08655986

Åssistentskirkegaarden paa

N Ø R R E B R O

saml

B i im til Kjflmnbam Begravelsespladsers Historie.

< cl 1884

C. Friis.

iHci>cl tf ort.

SLAGELSE. Trylit lios Udgiveren. 1808 .

Bidrag til Kjøbenhavns Begravelsespladsers Historie,

0 )a den Jordbund, hvorpaa den største Deel af Kjøbenliavn og dens Forstæder ere anlagte, ved sin fugtige og lerede Beskaffenhed i høi Grad vanskeliggjør en fuldstændig For­ tæring af de Liig, som i Tidernes Løb ere begravede i dens Skjød, liændes det meget ofte, at man ved Gravning i Grun­ den støder paa mecr eller mindre fortærede Liig og Liig- k ister, der stamme fra en af Byens forhenværende Kirke­ gaard«. — At disse ugunstige Forhold have udøvet og vel tildeels endnu udøve en skadelig Indflydelse paa Byens sani- taire Beskaffenhed, er aldeles utvivlsomt, og vægtige Vidnes­ byrd herfor haves blandt Andet i det af Dlirr. C o ld in g og T h om s e n offentliggjorte Ile sult at af deres Undersøgelser med Hensyn til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjøbenliavn. — I)e væsentligste Ulemper, som Kjøbenhavns indenbys Ivirkegaarde tidligere have forvoldt, maae imidlertid nu antages at være ophævede ved de gjennemgribende For­ bedringer i sanitair Henseende, som Byen siden den Tid har opnaaet, iblandt hvilke vi navnlig kunne fremhæve den i Aaret 1859 indførte nye Vandforsyning og det vidtløftige Kloak­ system, hvis Udstrækning forøges Aar for Aar. Endvidere fjerne vi os mere og mere fra det Tidspunkt, da de indenbys Begravelser bleve fuldstændig afskaffede, saaat de gamle Kirkegaardes skadelige Indflydelse ogsaa af den Grund er i stadigt Aftagende.

i Førend Reformationens Indførelse begravedes de Afdøde heri Staden, paa faa Undtagelser nær, enten i selve Kirkerne eller paa de omkring Kirkerne og Klostrene værende „Urte- gaarde“, idet det kun formeentes Forbrydere og grove Kjet- tere at begraves paa disse indviede Steder. Reformationens Indførelse bevirkede kun Ophævelsen af de Begravelses­ pladser, som henhørte til de nedlagte Klostre. — I den nær­ mest paafølgende Tid knyttedes Begravelserne derfor ude­ lukkende til Kirkerne og deres Urtegaarde. Antallet af Be­ gravelser, der have fundet Sted i Kjøbenhavns Kirker, er utrolig stort. Liig paa Liig nedsænkedes under Kirkegul­ vene, og naar Gravstedet ikke var kjøbt for længere Tid end 20 Aar, opgravede man efter denne Tids Forløb Resterne af Liget og nedgrov dem paa Urtegaarden, hvorefter den ledige Plads i Kirken overlodes til en ny Leier. Denne forkaste­ lige Fiskik vedvarede meget længe, men aftog dog kjendeligt henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, indtil den ende­ lig blev forbudt ved kgl. Forordning af 22de Februar 1805, hvori det hedder: „Da Kongen ikke finder det sømmeligt, at Bygninger, indviede til det høieste Væsens Dyrkelse, tillige afbenyttes som Gjemmesteder for Legemer, der overgives til Forraadnelse; og da den fra mindre oplyste Tider nedarvede Skik, at begrave de Døde i Kirkerne, ofte har havt farlige Tilfælde, ja endog Helbreds Tab for de Efterlevende, til Følge; saa opfordres o. s. v.“ Efter denne Tid vedvarede Begravelserne paa de indenbys Kirkegaarde endnu et halvt Aarhundrede, indtil de ved kgl. Resolution af 18de April 1851 bleve forbudne for Kjøbenhavns Vedkommende. Efterat der i Cholerasommeren 1858 var bleven begravet mangfoldige Liig paa de Christianshavnske Kirkegaarde, forbød Politi- directeuren under 25de Juli s. A. deres yderligere Benyttelse og hermed ophørte altsaa Begravelserne indenfor Voldene. Ved tre af Hovedstadens Kirker, nemlig: Holmens, Petri og Frederiks Kirker, findes Begravelseskapeller, hvori Bisæt-

5 teiser endnu ere tilladte. Denne Benyttelse af Kapellerne, der er i aabenbar Strid med det ovenfor nævnte Lovbuds Aand, burde vistnok forbydes, da der liaves gjentagne Ex- empler paa, at den har været forbunden med modbydelige Ulemper. 1 det Følgende skulle vi nu give en saavidt mulig fuld­ stændig Fortegnelse over samtlige Kjøbenhavns Saavel ned­ lagte, som i Brug værende Kirkegaarde: 1. Den ældste N ik o la i K irk e antages at være bygget om­ trent ved Aaret 1210 og at have staaet paa den Grund, som nu optages af Gaarden Nr. 38 paa Østergade. Kirkens Urte- gaard strakte sig derfra ned paa den anden Side af Pile­ stræde, hvis Navn stammer fra den Mængde Piletræer, som voxedc paa denne Kant af Kirkegaarden T). 2. Den yngre N ik o la i K irk e , der indviedes i Aaret 1509, nedbrændte under den store Ildebrand i Aaret 1795. Endog efter Branden begravedes adskillige Liig under Kirkens Ruiner -). Kirkegaarden strakte sig over den Plads, hvor nu Slagterboderne ligge, og naaede tidligere lige til Ilolmensgade 3). 3. Pc t r i K irk e og den hosliggende Kirkegaard stamme fra det ellevte Aarhundrede. Det formodes, at Lands­ byen S e r r i t s l e v s Kirke og Kirkegaard have ligget om­ trent paa samme Sted *). 4. F r u e K irk e omtales allerede i Slutningen af det tolvte Aarhundrede ; den nedbrændte 1807. Kirkegaarden, hvor­ paa' der efter den Tid endnu skeete enkelte Begravel­ ser, omgav Kirken paa alle Sider og strakte sig tidligere over den Grund, hvorpaa Metropolitanskolen staaer 4). Efter Kirkens Gjenopbyggelse blev Kirkegaarden sløifet og brolagt.

o 5. St. Cl em en s K irk e antages at stamme fra Slutningen af clet trettende Aarhundrede. Kirken — nedrevet 1G30 — og den hosliggende Kirkegaard laae i det Kvarte er, som nu begrændses af Frederiksberggade, Kattesundet, Laven- delstræde og Halmtorvet. Ved Gravning i Grunden paa dette Sted findes endnu baade Liig og Liigkister5). (>. H e llig g e is te s K irk e var førend Reformationens Ind­ førelse en Klosterkirke, der tilhørte Huebrødrene eller Munkene af Helligaandsordenen. Dette Kloster stammede fra det trettende Aarhundrede. — Den omkring Kirken liggende Kirkegaard har tidligere strakt sig Noget udover dens nuværende Grændser. 7. G r a a b r ø d r e k l o s t r e t , der stammede fra Aaret 1238, blev nedlagt ved Reformationens Indførelse. Klostret og dets Urtegaard laae i det Kvarteer,- der nu begrændses af Klosterstræde, Skindergade, Trompetergangen og Graabrødretorv. Der findes endnu tydelige Spor i Grunden af denne Begravelsesplads'*). 8. St. G j e r t r u d s K lo s te r , der første Gang omtales i et Dokument fra 1453, blev ligeledes nedlagt i Reformations- tiden. Klostret antages at have ligget i Nærheden af det derefter opkaldte St. Gjertrudsstræde. Paa dets Kirke­ gaard, der strakte sig over det nuværende Kultorv, lod Christian II. Slotsherre Torben Oxe henrette, „da lian vilde unde ham et Rettersted, lidt hæderligere end det almindelige"1). 9. St. C la ræ N o n n e k l o s t e r grundlagdes i Aaret 1497 og ophævedes i Reformationstiden. Det antages at have ligget omtrent der, hvor Pilestræde, Clareboderno og Møntergade støde sammen. Klostrets Kirkegaard strakte sig herfra op over Gammelmønt og ind paa den Grund, hvor Kirkegaarden Vi s m a r (29) blev anlagt i Aaret 1711 l). _i_ 10. St. Annæ Kapel, der blev nedlagt enten i selve Refor-

