086559714

ved særlig højtidelige Handlinger. I den græske Oldtid, og maaske tid­ ligere endnu, frembragte man Ild ved Hjælp af Svovlet, der alt omtales hos Homer som almindeligt ved religiøse Ceremonier. Senere gjorde man Ild, Homerne f. Eks., ved at gnide en Svovlstang mod en glat Sten. Men det skulde være mærkeligt, om ikke Stenalderens Folk, der havde saa stor Erfaring i at bearbejde Flinten, har kendt og benyttet Flintestenens Evne til at frembringe Gnister, naar den sloges mod svovlholdigt Kis. Det er dog imidlertid først i Broncealderfolkets Grave, at man finder Fyrsten, indsyede eller indviklede i Læderstumper, saa man bedre kunde holde paa dem, og med lydelige Spor af Brug. Fyr­ stenen blev givet den Døde med i Graven, fordi man mente, han kunde faa Brug for den paa sin Vandring gennem Dødens mørke Lande. Med Jernets Fremtrængen fik man endelig det Fyrtøj, der endnu i Mands Minde har været i Brug i alle Europas Lande. Hvad enten man fremkaldte Ilden ved Gnidning eller ved Slag, var det en ret omstændelig Sag. Havde man faaet Ild, gjaldt det derfor at værne den og holde den vedlige. Ældre Folk husker endnu, hvorle­ des man ude paa Landet, hver Alten efter endt Dagværk, naar Ilden ikke længer nyttedes, sørgede for at have klare, gode Gløder, som der- paa dækkedes til med Asken, saa de kun fik saa megen Lufttilførsel, som var nødvendig, for at de kunde holdes vedlige, til Morgenen kom. Var Ilden gaaet ud i Nattens Løb, maatte man hen til en Nabo og »laane Ild«, ofte i en Træsko. Endnu ved Midten af forrige Aarhun- drede skaffede man sig paa den jydske Hede Ild ved Laan. Ild skulde laane s , at hede om at faa Ild til Givende, kunde aldrig falde nogen ind, ti saa kunde man — efter Folketroen — let »faa mere end nok«, d. v. s. Ildebrand. Endnu den Dag i Dag byder Sprogbrug, at man »laaner« en Tændstik, ligesom man »laaner Ild« til sin Cigar. Dagens Slutning tilkendegaves i Middelalderen ved Marie-Klokken eller Aftenklokken, der blev ringet fra Kirker og Klostre Kl. 7 eller 8. I England kaldes Aftenklokken endnu the curfew-bell. Gurfew hedder paa Gammelfransk courfeu, der er sammentrukket af cuevre-feu eller covre-leu, og betyder: Dæk Ilden til! Ogsaa her i Danmark har vi kendt dette Signal til at gøre rede til Natten, om end vi mulig ikke har haft noget særligt Ord derfor. I den saakaldte Københavns Stadsret af 1254 hedder det paa Latin, at naar campana ignitegii, ordret: Ildtildæknings­ klokken, lyder, skal Byens Porte lukkes og Nattevagten møde op. Men een Gang om Aaret lod man Ilden gaa ud. Ti Ilden maatte ikke blive for gammel i Gaarde. Paa Landet i Danmark som ogsaa andet­ steds havde man den Tro, at det var til Fortræd for Kvæget, og der­ for skulde man hvert Aar have ny Ild.