086559250 efter elena

BIKUBENS FORVALTNINGSAFDELING

e d en Skrivelse af 17. August 1892 til Forretningsud­ valget og Direktionen henledede Repræsentantskabets Formand Opmærksomheden paa den Trang, der utvivl­ somt var i Samfundet til Oprettelsen af et privat »For­ mynderi«, der kunde bestyre Kapitaler, som ikke efter Lovgivningens Bestemmelser skulde anbringes i Over­

formynderiet, og som de paagældende ikke selv saa sig i Stand til at forvalte. Et saadant Institut vilde det være meget vanskeligt at faa i Gang, naar det skulde staa paa egne Ben, da man ikke kunde vente nogen videre Tilgang i de første Aar,. og Administrationsudgifterne let kunde blive uforholds­ mæssig store, derimod kunde en bestaaende Institution som »Bikuben« uden Fare prøve denne Tanke i Tilknytning til hele sin øvrige Virksomhed. Formandens Tanke vandt hurtig Tilslutning. Man kom snart paa del rene med, at her var en smuk Opgave for »Bikuben«. Imellem den Virk­ somhed, som er henlagt til Overformynderiet, og de Depositumsforretninger, som Bankerne paatage sig, idet de besørge Opbevaring af Værdipapirer, Opkrævning af Kupons og Eftersyn af Udtrækningslister, maatte der ligge en hel Række af Forretninger, som ganske naturlig kunde henvises til en saadan Forvaltningsafdeling. Snart vilde det dreje sig om et Legat, hvis aarlige Udbetalinger Forvaltningsafdelingen kunde paatage sig, eller om visse bestemte Ydelser, som en eller anden Velgører kunde ønske udbetalt til bestemte Personer f. Ex. under deres Studier, snart om Kapitaler, som ejes af mindreaarige eller Enker, snart om Foreninger, der ved Forvalt­ ningsafdelingens Hjælp kunde fritages for Pengeansvar, i Stedet for selv med langt større Bekostninger at drage Omsorg for Pengemidlernes Bestyrelse. En saadan Afdeling vilde kunne paatage sig retslige Skridt, Anmel­ delse i Boer og desl., Oppebørsel af Renter eller andre Ydelser osv., me­ dens man fra første Færd var klar over, at man ikke skulde knytte Be­

97

Made with