7 mationstiden-eller kort Tid derefter, er af P o n to p p id a n og efter ham af mange Andre bleven anført som en af Byens ældste Kirker. Ved Hjælp af senere fremkomne authentiske Dokumenter er det imidlertid godtgjort0), at St. Annæ Hospital og Kapel først ere anlagte omtrent ved Aaret 1516. Kapellet og dets Kirkegaard antages at liave ligget ved Strandstræde i Nærheden af den Plads, som endnu bærer dets Navn. ■ 4- 11. T æ t u d e n f o r N ø r r e p o r t blev der under Pesten, som rasede i Kjøbenhavn 1546, anlagt en Kirkegaard, der dog næppe benyttedes meget i den nærmest paafølgende Tid. — Da Holmens Sogn oprettedes i Aaret 1617, begravedes dets Afdøde her, og endskjøndt Sognet allerede to Aar senere fik andre Kirkegaarde, vedvarede dog Begravelserne udenfor Nørreport for dette Sogns Vedkommende indtil 1632 ’). 12. H o lm en s K irk e blev indviet 1619 og benyttedes som Begravelsesplads fra 1645 indtil 1805. Den omkring samme liggende Kirkegaard har derimod allerede været i Brug fra 1619 og benyttedes indtil 1851. 13. For Holmens Sogn blev der i Aaret 1619 oprettet en Kirkegaard paa selve Holmen, der med nogle faa Aars Afbrydelse benyttedes indtil 1666 8). Om dens Beliggen­ hed haves ingen bestemt Oplysning, men talrige Ivjende- tegn tyde paa, at den har ligget paa det Sted, hvor nu Theatret, Iløiskolebygningen og de nærmest disse liggende Huse paa Gammelholm senere opførtes, idet man nem­ lig har fundet en Mængde Knokler, hele Skeletter og Liigkistestump er, hver Gang der er bleven gravet i Grun­ den paa disse Steder. ■ f 14. 1 Aaret 1630 lagdes Grunden til en ny Kirke, den saa­ kaldte St. Anna ro tu n da, paa den Plads, hvor nu Garnisonshospitalet staaer. Denne Kirke blev aldrig

8 fuldendt og blev nedbrudt 1663. Kirkegarden, der strakte sig lieelt ud over det store Areal, som nu indtages af Sølvgadens Gaserne og det gymnastiske Institut, blev stærkt benyttet i Aaret 1652 under en heftig Blodsot, som da herskede i Kjøbenhavn. Fra 1654 til 1GG2 be­ gravedes den største Deel af Holmens Sogns Afdøde her. Kirkegaarden bestod endnu længe efterat Kirken var revet ned CJ). ' 15. C h r is ti a n s li a v n s æ l d s t e K irk e , som stod der, hvor nu Nr. 35 i St. Annagade ligger, blev indviet 1640 og nedrevet omtrent 1696, da den afløstes af den nuværende Frelsers Kirke. Den omkring Kirken anlagte Begravel­ sesplads blev ikke benyttet i de nærmeste Aar efter 1696. Først fra Aaret 1711 toges den paany i B rug10) og be­ nyttedes indtil 1853. Til denne Kirkegaard knytter der sig den Mærkelighed, at den i indeværende Aarhundrede, i Aaret 1836 blev udvidet med noget over en halv Tønde Land. Det er baade den senest udvidede og den senest benyttede Kirkegaard indenfor Hovedstadens Volde. 16. T r i n i t a t i s K irk e indviedes 1656. Den hosliggende Kirkegaard har tidligere strakt sig noget udover dens nuværende Grændser. 17. H o lm e n s K irk e g a a r d udenfor Østerport blev indviet den 10de August 1666 s). Den er den ældste af de nu­ værende udenbys Kirkegaarde. 18. V a r to u s og V a i s e n h u s e t s fæ lle s K i r k e g a a r d blev sløifet i Aaret 1760 og lagt til Halmtorvet; den ud- gjør nu den nærmest Vartou liggende Deel af denne Plads n). Den blev formodentlig anlagt i Aaret 1666 eller kort Tid derefter. 19. B ø r n e h u s e t s æ ld s te K i r k e g a a r d laa paa Chri­ stianshavn, yderst paa venstre Haand i St. Annagade, hvor der ved Gravning for nogle Aar siden fandtes bety­ delige Levninger af Ligene. Denne Kirkegaard blev

9 formodentlig anlagt i Aarene 1GG0—1670; den bestod endnu 1757 a). 20. 11e fo rm e er t K irk e og den ved samme liggende Kirke­ gaard indviedes 1695. 21. I)e n m o s a i s k e Ki rk e g a a r d paa Nørrebro er anlagt i Aaret 1694 og er efter den Tid bleven udvidet 7 Gange n). 22. F r e l s e r s K irk e og den hosliggende Kirkegaard bleve indviede i Aaret 1696. 23. G a r n i s o n s k i r k e n og den ved samme værende Kirke­ gaard bleve indviede i Aaret 1706. 24. Ga r n i s o n s k i r k e g a a r d e n udenfor Østerport blev ind­ viet i Aaret 1711 13). Et Hjørne af denne Kirkegaard benyttedes som Begravelsesplads for Slaverne indtil 1857. 25. Paa W o d r uf ga ar d oprettedes et Pestlazaret i Aaret 1711 u ). De Døde bleve begravede paa den Plads, som Gaardens Have nu indtager. Ved et Jordarbeide for et Par Aars Tid siden opgravedes en betydelig Mængde stinkende Levninger af Liig, hvoraf Hore kun vare meget lidt fortærede. 26. Den største af de i Aaret 1711 anlagte P e s t k i r k e - g a a r de var den, der blev anlagt u d e n f or 0 s t e r p o r t u ) paa Skjellet mellem Kjøbenhavns og Castellets Glacis. Dens Beliggenhed kan ikke opgives med Bestemthed; maaskee hidrørte nogle enkelte i Aaret 1854 ved Castels- veien opgravede Liig u ) fra denne Begravelsesplads. 27. Paa L ad e ga a r d en oprettedes der ligeledes et Pest­ lazaret i Aaret 1711 u ); en Begravelsesplads i Gaardens umiddelbare Omegn, som da benyttedes, kan ikke paa­ vises., Derimod findes der en saadan paa Ladegaardens Grund, som benyttedes fra 1759 indtil 1807, i hvilket Tidsrum St. Hans Hospital var etableret derude. Den nordsjællandske Jernbane passerer lige ved sit Udgangs­ punkt fra Vestbanen over denne Begravelsesplads, livil- 2

10 leet Jordart)eiclerne ved Banens Anlæg tilstrækkeligt godtgjorde. Efterfølgende 5 Kirkegaarde bleve alle anlagte i Aaret 1711, under den skrækkelige Pest, som da liærjede Kjøben- havn, og bleve alle nedlagte i Aaret 1760, da Assistentskirke- gaarden paa Nørrebro blev oprettet u). 28. N ic o la i K irk e s in d e n b y s A s s i s t e n t s k i r k e - g aa rd , med Tilnavnet „ L a n d g r e v e n “, laa i Borger­ gade skraas for Helsingørsgade 3). Indgangen til den var ved Gaarden Nr. 14 i Borgergade, som endnu bærer Nav­ net „Landgreven". Hele det Areal, som denne Kirke­ gaard indtog (4349 Kvadratalen) er endnu ubebygget; det er den store Tømmerplads, som lindes dybt inde i Eiendommen Nr. 14 i Gotliersgade. 29. H e l l i g g e i s t e s K irk e s in d e n b y s A s s i s t e n t s k i r ­ ke g a a rd , med Tilnavnet „V ism ar", laa inde i det Kvarteer, der begrændses af Gammelmønt, Møntergade, Gotliersgade og store Regnegade 3). Porten og den lange Smøge, der fra Gammelmønt førte ind til denne Kirke­ gaard, sees endnu som Nr. 34 i denne Gade. 30. F ru e K ir k e s in d e n b y s As s i s t e n t s k i r k e g a a r d , med Tilnavnet „L in d e n " , laa mellem Fiolstræde og Peder Hvidtfeltstræde 3). Indgangen til den var fra Fiol- stræde ved Gaarden Nr. 34, der endnu benævnes Linden. 31. T r i n i t a t i s K irk e s in d e n b y s A s s i s t e n t s k i r k e - g a a rd laa mellem Aabenraa og Gotliersgade ligeoverfor Exerceerliuset3). 32. P e t r i K irk e s in d e n b y s As s is te n t s k i r k e g a a r d laa i Larsleistræde. Indgangen til den var der, hvor nu Communeskolen og Asylet ligge og den strakte sig bagved disse henimod Volden og Teglgaardstræde 3). 33. F r e d e r i k s tyd ske K irk e og den ved samme liggende Kirkegaard indviedes i Aaret 1759. Under Kirken findes Gravkapeller, hvori Bisættelser endnu finde Sted.

11 34. A s s i s t e n t s k i r k e g a a r d e u paa Nørrebro indviedes den Gte November 17G0 11). 35. A lm in d e lig H o s p i ta l s K ir k e g a a r d paa Østerbro mellem Alleen og Garnisonskirkegaarden indviedes 1770 og nedlagdes 1858 12). 3G. F a t t i g v æ s e n e t s K i r k e g a a r d ved Østerfarimagsvei, i sin Tid ogsaa almindeligt kaldet „Selvmorderkirkegaar- den“, laa midt imellem det nuværende Communeliospital og don gamle Accisebod ved Nørreallee. Den blev for­ modentlig anlagt samtidigt med den foregaaende Kirke­ gaard og blev nedlagt 1842 I2). 37. F r e i s e r s K irk e s ud e nbys As si s t e n ts k i rk eg a a r d paa Amager blev oprettet 1790 u). 38. B ø r n e h u s e t s n u v æ r e n d e K ir k e g a a r d , der ligger bag Stedet Nr. 14 paa Amagerbro, daterer sig fra Slut­ ningen af forrige Aarhundrede. 39. Ved Nedlæggelsen af den under Nr. 3G omtalte Kirke­ gaard i Aaret 1842 fik F a t t i g v æ s e n e t en ny K irk e ­ g a a rd , ligeledes ved Østerfarimagsvei bag Holmens Kir­ kegaard ,2). Denne Begravelsesplads benyttedes fra 1842 • til 1858. Fra det sidstnævnte Aar liar Fattigvæsenet hørt op med at have særegne Begravelsespladser, og dets Begravelser skee nu enten paa Assistentskirkegaar- den paa Nørrebro eller paa Frelsers Kirkes Assistcnts- kirkegaard paa Amager. Forinden vi slutte denne Fortegnelse over Begravelses­ pladser i og ved Kjøbenhayn, kan endnu nævnes følgende Steder, hvor der sandsynligviis maa have været Begravelses­ pladser, men hvorom der ikke haves bestemte Oplysninger. 1 de fleste udførligere Beskrivelser af Kjøbenhavn omta­ les en Begravelsesplads, som de bremiske Kjøbmænd have

liavt paa Bremerholm; dens Beliggenhed skulde da have væ­ ret omtrent der, hvor den under Nr. 13 omtalte Kirkegaard for Holmens Sogn blev anlagt i Aaret 1619. Ved to Stiftelser, der vare oprettede førend Reformatio­ nens Indførelse, nemlig: Karmeliterklosteret i St. Reders- stræde (hvor nu Walkendorfs Collegium ligger) og St. Jørgens Hospital (mellem den nuværende Vestervold og St. Jørgens Sø) maa man ligeledes antage, at der har været Begravelses­ pladser, hvorom dog alle nærmere Oplysninger savnes. Det sidstnævnte Hospital blev ophævet under Beleiringcn 1658 og flyttedes derefter til det saakaldte gi. Pesthuus ved Kalle- bodstrand, hvor nu B e lv e d e r c ligger. Under Navn af St. Hans Hospital forblev det her indtil 1759, da det forflyttedes til Ladegaarden. Det er høist rimeligt, at der ogsaa her har været en Begravelsesplads, hvorom dog ingen Oplysninger har kunnet bringes tilveie. Ved Anlæget af den nuværende Banegaard ved Earimags- vcicn stødte man ved den sydlige Ende paa endeel Liigkister og Rester af Liig. Saavel de ved samme fundne Vaabcn som selve Stedet tyder hen paa, at man her har begravet de under Stormen paa Kjøbenhavn i Aaret 1659 faldne Sven­ skere; thi Hovedangrebet skete netop her. llehyiisninger. 1. Jonges Beskrivelse af Kjøbenhavn. 2. Kirkebøgerne i'Universi- tetsbibliotheket. 3. Obercondueteur Geddes Planer af Kbhvn. 4. Sterms Beskrivelse af Kbhvn. 5. Colding og Thomsen: Om Aarsogerne til Cho- leracns nlige Styrke i de forskjellige Dele af Kbhvn. 6. Rørdam: De kjøbenhavnske Kirker og Klostre før Reformationen. 7. Hofmans Sam­ ling af Fundatser m. m. 8. Holmens Sogns Liigprotokol i Geheimearchi- vot. 9. Geddes og Rescns Planer af Kjøbenhavn. 10. Frelsers Kirkes ældste Liigprotokol. 11. Aktstykker i Raadstuearchivet. 12. Aktstykker i Fattigvæsenets Archiv. 13. Garnisonskirkens ældste Liigprotokol. 14. Mansa: Pesten i Kbhvn. 15. Hornemann: llvgieiniske Meddelelser, 1steBind.

