08655986
i Førend Reformationens Indførelse begravedes de Afdøde heri Staden, paa faa Undtagelser nær, enten i selve Kirkerne eller paa de omkring Kirkerne og Klostrene værende „Urte- gaarde“, idet det kun formeentes Forbrydere og grove Kjet- tere at begraves paa disse indviede Steder. Reformationens Indførelse bevirkede kun Ophævelsen af de Begravelses pladser, som henhørte til de nedlagte Klostre. — I den nær mest paafølgende Tid knyttedes Begravelserne derfor ude lukkende til Kirkerne og deres Urtegaarde. Antallet af Be gravelser, der have fundet Sted i Kjøbenhavns Kirker, er utrolig stort. Liig paa Liig nedsænkedes under Kirkegul vene, og naar Gravstedet ikke var kjøbt for længere Tid end 20 Aar, opgravede man efter denne Tids Forløb Resterne af Liget og nedgrov dem paa Urtegaarden, hvorefter den ledige Plads i Kirken overlodes til en ny Leier. Denne forkaste lige Fiskik vedvarede meget længe, men aftog dog kjendeligt henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, indtil den ende lig blev forbudt ved kgl. Forordning af 22de Februar 1805, hvori det hedder: „Da Kongen ikke finder det sømmeligt, at Bygninger, indviede til det høieste Væsens Dyrkelse, tillige afbenyttes som Gjemmesteder for Legemer, der overgives til Forraadnelse; og da den fra mindre oplyste Tider nedarvede Skik, at begrave de Døde i Kirkerne, ofte har havt farlige Tilfælde, ja endog Helbreds Tab for de Efterlevende, til Følge; saa opfordres o. s. v.“ Efter denne Tid vedvarede Begravelserne paa de indenbys Kirkegaarde endnu et halvt Aarhundrede, indtil de ved kgl. Resolution af 18de April 1851 bleve forbudne for Kjøbenhavns Vedkommende. Efterat der i Cholerasommeren 1858 var bleven begravet mangfoldige Liig paa de Christianshavnske Kirkegaarde, forbød Politi- directeuren under 25de Juli s. A. deres yderligere Benyttelse og hermed ophørte altsaa Begravelserne indenfor Voldene. Ved tre af Hovedstadens Kirker, nemlig: Holmens, Petri og Frederiks Kirker, findes Begravelseskapeller, hvori Bisæt-
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker