086559390

Fra socialdemokratisk Side blev Forslaget bekæmpet, og man forlangte, at Forskellen mellem de to Undervisningspla­ ner for Betalings- og Friskolen skulde ophæves, Sløjd og Husholdning indføres som Fag, og Fortsættelsesskole opret­ tes. Endvidere forlangtes Tilskudet til Børnebespisning — 4,000 Kr. — forhøjet, idet det paavistes, at mellem Halvdelen og Tredjedelen af Børnene i Friskolen aldrig fik varm Mad, og mellem disse mange Børn skulde Lærerne udpege 5—6 i hver Klasse, medens der var 15—20, som trængte til det; man forlangte Skolebygningerne forbedrede og paapegede forskellige hygiejniske Fremskridt som nødvendige. Endelig taltes Lærernes Sag; deres Lønforhold var dengang fortviv­ lede. FortsæHelsesskolerne oprettes. K. M. Klausen og hans Partifællers Bestræbelser sejrede i det lange Løb. Vejen var trang. Forløbet af Sagerne var altid ens: først blev de nye Forslag forkastede, nogen Tid efter blev de efter kraftig Agitation vedtaget i Borgerrepræ­ sentationen; derefter blev de i Reglen saboterede af en reak­ tionær Magistrat, omsider vedtaget igen og derefter gennem­ ført, langsomt og tøvende. Friskolernes Timeantal blev for­ bedret, Husholdning indført, Sløjden skulde overvejes, Fort­ sættelsesklasser oprettes. Det sidste skete Oktober 1897; Begyndelsen var nogle faa Klasser med 77 Elever, hvorefter en Maaned senere blev oprettet nogle nye Klasser med ca. 200 Elever. Udgifterne var ca. 3,600 Kr. Det er denne Institution, som i Aarenes Løb har udviklet sig til at blive søgt af ca. 11,000 unge aarlig, og hvortil Kommunen betaler ca. y2 Million Kroner. Undervisningen foregaar ved en Række af Københavns Kommuneskoler; der undervises i fremmede Sprog, Steno­ grafi, Maskinskrivning, Dansk, Skrivning, Regning, Sløjd, Sang, Gymnastik, Havebrug, Husgerning m. m. Det er ikke den obligatoriske Ungdomsskole, Socialdemokratiet kunde ønske, men det er en god og stadig voksende Institution, hvor Ungdommens frivillige Tilslutning bliver større for hvert Aar, og hvis Udgift derfor ogsaa vokser Aar for Aar. Skoleplanen af 1907 og Befalingsskolens Ophævelse i 1915. Et stort Fremskridt var det, da Kommunalbestyrelsen i 1907 vedtog en helt ny Skoleplan, som traadte i Kraft 1908. Forskellen mellem Betalingsskolens og Friskolens Undervis­ 26