Vi skulle derefter give en nærmere Beskrivelse af Kjø­ benhavns største Begravelsesplads, nemlig Assistentskirkegaarden paa Nørrebro. Dens Historie er hidindtil ikke behandlet, og selv i de udførligste Beskrivelser af Hovedstaden vil man forgjæves søge nærmere Oplysninger om dette storartede Anlæg. Vel er der i sin Tid udgivet nogle Skrifter angaaende denne Kir­ kegaard, men de berøre ikke dens Historie. Det første af disse blev udgivet i Aaret 1811 af Kobberstikkeren O. L. Lalide og indeholder 14 Kobberstik af de smukkeste ISliiides- mærker, som dengang fandtes derude, med Levnetsbeskrivel- ser over de Personer, paa hvis Gravsteder Mindesmærkerne vare opreiste. Et smukt stemningsrigt Digt af Fr. Iløegh- Guldberg om Assistentskirkegaarden danner Indledningen til dette Værk. Det andet af disse Skrifter, hvis Forfatter var den i Aaret 1848 afdøde Oberst i Generalstaben O. N. Ol­ sen, udkom anonymt i Aaret 1831 under Titelen „Veiviser til Familiebegravelserne paa Assistentskirkegaarden udenfor Kjø­ benhavns Nørreport“ og indeholder en Fortegnelse over Eiendomsgravstederne, samt et meget nøiagtigt Kort over den Deel af Arealet, som ligger indenfor Murene. Endelig har Dr. med. P. Knudsen i Aaret 1858 udgivet en for den medi­ cinske Doctorgrad skreven Afhandling: „Bidrag til at belyse Begravelsespladsernes Indflydelse i sanitair Henseende", hvori han navnlig fremstiller Besultaterne af de Undersøgelser, som han havde anstillet med Hensyn til Assistentskirkegaardens Indflydelse paa den nærmeste Omegns sanitaire Forhold. De efterfølgende Oplysninger, hvoraf endeel have været med- deelte for nogle Maaneder siden i „Illustreret Tidende,“ ere hovedsagentlig uddragne af Aktstykker i Itaadstuearchivet’ hvor der er rigeligt Stof tilstede, omendog en stor Deel af samme gik tabt under den store Ildebrand i Aaret 1795.

14 Efter Indstilling af Kjøbenhavns Magistrat, befaledes det ved kgl. Ilescript af 20de Mai 1757, at der paa et dertil be­ kvemt Sted udenfor Byen skulde oprettes en ny fælles As- sistentskirkegaard for Nikolai, Helliggeistes, Frue, Trinitatis, Fetri, Vartous og Vaisenhusets Sogne og tillige, at disse Sog­ nes indenbys Assistentskirkegaarde ufortøvet skulde nedlæg­ ges, naar det nye Anlæg var færdigt til at tages i Brug. Magistraten havde da først Opmærksomheden henvendt paa nogle Grunde, der strakte sig langs med Farimagsveien, men bestemte sig dog snart for Kirkegaardens nuværende Plads. Her laa dengang en stor ubebygget Fælled, som tilhørte Communen, der udleiede enkelte Dele af den til forskjellig Anvendelse (Tobaksplantager m. m.), men en meget betyde­ lig Deel af samme henlaa i en sumpig, aldeles udyrkelig Til­ stand. Af denne Fælled udvistes omtrent 31)000 Kvadratalen, uden Vederlag til de ovenfor nævnte Kirker. Arealet blev derefter indhegnet med en Ringmuur og beplantet paa fælles Bekostning, hvorefter Indvielsen fandt Sted den Gte Novem­ ber 1760. Samtidigt hermed blev Betalingen for Begravelser paa de indenbys Kirkegaarde betydeligt forhøiet, for derved at fremtvinge en Indskrænkning i disses Benyttelse. Den nye Kirkegaard toges da i Brug, men benyttedes i Begyndel­ sen kun af de mindre Formucnde og til Frijordsbegravelser, idet formuende Folk hellere vilde betale den høiere Afgift, forat faae deres Afdøde begravede inde i Byen; det omtales derfor i et Par af Biographierne i Lahdes Bog som noget Enestaaende blandt fornemme Folk, naar de enten lode de­ res Afdøde begrave paa den nye Kirkegaard eller udtrykke­ ligt forlangte selv at blive begravede der. En Udtalelse af II. Nyerup i Anledning af en velfortjent Cancelliembedsmand J. S. Augustins Begravelse i Aaret 1785 oplyser især dette Forhold. Den lyder saaledes: „Omsider fremstod en ædel Mand, en af vort Olds' praktiske Philosopher, som besad Sjælsstyrke nok til at opløfte sig over I ordomme og sætte

15 sig ud over Tidernes Smag. Det var Augustin. Paa Gra­ vens Bredde gav ham lians skyldfri Aand det Vidnesbyrd, at han aldrig havde fornærmet Nogen i levende Live, nu vilde han ei heller efter Døden forgifte den Luft, som de Efter­ levende skulde indaande, han vilde hvile under aaben Him­ mel. Han jordedes paa Assistentskirkegaarden udenfor Nør­ report og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erlce- dumme papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hel­ lighed. “ Af denne kraftige Udtalelse seer man, hvor indgroet den Fordom maa have været, som Augustin ved sit Exempel bidrog til at udrydde; den svandt dog kun lidt efter lidt; thi den forkastelige Uskik, at tillade Begravelser indenfor Voldene i den tætbebyggede By, vedvarede mærkværdigt nok endnu i meget lang Tid. Allerede inden Aarhundredets Udgang var Kirkegaarden overfyldt; dog begyndte Kirkeværgerne først i Aaret 1801 at underhandle med Magistraten om den fornødne Jord til Kir- kegaardens Udvidelse. Nikolai og Vaisenlmussognene, hvis Kirker sank i Gruus under den store Ildebrand i Aaret 1795, vare imidlertid bievne nedlagte, og det Areal af Kirkegaar­ den, der var tilskjødet disse Sogne, fordeeltes mellem de andre. I Underhandlingerne om Udvidelsen deeltog Forstan­ derne for den katholske, den fransk reformeerte og den tydsk reformeerte Menighed, som alle havde besluttet at anlægge Assistentskirkegaarde paa Nørrebro. — Magistraten var hel­ ler ikke denne Gang uvillig til at afstaae den til Udvidelsen fornødne Jord uden Vederlag, men Forholdene havde foran­ dret sig. Da nemlig de under Ildebranden i Aaret 1795 ned­ brændte Kvarterer skulde gjenopbygges, bestemtes der, at Gaderne skulde reguleres og udvides, og i dette Øiemed blev der i Aaret 1790 udnævnt en kgl. Commission for de Fonds, som vare henlagte til Afbetaling af de til Gadernes Udvidelse kjøbte Grunde. Blandt disse Fonds vare ogsaa Communens

16 Jordeiendomme, saa at Magistraten, livad disse angik, var stillet under Coramissionens Formynderskab. — Der tingedes længe om Prisen; thi Commissionen vurderede Kirkegaards- fælleden, der var den bedste af Stadens Fælleder og havde en til Byggeforetagender fortrinlig Beliggenhed, til 10 a 12 Sk. pr. Kvadratalen og vilde paa ingen Maade tillade Magi­ straten at afstaae den for nogen ringere Betaling end G Sk.; Kirkeværgerne derimod, som havde liaabet at faae Jorden gratis, vilde ikke byde høiere end 4 Sk. pr. Qvadratalen, og dermed stod Sagen hen i lang Tid, indtil det endelig ved kgl. Piesolution af Ode Juli 1802 afgjordes, at Grunden maatte afstaaes til denne Priis. Et Par Aar derefter blev det befa­ let at den fornødne Frijord skulde afstaaes til Kirkerne uden Vederlag. Nu toges der omsider fat paa Forarbejderne til denne store Udvidelse, som ialt beløb sig til 243,000 Kvadratalen, hvoraf de 181,000, der strakte sig fra den gamle Kirkegaard langs Nørrebrogade op til Jagtvcicn indhegnedes med en Ringmuur. Men inden Forarbejderne vare endte, bleve For­ holdene paa den gamle Kirkegaard saa mislige, at der i Aa­ ret 1803 midlertidigt maatte gives Tilladelse til at tage den nærmest denne liggende, 60 Alen brede Jordstrimmel i Brug, hvilket Stykke derfor kaldtes og endnu kaldes Interimsstyk- ket, hvorimod hele det øvrige Areal først toges i Brug i Aa­ ret 1805. Samtidigt hermed blev det befalet, at der, paa** enkelte Undtagelser nær, ikke maatte begraves Liig paa den gamle Kirkegaard i de paafølgende 20 Aar, hvorfor man og­ saa paa denne Deel af Arealet kun finder meget faa Monu­ menter fra Aarene 1805 til 1825. I den paafølgende Tid er Assistentskirkegaarden gjentagne Gange bleven udvidet, deels derved, at Magistraten har overladt Kirkerne større Stykker af Kirkegaardsfælleden til Afbenyttelse somFrijord, og deels ved, at disse hver især have udvidet deres Betalingsjord ved etfterliaanden at afkjøbe Communen de tidligere til Frijord

