086559250 efter elena

kede kun en Del af denne Udgift. Regelmæssige Tilskud til Interessen­ ternes Rentekonti fra Sparekassens Reservefond fandt heller ikke Sted i Begyndelsen; det første Bidrag af denne Art skete i 1872 med 4097 Kr. Kassens egen Reservefond ydede derimod nogle ret ubetydelige Tilskud til Renten. Paa den anden Side maa det ikke overses, al »Bikuben« i denne Pe­ riode har ydet Alderdomsforsørgelseskassen en meget væsentlig Støtte ved at give en stor Del af Aarsselskaberne 5 pCt. Rente af Kapitalerne i Stedet for 4 pCt. Delte gjaldt og gælder stadig alle Aarsselskaber, stiftede før 1887; de sidste Aarsselskaber af den med 1889 afsluttede Serie var saa kolos­ sale, at man ikke ret vel kunde vente en Fortsættelse af dette System; dog bar »Bikuben« lidt eller lidt senere søgt at hjælpe ogsaa paa disse Selskabers Renteindtægt. Indtil Udgangen af 1889 udgjorde denne Rente­ forøgelse ud over 4 pCt. en Sum af 803599 Kr., og siden den Tid er der (indtil 1905 incl.) ydet denne Serie yderligere 790779 Kr., tilsammen altsaa 1,1 Miil. Kr. Naar Kritiken imidlertid fremkom med saa stærke Anker, kunde man vel forsaavidt give den Ret, som »Bikuben«s Alderdomsforsørgelse ligesom liere af Forbillederne i Tyskland ikke lod Aarsselskaberne selv fortære deres Kapital, men lod den gaa i Arv til de følgende Generationer, saa at de ældste Aarsselskaber efter al Rimelighed vilde faa mindre end de yngste. Man ser derfor ogsaa efterhaanden de tyske Renteforsikringssel­ skaber ophæve eller ændre det oprindelige Grundlag for deres Virksom­ hed. Wiener-Anstalten indstillede fra 1851 Dannelse af Aarsselskaber; Stuttgarler-Kassen ændrede sit Grundlag i 1855, og blev til en almindelig Livrenteanstalt, Klasserne og Aarsselskaberne opløstes, og hvert Medlem lik for sin Andel i Kapitalen tilsikret en bestemt stigende Rente. Anstalten i Karlsruhe ophævede allerede i 1842 Arvesystemet og indførte et System, hvorefter hvert Aarsselskab kunde fortære sin Kapital. I Dresdener-Kassen fandtes el System, hvorefter ethvert Medlem fra 55 Aars Alderen delvis lik sin Andel i Udbyttet i Form af Livrente; noget lignende gjaldt Kasserne i Darmstadt og Hannover. I Berlinerkassen endelig bibeholdt man til 1877 det oprindelige System, efter hvilket man lod Overskudet fra el Aarssel­ skab, der havde faaet højst Rente, gaa over til de 20 næste Selskaber. I 1878—88 dannede man derimod Aarsselskaber, hvor der kun arvedes fra Klasse til Klasse; endelig lod man i de fra 1889 dannede Aarsselskaber al Arveret mellem Klasserne bortfalde; i hver Klasse skulde Kapitalen op-

80