086559390

eftertrykkeligt, at der i Løbet af ganske faa Aar indtraadte Bolignød. Bolignøden er et uhyggeligt Kapitel i Byens Historie. Det vilde have været dobbelt uhyggeligt, hvis ikke Socialdemo­ kratiet i Københavns Kommune havde sat alle Kræfter ind paa at bøde paa de Ulykker, Bolignøden foraarsagede. Man maa her gøre sig klart, hvilket Vaaben den kapita­ listiske Grundejer har i Mangelen paa Lejligheder. Lejerne — og navnlig Arbejderne, der helst skal bo i Nærheden af Ar­ bejdsstedet — er fuldstændig i hans Vold. Dette sidste kan i nogen Grad afbødes ved Lovgivnings­ magtens Indskriden, men selv den mest lejervenlige Husleje­ lovgivning giver ikke flere Boliger. Her traadte Københavns Kommune til. Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen rejste Spørgsmaalet saa tidligt som i 1910 — men forgæves! Det gentoges i 1911, 1912 og 1913, men først i 1916 lykkedes det — ved Hjælp af den upolitiske Frk. Bioms Stemme — at faa gennemført et Forslag om Op­ førelse af 1000 Lejligheder ved Kommunens Foranstaltning. I 1917 erobredes Flertallet, og efter dette Tidspunkt tog Socialdemokratiet et Arbejde op for Boligspørgsmaalets Løs­ ning, som er fortsat til i Dag. Det er ofte sket under fanatisk Modstand fra konservativ Side, men det er gennemført i et Omfang, som efter socialdemokratisk Opfattelse er Byen værdigt. Tror nogen i denne By, at et tilsvarende Byggeri havde fundet Sted, hvis Borgerne ikke havde givet Socialdemokratiet Flertal? Der gives ingen bedre Illustration til Sammenligningen mel­ lem før og nu end ved at tage sit Udgangspunkt i Saxogade med dens trangbrystede og sammenpakkede Huse og derefter foretage en Rundtur i Byens Periferi, hvor der enten af Kom­ munen selv eller med kommunal Støtte er opført en Mængde frit beliggende Arbejderboliger og fremblomstret Kvarterer med Sol og Lys og store, aabne -Pladser. Dér ligger Forskel­ len paa Arbejderboligen af 1893 og 1933! Paa Socialdemo­ kratiets Initiativ er skabt sunde Boliger i Modsætning til For­ tidens usunde. Indenfor Københavns Kommunes Grænser fandtes i 1932 ca. 200,000 Lejligheder. Kommunen har opført eller erhver­ vet ca. 12,500 og støttet det private Byggeri med Laan eller Tilskud for ca. 28,300 Lejligheders Vedkommende. Dette vil sige, at hver femte Københavner nu bor i en Lej­ lighed, hvis Tilvejebringelse direkte eller indirekte skyldes Kommunen. 9