17 afbenyttede Strækninger. Otte Skilling pr. Kvadratalen er den Betaling, som Kirkerne i Almindelighed have maattet erlægge, en enkelt Gang er der endog betalt 1 Mk., nemlig i Aaret 1831 af Helliggeistes Kirke. To af de seneste Ud­ videlser fremkaldtes ved Tiltrædelsen af nye Lodtagere i Kirkegaarden (nemlig Vor Frelsers og Frederiks Sogne paa Christianshavn og Johanneskirken paa Nørrebro) henholdsviis i Aarene 1853 og 18G1. Assistentskirkegaarden er saaledes l'ra en ringe Begyndelse voxet op til at blive en af de største Begravelsespladser i Verden, idet den nu omfatter et Areal at circa 48 Tdr. Land, hvorpaa der aarligt begraves omtrent 3000 Liig. Assistentskirkegaarden er lige siden dens Anlæg i Aaret 1760 bleven umiddelbart bestyret af Kirkeværgerne for de Kirker, som eie de forskjellige Strækninger af dens udstrakte Areal. Hver enkelt Kirke bestyrer sin Andeel af Kirkegaar­ den uafhængigt af de øvrige Kirker, og kun for Frijordens Vedkommende, der eies af Kjøbenhavns Commune, skee Be­ gravelserne paa samtlige Kirkers fælles Foranstaltning. Denne Bestyrelsesmaade af et saa stort Fællesforetagende er mindre heldig og har ogsaa i Tidens Løb medført forskj el­ lige Ulemper. 1 Kirkegaardens ældste Tid var Tilsynet med den meget middelmaadigt, hvorom der tindes mangfoldige Vidnesbyrd i de samtidige Blade. Blandt disse kan her anføres en Ud­ talelse , der tindes under den 28de Marts 1803, i Ralibeks Ugeskrift, „den danske Tilskuer", som giver en meget cha- racteristisk Skildring af Kirkegaardens daværende Tilstand. Det hedder nemlig deri: „De Heste Monumenter -ere saa smagløse, at man ei kan see dem uden Latter, men Latter paa det Sted er ubehage­ lig. Og de Heste Indskrifter ere endnu smagløsere. Kan ;5

18 man, hvor liøitidelig man end er stemt, Andet end lee, naar man læser: Vandrer! Her iblandt Træerne Ere de elysæiske Egne. Ved disses Ilodder forraadne Aanderboligerne.“ Efter at liave anført forslcjellige andre smag- og meningsløse Indskrifter fortsætter Indsenderen af denne Skildring: „Alt saadant er idel Naragtiglieder paa et Sted, hvor aldeles ingen Naragtiglieder skulde findes. Og føier man nu dertil den Mængde ildegrinende Dødningehoveder og afskyelige Been- rader, som vrimle paa næsten alle Monumenter, saa behøver man kun, for at faae Væmmelse nok og aldrig sætte sin Fod der tiere, at gaae derud om Sommeren og see Folk ligge imellem Gravene med Mad og Drikke for sig, mens de rundtom fordeelte Musikantere spille den ene Drikkevise efter den anden. Alt dette burde være anderledes.“ — Alle­ rede af denne Udtalelse vil man kunne slutte sig til, at Til­ synet med Kirkegaarden dengang maa have været daarligt, men hvor jammerligt det var, kom først for Dagen i det føl­ gende Aar, da Graverkarlenes i længere Tid fortsatte Plyndring af Ligene blev opdaget i Januar Maaned 1804. Det skete tilfældigt af en Privatmand, som strax meldte Sa­ gen til Politiet, der lod ialt 400 Grave undersøge. Herved blev det oplyst, at Graverkarlene i Løbet af flere Aar jevn- ligt havde plyndret Ligene baade for Kister og Liigklæder, enten forinden Gravenes Tilkastning eller ved Opgravning om Natten efter Begravelsen. Ved den i Sagen den 24de Juli s. A. afsagte Dom bleve de meest Skyldige ansete med 4 Aars Rasphuusarbeide. Denne Begivenhed vakte en umaadelig Forbittrelse, og flere Forholdsregler bleve tagne for at forhindre en Gjenta- gelse deraf. I det Øiemed anbragtes de tvende endnu værende Jerngittere i Kirkegaardsmuren ud imod Nørrebrogade, forat

19 de Forbigaaende til enhver Tid kunde see ind paa Kirke- gaarden; og da den store Udvidelse fandt Sted i det paaføl­ gende Aar, udkom der samtidigt et Reglement for Kirke- gaarden og en Instrux for Graverne, der i alt Væsculigt ere gjældende endnu. I Aaret 1817 udgik der et kgl. Rescript, hvorved det be­ faledes, at Tegninger af alle de Steen- og Metalmindesmær­ ker, som paatænktes reiste paa Kirkegaardene, skulde ind­ sendes til Kunstakademiets Bedømmelse, og denne Befaling udvidedes ved et nyt Rescript i Aaret 1819 til ogsaa at gjælde for Mindesmærker af Træ. Begge disse kongelige Befalinger, der skyldte kunstneriske Hensyn deres Tilhliven, have næppe nogensinde været strengt overholdtc og have derfor heller ikke udøvet nogen Indflydelse paa Assistentskirkegaardcns monumentale Characteer. Paa det ældste Stykke af Kirkegaarden og i Blændin­ gerne paa Interimsstykket findes der en Mængde kostbare Monumenter, stammende fra Slutningen af forrige og Begyn­ delsen af indeværende Aarhundrede, blandt hvilke især maa nævnes det pragtfulde Bodenhoff’ske Monument (Hig. gi. Kg. Bl. 15) af W io d ew e lt og D a jon , og det Wærn’ske (Hig. gi. Kg. Bl. 12) af W ied ew e lt* ). Der findes som sagt forholdsviis færre kostbare Monu- Fro. samme Periode findes endnu følgende Monumenter af W ied e- w c lt: Raadmand W a a g e ’s (Frue gi. Kg. RI. 12), Gehejmeraad Car­ s te n s ’ b (Pctri gi. Kg. Ml. L.), Mægler I l y l l c s t e d ’s (Illg. gl. Kg. RI. 25), Rankcoinmissair F a lc k s (Frue gl. Kg. Ml. 70), Conferents- raad N i c l s c n ’s (Frue gl. Kg. Ml. 4G) og Madame T h om s e n ’s (Hig. gl. Kg. Ml. 35). A f Da jo n ere: Monumenterne over Digteren O. J. Samsø (Frue gl. Kg. Ml. 54) og Agent Gyldendal (Frue gl. Kg. N.) og efter Ma­ leren N. Abildgaards Tegning: Monumentet over Dr. med. P. C. Abildgaard (Frue gl. Kg. Ml. 44).

