086559390

ningsplan blev ophævet; de to Slags Skoler fik samme Læse­ plan og samme Timeantal; for at undgaa den ret almindelige Oversidning i Klasserne og for at hjælpe de tungt begavede Børn og Børnene med de daarlige Undervisningsbetingelser blev oprettet de saakaldte Hjælpeklasser, d. v. s. Klasser med et særligt ringe Børneantal, hvor saadanne Børn, der fulgte daarligt med i Skolen, kunde faa en mere omhyggelig Undervisning end i de almindelige Klasser. Endvidere oprettedes ved nogle Skoler i de forskellige Kvarterer i Byen de første kommunale Mellemskoleklasser, hvor velbegavede Børn fra Kommuneskolens 5.-Klasser kunde optages for at gennemgaa den 4-aarige Mellemskole, der saa enten kunde fortsættes i Gymnasiet, hvis den unge skulde være Student, eller i Realklassen, hvis han skulde ud i det praktiske Erhverv. Tilslutningen til den kommunale Mellem­ skole blev større og større, flere og flere Afdelinger maatte oprettes, og Udviklingen kulminerede, da Staten og de to Hovedstadskommuner i 1919 overtog en hel Række private Skoler. I 1915 ophævedes Betalingsskolerne, d. v. s. disse Skoler blev ogsaa fuldstændig gratis; den sidste Forskel mellem de to Slags kommunale Skoler var dermed forsvundet. Til Gen­ gæld skød stadig nye Skud frem paa Skolens gamle Træ; 1908 havde man oprettet Værneklasser for de allerdaarligst udrustede Elever, som dog alligevel var for gode til Aands- svageanstalterne; i Aarenes Løb dukkede op Klasser for tung­ høre Elever; deres Antal er taget til, indtil Tunghøreskolen nu har faaet sin egen Bygning i Rysensteensgade. Skolens sociale Opgaver. — Medens alle disse Fremskridt var af rent pædagogisk Art, tilsigtende at skaffe hver enkelt Elev en saa god og afpasset Undervisning, som han netop kunde tage, glemte man ikke Skolens sociale Opgaver. Ud fra, den Betragtning, at det er spildt og haabløst at byde selv den bedste Undervisning til sultne eller syge Børn, gennemførte man i Aarenes Løb en Række sociale Reformer inden for Skolens Omraade. Det Tilskud paa 4000 Kr. til fattige Skolebørns Bespisning, som K. M. Klausen i 1893 forgæves havde søgt at faa forhøjet, er i Tidens Løb vokset til ca. 115,000 Kr. aarligt. I 1897 ansattes de første Skolelæger — kun to; nu har hver Skole en Skolelæge, som allerede fra Barnets første Skoleaar fører Kontrol med dets Sundhedstilstand og drager Omsorg for, at det bliver behandlet af Hjemmets Læge — eventuelt paa 27

Made with FlippingBook HTML5