3. ’ r .84. Muller,.A; A.,.Historiemaler (1811—1844), Hig.' n. ,Kg. P. 10. " ’ .... • V . j ,85. t Muller, £ . E., Sjællands;,Biskop (1776-1834), Hig. n. 1Kg. Bl. 40. ' ,!/ . ; , 86.,. Mynster,- J^P., Sjællands Biskop ,(17.75r-1854),; Frue n. Kg. 3 Ml h. S. 32. ' 87. Møllpr,: ,C. Gundelach,, £rof. i Chirurgi (1797-r-1845), , , Hig. n .:Kg. K. 24. .: r 88. Møller, Jens, Professor i Theologi (1779—1833), Hig. n. Kg.-l.Ml. h.: S. 26. . : , , 89. Møller, Poul, M., Professor i; Philp.sophi (1794-r—1838), _KgvMl. 41,.,: t.fi : .■! ... .i 90. Neuhausen, P., Malermester,. B^gatstifter :(l77Qrr-1828), Trt. n. ,Kg.;4 30. r;|v,U .U 91. Nielsen, M., Professor, Skolebestyrerj(1776nrl846), ,. ,Trt.;gi,,Kg. Yaisenbuusstykket, Bl. 14.. c 92. Nyerup, R., Professor i Litteraturhistorie^ (17§9. tt 1829), , ; Frue. n, Kg; A. 9L ,> 93. Olufsen, C. F. R., Prof; i Asti;op9aii;(1802^18^5)) Frue 0 -K g .% : 8 0 .1 ;V;, ; V " J ' 93. Olufsen, O. C., Prof. i Statsoeconomi,. dram; Forf., J[\l (1764-1827), Frue;gi..Kg. ML 60,; \ 94. Paulli, J. V., Stiftsprovst (1809—-1865),.• Tirb.;r gi. Kg. .i? ; ■ i ;iV i : i ‘ V: /. •• ••"••• i : y.r>, ii-u. 95. Pedersen, H. A., Docent i Mathematik (1822—1858), Frue n. Kg. Q. 31 a. 1 - 26