20 menter fra den senere Tid, men blandt disse er der flere, som ere sande Prydelser for Kirkegaarden. I saa Henseende kunne vi nævne følgende GMonumenter af B is s e n : Confe- rentsraad B ec li’s (Hig. ny Kg. M. 25), Professor B rønd - s t e d ’s (Frue ny Kg. 3. Ml. li. S. 33), Fru B is s e n ’s (Frue gi. Kg. M. 14), Grosserer P e t z o l d ’s (Petri gi. Kg. Bl. 7), Fru M a r s t r a n d ’s (Frue ny Kg. H. 14) og Professor Gun­ de la c li M ø lle r’s (Hig. ny Kg. K. 24). — AfH.E. F r e u nd ere Monumenterne over: Conferentsraad Hol te n (Hig. ny Kg. O. GO), Slotsgartner L in de ga a rd (Trinit, ny Kg. Bl. 1), Frøken K j e r u l f (Frue nye Kg. B. 2.) og Componisten Kuh- la u (Petri gi. Kg. Ml. 85). — Af G. C. F r eu n d ere Monu­ menterne over Maleren A. A. M u lle r (Hig. ny Kg. P. 10), Cancelliraad D e ic hm a n n (Trinit. ny Kg. Ml. 22 ved Gråver- boligen) og Fru M agen s (Illg. gi. Kg. U. 32.)— A fB is sen og G. C. F ro und er Monumentet over Billedhuggeren H. E. F r e u n d (Frue ny Kg. G. 4). — Af E v en s ere Medaillonerne paa Grosserer M a rs t r a n d s Gravsted (Trin. ny Kg. Bl. 104), hvorimod den derværende Mindestøtte over Captl. J u liu s M a r s t r a n d er udført efter B i n d e s b ø l l s Tegning. — Ef­ ter Bi n de s b ø l l ’s Tegning er ligeledes Monumentet over Sproggrandskeren R a sm u s R a sk (Frue ny Kg. Bl. 24) ud­ ført. — Endelig kan endnu nævnes den af Billedhugger Ma l t h e udførte Buste af Architekt S ø r e n s e n (Joli. Kg. C. 1). Foruden de lier anførte findes der blandt Kirkegaardens øvrige Gravminder ikke saa faa fra Kunstnerhaand udgaaede, originale Billcdhuggerarbeider, som det vilde være af Interesse at redde fra Forglemmelse; baade Mangel paa Tid og Mangel paa tilstrækkelig Fjendskab til vor Kunsthistorie liave hindret Udgiveren i at løse dette Hverv , som forhaabentlig En eller Anden af vore Kunstnere vil paatage sig at udføre.

21 Da et betydeligt Antal bekjendte Mænd og Kvinder i Aarenes Løb have fundet deres sidste Hvilested i Assistents- kirkegaardens alleomfattende Skjød, vil det sikkert interes­ sere Enhver, der besøger dette storartede Anlæg, at see en — saavidt muligt — fuldstændig Fortegnelse over de mærkeligste Personer, hvis Gravsteder findes der. I samme Øiemed er medfølgende Kort over hele Kirkegaardens Areal opmaalt og derpaa anført, hvor de nedennævnte Personers Gravsteder findes. Med Hensyn til de ved Ilenviisningerne benyttede Forkortelser vil Læseren ved Kortets Brug hurtigt finde sig tilrette, hvorfor en nærmere Forklaring af dem maa ansees for overflødig. 1. Abildgaard, N., Genremaler (1744—1809), Hig. n. Kg. Ml. 23. 2. Abildgaard, P. C., Dr. med., Veterinairskolens Stifter (1740-1801), Frue gi. Kg. Ml. 44. 3. Abrahamson, V. H. F . , Capitain i Artilleriet (1744— 1812), Hig. n. Kg. 2 Ml. v. S. 61. 4. Ancker, C. A., Stifter af det Anckerske Legat (1828— 1857) Hig. Int. Kg. Ml. 18. 5. Arnesen, A. L., Justitsraad, dramatisk Forfatter (1808 —1860), Frue n. Kg. Ii. 83. 6. Arnesen, P., Rector, Philolog (1777—1851), Trt. Int. Kg. V. 82. 7. Augustin, J. S., Cancellisecretair (1715—1785), Frue gi. Kg. Bl. 3. 8. Baden, G. L., historisk og statsoeconomisk Forfatter (1764—1840), Frue n. Kg. R. 136. 9. Baden, Torkel, Professor i Philosophi (1765—1849), Hig. n. Kg. N. 23. . 10. Baggesen, A. IL, Generalmajor (1795—1865),Petri gi. Kg. Ml. 47. 11. Balle, N. F., Sjællands Biskop (1744—1816), Frue n. Kg. Bl. 15.

22 12. Bang, F. L., Prof. med. (1747—1820), Frue n. Kg. H. 45. 13. Bang, P. G., Justitiarius i Høiesteret (1797—1861), Frue n. Kg. Bl. 30. 14. Bastholm, Chr., Confessionarius, theol. Forfatter (1740 —1819), Trt. n. Kg. Bl. 16. 15. Bergsøe, A. F., Professor i Statsoeconomi (1807—1854), Hig. gi. Kg. T. 13. 16. Bernstorff, A., Oberst (1811—1864), Illg. n. Kg. F. 28. 16. a. Bissen, II. V., Professor, Billedhugger (1798—1868), Frue gi. Kg. M. 14. 17. Blechingberg, O. C., Advocat (1800—1863), Frue Int. Kg. Ml. 12. 18. Hornemann, F. C., Prof. jur. (1810—1861), Frue n. Kg. S. 33 a. 19. Bredalil, J., kgl. Chorsyngemester (1801—1864), Frue gi. Kg. Ml. 20. 20. Brøndsted, P. O., Professor i Archæologi (1780—1842), Frue n. Kg. 3 Ml. h. S. 33. 21. Bugge, Th. . Professor i Astronomi og Mathematik (1740—1815), Frue n. Kg. Bl. 34. 22. Carstens, A. G., Geheimeraad (1713—1795), Petri gi. Kg. Ml. L. 23. Chievitz, P., dramatisk Forfatter (1817—1854), Trt. n. Kg. P. 6. 24. Clausen, H. G., Stiftsprovst (1759—1840), Frue n. Kg. 3 Ml. v. S. 26. 25. Clemens. J. F., Kobberstikker (1749—1831), Hig. gi. Kg. Ml. 1. 26. Hajon, N., Billedhugger (1748—1824), Hig. n. Kg. Q. 52. 27. Dalsgaard, O., Etatsraad, Legatstifter (1729—1798), Hig. gi. Kg. Ml. 58. 28. Degen, C. F., Professor i M a th e m a tik (1706—1825), Frue gi. Kg. Ml. 15.

23 29. Dreier, J. L., Dr. med., Ilofmedicus (1792—1853), Frue n. Kg. G. 23. 30. Dreier, S., Professor i Botanik (1813—1842), Frue n. Kg. H. 3. 31. Eckersberg, C. V., Genremaler (1783—1853), Hig. n. Kg. C. 18. 32. Engelstoft, L., Professor i Historie (1774—1851), Trt. n. Kg. C. 53. 33. Eschriclit, 1). F., Professor i Pliysiologi (1798—18G3), Petri n. Kg. Ml. 30. 34. Ewald, C., Generalmajor (1789—18GG), Frue n. Kg. I. 5. 35. Fenger, Chr., Professor i Ohirurgi (1773—1845), Illg. n. Kg. M. 55. 36. Foersom, P. T., kgl. Skuespiller (1777—1817), Hig. n. Kg. I. 42. 37. Forchhammer, J. G., Conferentsraad, Professor i Mine­ ralogi (1794—1865), Trt. n. Kg. Bl. 39. 38. Freund, H. E., Billedhugger (1785—1840), Frue n. Kg. G. 4. 39. Friedenreich, D. V., Professor, Skolebestyrer (1798— 1851), 40. Frøhlich, F. J., kgl. Concertmester (1806—1860), Trt. Int. Kg. Ml. 15. 41. Galeotti, V. T., kgl. Balletmester (1733—1817), Trt. n. Kg. Ml. t. Jgtv. 47. 42. Glæser, F. J., kgl. Capelmester (1798—1861), Katholsk Kg. 1. Kv. 7. Linie 8. 43. Hagen, J. F., Professor i Theologi (1817—1859), Hig. n. Kg. F. 1. 44. Hansen, F. J., Cancellist, Forfatter (1810—1852), Petri gi. Kg. Ml. 95. 45. Hansen, II. P., Bankdirecteur (1797—1861), Trt. n. Kg. S. Bl. 28 og 29.

