08655986

15 sig ud over Tidernes Smag. Det var Augustin. Paa Gra­ vens Bredde gav ham lians skyldfri Aand det Vidnesbyrd, at han aldrig havde fornærmet Nogen i levende Live, nu vilde han ei heller efter Døden forgifte den Luft, som de Efter­ levende skulde indaande, han vilde hvile under aaben Him­ mel. Han jordedes paa Assistentskirkegaarden udenfor Nør­ report og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erlce- dumme papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hel­ lighed. “ Af denne kraftige Udtalelse seer man, hvor indgroet den Fordom maa have været, som Augustin ved sit Exempel bidrog til at udrydde; den svandt dog kun lidt efter lidt; thi den forkastelige Uskik, at tillade Begravelser indenfor Voldene i den tætbebyggede By, vedvarede mærkværdigt nok endnu i meget lang Tid. Allerede inden Aarhundredets Udgang var Kirkegaarden overfyldt; dog begyndte Kirkeværgerne først i Aaret 1801 at underhandle med Magistraten om den fornødne Jord til Kir- kegaardens Udvidelse. Nikolai og Vaisenlmussognene, hvis Kirker sank i Gruus under den store Ildebrand i Aaret 1795, vare imidlertid bievne nedlagte, og det Areal af Kirkegaar­ den, der var tilskjødet disse Sogne, fordeeltes mellem de andre. I Underhandlingerne om Udvidelsen deeltog Forstan­ derne for den katholske, den fransk reformeerte og den tydsk reformeerte Menighed, som alle havde besluttet at anlægge Assistentskirkegaarde paa Nørrebro. — Magistraten var hel­ ler ikke denne Gang uvillig til at afstaae den til Udvidelsen fornødne Jord uden Vederlag, men Forholdene havde foran­ dret sig. Da nemlig de under Ildebranden i Aaret 1795 ned­ brændte Kvarterer skulde gjenopbygges, bestemtes der, at Gaderne skulde reguleres og udvides, og i dette Øiemed blev der i Aaret 1790 udnævnt en kgl. Commission for de Fonds, som vare henlagte til Afbetaling af de til Gadernes Udvidelse kjøbte Grunde. Blandt disse Fonds vare ogsaa Communens