086559390

een Gymnastiksal, ingen Faglokaler, heller ikke til Sløjd eller Husgerning; Legepladsen i Reglen lille og hurtigt omgivet af høje Beboelsesejendomme, som tager Sol og Lys baade fra den og Skolen. De nye Skoler — for det meste i en varm, rød Farve — er enten med en Nordkorridor, saa at alle Klas­ serne vender mod Syd, eller ogsaa med en bred og luftig Midterkorridor, der for begge Ender slutter med en mægtig Glasvæg, som skaffer Sol og Luft ind i den. Klasseværelserne vender i saa Tilfælde mod Øst eller Vest, saa de alle faar Sol enten Formiddag eller Eftermiddag. Der findes særlige Lokaler til Fysik, Naturhistorie, Haandarbejde, Sløjd og Hus­ gerning; des findes 2, ja i Reglen 3 Gymnastiksale, og tæt op til Skolen ligger en mægtig Sportsplads, hvor Børnene øver Sport og Idræt, naar Aarstiden tillader det. Det siger sig selv, at alle disse Forbedringer koster Penge og har kostet Penge. I 1893 anvendtes 1 — een — Million til Skolevæsenet. Nu ca. 20 Millioner Kroner, og medens Kommunens aarlige Udgift i 1893 var godt 30 Kr. pr. Barn, er den nu godt 300 Kr. Dette er Resultatet af Socialdemokratiets Arbejde. Maalet har været — og er stadig — en Skole, hvor hele Befolknin­ gens Børn kan være tjent med at gaa: en Skole, hvor det ikke længere er Faderens Pengepung, men det enkelte Barns Evner og Anlæg, der bestemmer, hvor langt Barnet føres frem, og hvor meget det skal lære, og en Skole, der betales af samt­ lige Byens Borgere, hver efter sin økonomiske Evne. Maalet er ikke helt naaet endnu, men lige saavel som der allerede er sket store pædagogiske og sociale Fremskridt, lige saa bestemt vil Socialdemokratiet i Fremtiden fortsætte sit Ar­ bejde for stadig at forbedre Skolen til Gavn for den op­ voksende Slægt og til Held for det kommende Samfund. De nye Skoletanker. Ovenfor er redegjort for det Udviklingstrin, hvortil det københavnske Skolevæsen er naaet. I den forløbne Valg­ periode er for den almindelige Folkeskole gennemført en ny Læseplan, som i Modsætning til den tidligere giver den en­ kelte Lærer en meget stor Frihed til at lægge Undervisningen til Rette, som han finder det mest formaalstjenligt. Læseplanen bygger i høj Grad paa Elevernes Selvvirk­ somhed og Initiativ. Kommunalbestyrelsen har for sit Vedkommende indskær­ pet, at Skolen først og fremmest maa sørge for, at Eleverne faar Lejlighed til grundigt at tilegne sig de elementære Fag 29