24 46. Hassing, M., Dr. med., Læge (1813—18G3), Trt. n. Kg. Bl. 115. 47. Herholdt, J. D., Prof. med. (1767—1836), Frue n. Kg. H. 4. 48. Hohlenberg, M. IL, Professor i Theologi (1797—1845), Frue n. Kg. B. 22. 49. Hoppe, 13. A., Stadsphysikus, (1796—1865), Frue n. Kg. B. 24. 50. Hornemann, J. V., Professor i Botanik (1770—1841), Frue n. Kg. Bl. 1 og 2. 51. Hovitz, F. G., Prof. med. (1789—1826), Frue gi. Kg. Nr. 191. 52. Hvidt, L. N., Etatsraad, Bankdirecteur (1777—1856), Hig. n. Kg. Ml. 7. 53. Jacobson, L. L., Professor, Læge (1783—1843), Petri gi. Kg. Bl. 7. 54. Jetsmark, J., liedacteur af Adresseavisen (1781—1853), Petri n. Kg. Ml. 33. 55. Juel, Jens, Portraitmaler (1745—1802), Hig. gi. Kg. Ml. 48. 56. Jørgensen, N. T. IL, kgl. Skuespillerinde (1791—1847), Hig. n. Kg. E. 39. 57. Kali, Abraham, Prof. i Græsk og Historie (1743—1821), Frue n. Kg. 1. 17. 58. Kali Rasmussen, M., Registrator i Geheimearchivet (1816-1863), Trt, n. Kg. Bl. 43. 59. Kierkegaard, Søren, Dr. phil. (1813—1855), Frue gi. Kg. Ml. 65. 60. Knudsen, H. C., kgl. Skuespiller (1763—1816), Trt. n. Kg. Ml. 40. 61. Koch, J. H., Bygningsdirecteur (1782—1860), lllg. n. Kg. Bl. 25. 62. Kofoed, M. A., Etatsraadinde, Legatstifterinde (1760— 1838), Hig. n. Kg. F. 8.

25 63. Kolderup Rosenvinge, J. L. A., Prof. jur. (1792—1850), Frue n. Kg. Ml. 44. 64. Krieger, J. C., Contreadmiral (1756—1824), Trt. gi. Kg. Bl. 2. 65. Kulilau, Fr., Professor, Componist (1786—1832), Petri gi. Kg. Ml. 85. 66. Kunzen, F. E. L., kgl. Capelmester (1761—1817), Illg. n. Kg. I. 43. 67. Købke, C. S., Genremaler (1810—1848) Trt. gi. Kg. U. 123. 68. Ladiges, IL, Sukkerraffinadeur, Legatstifter (1737—1805), Petri n. Kg. Ml. 4. 69. Lalide, G. L., Kobberstikker (1765—1833), Frue n. Kg. D. 40. 70. Lange, M., Overpræsident (1795—1866), Illg. n. Kg. I. 5. 71. Larsen, C. F. Emanuel, Marinemaler (1823—1859), Frue n. Kg. Q. 77. 72. Larsen, J. E., Justitiarius i Høiesteret (1799—1856), Frue n. Kg. 3 Ml. li. S. 24. 73. Levy, C. E., Professor, Dr. med. (1808—1865), Trt. gi. Kg. Vaisenliuusstykket Bl. 1. 74. Liebmann, Fr., Professor i Botanik (1803—1856), Frue n. Kg. C. 95. 75. Lindgreen, F. L. V., kgl. Skuespiller (1770—1842), Illg. n. Kg. O. 24. 76. Lund, Troels, Professor, Theatermaler (1802—1867), Illg. n. Kg. 2 Ml. v. S. 47. 77. Løvenørn, P. de, Contreadmiral (1751—1826), Frue Int. Kg. Ml. 1. 78. Magnussen, Finn, Geheimearchivar (1781—1847), Hig. Int. Kg. X. 63. 79. Malling, P., Professor, Architect (1781—1865), Trt. n. Kg. 4 Ml. v. S. 27. 4

26 80. Mangor, A. M., oeconomisk Forfatterinde (1781—1865), Frue n. Kg. D. 16. 81. Meisling, S., Rector, Philolog (1787—1856), Frue n. Kg. C. 68. 82. Moldenhawer, D. G., Overbibliothekar (1753—1823), Frue n. Kg. 3 Ml. v. S. 8. 83. Mundt, J. H., Borgermester, Legatstifter (1782—1859), Iilg. lut. Kg. Ml. 3. 84. Muller, A. A., Historiemaler (1811—1844), Hig. n. Kg. P. 10. 85. Muller, P. E., Sjællands Biskop (1776—1834), Hig. n. Kg. Bl. 40. 86. Mynster, J. P., Sjællands Biskop (1775—1854), Frue n. Kg. 3 Ml. li. S. 32. 87. Møller, O. Gundelach, Prof. i Chirurgi (1797—1845), Iilg. n. Kg. K. 24. 88. Møller, Jens, Professor i Theologi (1779—1833), Hig. n. Kg. 1 Ml. li. S. 26. 89. Møller, Poul, M., Professor i Pliilosoplii (1794—1838), Frue n. Kg. Ml. 41. 90. Neuhausen, P., Malermester, Legatstifter (1770—1828), Trt. n. Kg. 4 Ml. li. S. 30. 91. Nielsen, M., Professor, Skolebestyrer (1776—1846), Trt. gi. Kg. Vaisenhuusstykket Bl. 14. 92. Nyerup, R., Professor i Litteraturhistorie (1759—1829), Frue n. Kg. A. 97. 93. Olufsen, C. F. R., Prof. i Astronomi (1802—1855), Frue gi. Kg. Ml. 60. 93. Olufsen, O. C., Prof. i Statsoeconomi, dram. Forf., (1764—1827), Frue gi. Kg. Ml. 60. 94. Paulli, J. V., Stiftsprovst (1809—1865), Trt. gi. Kg. Ml. 4. 95. Pedersen, H. A., Docent i Mathematik (1822—1858), Frue n. Kg. Q. 31 a.

