086559250 efter elena

Reservefonden være ansvarlig for, at Mindsterenten kunde udbringes. Den anførte Forskydning i Fordelingen paa Aldersklasserne vidner om en heldig Udvikling. Skulde Alderdomsforsørgelseskassen kunne virke efter sit Formaal: med smaa Midler at skaffe Medlemmerne en klækkelig Støtte i de ældre Aar, saa maatte det fortrinsvis være i den unge Alder, at Ind­ trædelsen foregik. Men hele denne Forskydning viser, hvor overordentlig vanskeligt det var at forudse noget vedrørende F'orsørgelseskassernes Fremtid; den beroede i en langt højere Tirad end Livrenteselskahernes Fremtid paa et Sammenspil af en Mængde forskellige Aarsager, som det var en Umulighed at øve nogen Indflydelse paa eller faa noget Overblik over. Man kan derfor ikke undre sig over, at Kritiken meldte sig og kræ­ vede Forandringer i Grundlaget, idet man hævdede, at .Udbyttet ikke stod i det rette Forhold til de Ofre, Interessenterne bragte. Naar Overretssag­ fører A. Hein i sin Redegørelse fra 1872 (Forslag til en Reform af For­ sørgelsesforeningen »Bikuben«) hævdede, al »Bikuben«s Forsøg paa at fremme Alderdomsforsørgelsen maatte anses for mislykket, saa kunde han forsaavidt have Ret i sin Paastand, som Tilgangen i Begyndelsen af 70erne ganske vist var meget ringe, men der indtraadte snart et Omslag, og som Resultat af den omfattende Agentvirksomhed, der skyldtes L. B. Rasmussen og den voxende Tillid til »Bikuben«, naaede Tilgangen en hidtil uanet Størrelse, uden at Grundlaget var bleven i nogen væsentlig Grad ændret. Herom vidne nedenstaaende Tal (se Side 85). Den umaadelige Tilgang af over 16000 Portioner i 1889, en Tilgang større end for Aarene 1857—79 tilsammen, hænger sammen med, at Kas­ sens første Serie afsluttedes i dette Aar; men ogsaa de nærmest foregaa- ende Aar udmærke sig ved en meget stor Tilstrømning til Kassen. Til­ gangen skete særlig i Form af ufuldstændige Portioner. Denne Form for Forsørgelse var, som foran berørt, i og for sig meget naturlig, hvor det drejede sig om unge Interessenter, der havde Tid til at vente, til Por­ tionerne blev fuldstændige, og saa i en noget fremrykket Alder kunde gøre Regning paa en klækkelig Forsørgelse. Spørger man nu, om Interessenterne lik Valuta for de Penge, de skød ind, eller om det virkelig var sandt, som Hein havde paastaaet, at Kassen var »i høj Grad ufordelagtig«, saa maa det erkendes, at der ikke i de første 16 Aar som Regel var Tale om Fritagelse for Administrationsudgift, selv om det var Reservefonden, der bar denne Udgift, og Medlemmerne altsaa ikke umiddelbart mærkede den. Reservefondens Andel i Agio dæk-

XI