27 96. Pedersen, T. V., Marinelieutenant, Tegner (1820—1859), Frelsers Kg. Ml. 32. 97. Petersen, N. M, Professor i de nordiske Sprog (1791 —1862), Frue n. Kg. K. 2. 98. Petursson, Brynjulf, Directeur for det islandske Depar­ tement (1810—1851), Frue n. Kg. A. 37. 99. Pingel, Chr., Mineralog (1793—1852), Frue n. Kg. B. 67. 100. Rafn, C. C., Conferentsraad, nordisk Philolog (1795— 1864), Hig. gi. Kg. Ml. 34. 101. Ramus, Chr., Prof. i Mathematik (1806—1856), Frue n. Kg. C. 25. 102. Rask, Rasmus, Prof. i de østerlandske Sprog (1787— 1832), Frue n. Kg. Bl. 24. 103. Reich, C. E., Oberstlieutenant, Chef for Høiskolen (1822-1865), Iilg. n. Kg. C. 43. 104. Reierscn, N. L., Etatsraad, Legatstifter (1742—1795), Frue gi. Kg. Ml. 56. 105. Reinhardt, J., Professor i Zoologi (1776—1845), Frue n. Kg. B. 25. 106. Rolnveder, C. F. M., Major af Infanteriet (1812—1864), Iilg. gi. Kg. Bl. 52. 107. Rosing, Emilie, kgl. Skuespillerinde (1784—1811), Hig. n. Kg. D. 108. Rosing, Michael, kgl. Skuespiller (1756—1818), Trt. n. Kg. Ml. 61. 109. Rothe, Tyge, politisk og philos. Forfatter (1728—1795), Iilg. gh Kg. Bl. 45. 110. Rottwitt, C. E., Amtmand, død som Conseilspræsident (1812—1860), Iilg. n. Kg. Ml. 25. 111. Rudelbach, A. G., Præst, theologisk Forfatter (1792— 1862), Iilg. n. Kg. N. 47. 112. Samsø, O. J., dramatisk Forfatter (1759—1796), Frue gi. Kg. Ml. 54.

28 113. Sander, L. C., Professor, Forfatter (1756—1819), Frue n. Kg. 3 Ml. v. S. 2. 114. Sass, C. A., Grosserer, Legatstifter (1835—1867), Hig. n. Kg. F. 13. 115. Saxtorph, J. S., Prof. med. & chir. (1772—1840), Trt. n. Kg. Bl. 41. 116. Scliall, C., Professor, kgl. Musikdirecteur (1760—1834), Illg. Int. Kg. X 319. 117. Scliall, A. M., kgl. Solodandserinde (1775—1852), Hig. n. Kg. 1 Ml. v. S. 30. 118. Scharling, E. A., Professor i Cliemi (1807—1866), Frue n. Kg. Æ. Ml. 7. 119. Schmidt Pliiseldeck, C. F., Conferentsraad, philosophisk og historisk Forfatter (1777—1832), Petri Int. Kg. Ml. 63. 120. Scholten, I\, Generalgouverneur (1784—1854), Tydsk reformeert Kg., Scholtens Kapel. 121. Scliouw, J. F., Professor i Botanik (1789—1852), Frue n. Kg. F. 93 a. 122. Siboni, J., kgl. Cliorsyngemester (1780—1839), Illg. gi. Kg. Ml. 45. 123. Spandet, N. M., Overretsassessor (1788—1858), Trt. gi. Kg. U. 124. 124. Stage, A. G., kgl. Skuespiller (1791—1845), Illg. Int. Kg. Bl. D. 125. Stephansen, H , Viceadmiral (1773—1851), Illg. n. Kg. N. 9 og 10. 126. Stibolt, E. V., Commandeur (1742—1796), Frue gi. Kg. Ml. 53. 127. Storm, Edvard, Skoleforstander, Digter (1749—1794), Illg. gi. Kg. Ml. 31. 128. Sørensen, Chr., Sættemaskinens Opfinder (1818—1861), Illg. n. Kg. Y. 16. 129. Sørensen, Th. E., ArchitectvJohanneskirkens Bygmester (1825—1867), Johannes Kg. C. 1.

29 130. Tetens, P. J., Stiftamtmand (1797—1859), Hig. n. Kg. 1 Ml. v. S. 67. 131. Thomsen, C. J., Conferentsraad, Ethnograpli og Arcliæo- log (1788—1865), Trt. n. Kg. Bl. 102 og 103. 132. Thonning, P., Directeur for det naturhistoriske Museum (1775—1848), Trt. n. Kg. 0. Ml. 16. 133. Thorkelin, G. J., Geheimearchivar (1752—1829), Frue gi. Kg. Bl. 10. 134. Thorlacius, Børge, Professor i Philologi (1775—1829), Trt. n. Kg. C. 51. 135. Thune, E. G. F., Professor i Mathematik (1785—1829), Frue gi. Kg. Ml. 11. 136. Tode, Clemens, Prof. med., Digter (1736—1806), Illg. n. Kg. Ml. 14. 137. Valil, M., Professor i Botanik (1749—1804), Frue Int. Kg. Ml. 10. 138. Weidenhaupt, A., Billedhugger (1738—1805), Potri gi. Kg. Ml. Q. 139. Velschow, II. M., Professor i Historie (1796—1862), Hig. n. Kg. 1 Ml. li. S. 13. 140. Westen, J. C. v., Skoleforstander (1769—1841), Petri n. Kg. Ml. 67. 141. Wiedewelt, J., Billedhugger (1731—1802) Petri gi. Kg. Ml. A. 142. Wielie, Michael R., kgl. Skuespiller (1820—1864), Hig. n. Kg. O. 46. 143. Winsløv, C., kgl. Skuespiller (1796—1834), Hig. Int. Kg. X. 318. 144. Wærn, Martha, Legatstifterinde (1741—1812), Illg. gi. Kg. Bl. 12. 145. Yoldi, A., Greve, Diplomat (1764—1852), Katholsk Kg. 2 Ml. v. S. 15. 146. Zeise, V. C., Professor i Chemi (1789—1847), Frue gi. Kg. N. 28.

30 147. Zinck, M. E., kgl. Skuespillerinde (1790—1823), Hig. n. Kg. 1 Ml. v. S. 32. 147. Zinck, H. O. C., kgl. Syngemester (1746—1832), Hig. n. Kg. 1 Ml. v. S. 32. 147. Zinck, J. G. C., kgl. Operasanger (1788—1828), Hig. n. Kg. 1 Ml. v. S. 32. 147. Zinck, J. V. L., kgl. Syngemester (1776—1851), Hig. n. Kg. 1 Ml. v. S. 32. 148. Zrza, Eleonora, kgl. Operasangerinde (1797—1862), Frue n. Kg. Y. 158. 149. Ørsted, H. C., Conferentsraad, Professor i Physik (1777 —1851), Frue n. Kg. 3 Ml. v. S. 30. Foruden de ovenfor anførte Personer kan endvidere næv­ nes følgende, livis Navne til forskjellige Tider og af liøist forskjellige Grunde have været vidt og bredt bekjendte: 150. Bollmann, K., fhv. Cabinetssecretair, f 1863, Frue n. Kg. Y 234. 151. Brøndum, C. A., Brændevinsbrænder (1777—1846), Trt. n. Kg. Ml. 43. 152. Casorti, G., Directeur for Morskabstheatret (1748— 1826), Katli. Kg. 2 Kv. 11 L. Nr. 5. 153. Jørgensen Jomtou, Literatus (1791—1867), Trt. n. Kg. M. 226. 154. Jørgensen, P. N., Bogtrykker (1806—1850), Hig. n. Kg. Ml. 4. 155. Kahrs, C., Cand. phil. (1818—1865), Frue n. Kg. Y Ml. 23. 156. Moldenliaver, P. V., Rentier, Stifter af et Musikconser- vatorium (1800—1864), Trt. n. Kg. I.

31 157. Poulsen, J. G., Capitain, formeentlig Søn af Frederik VI. (1797—182G), Trt. n. Kg. Bl. 90. 158. Boat, Chr., Liniedandser (1787—1826), Katli. Kg. 2 Kvart. 3 Linie Nr. 13. 159. Sclialdemose, Fr., Literatus, f 1853, Hig. n. Kg. Æ. 208. 160. Tardini, G., Luftskipper (1815—1851), Kath. Kg. 2 Kvart. 5 Linie Nr. 10. 161. Tønder, J. P., Literatus (1773—1836), Illg. n. Kg. Y 367.