086559250 efter elena

gjort Regning paa, at Hovedmassen af Medlemmerne skulde være Drenge, der indtegnedes af Hensyn til Værnepligten. I Begyndelsen var Drengene da ogsaa i Overtal, men efter faa Aars Forløb vendte Bladet sig. Da Dren­ genes Dødelighed er større end Pigernes, er dette Forhold ikke uden Ind­ flydelse. Hertil kom nu to andre Forhold. Ved Indtrædelse i enhver som helst Forsørgelseskasse, hvor det indskudte gaar helt eller delvis tabt, foregaar der en meget kraftig. Udvælgelse, idet man venter med at gøre Indskud, hvor der er Sygdom eller Svagelighed. For et nyfødt Barn vil man saaledes ganske naturlig først gøre Indskud, naar man har Haab om, at det er tilstrækkelig levedygtigt til at have nogen Chance for at opleve den voxne Alder. Dernæst maa det ikke glemmes, at Menneskelivet er blevet længere. Det er et af de store Fremskridt, vor Tids Kultur har bragt Menneske­ slægten, at Dødeligheden er gaaet stærkt ned. Gennemsnitslevealderen har faaet en Forlængelse, som man i Midten af det 19. Aarhundrede ikke kunde have nogen Anelse om. Man behøver ikke at lede længe for at finde Vidnesbyrd om den umaadelige Fremgang i den almindelige Sundhedstilstand i vort Land. Allerede en Sammenligning mellem dén Tavle, Friehling benyttede, og den Steen lagde til Grund, peger i denne Retning. C. E. Fenger havde som be­ kendt en Tid lang anvendt sine rige Evner i Befolkningsstatistikens Tje­ neste, og hans Virksomhed paa dette Omraade har gjort vort Land Ære. En Frugt af denne Virksomhed var den foran omtalte Dødelighedstavle for 1835—39, som Friehling gik ud fra, medens Steen havde en noget yngre .Tavle, for 1840—49, at støtte sig til. Skønt den ovennævnte Periode fulgte saa kort efter den første og tilmed talte flere ugunstige Aar, var Fremgangen dog umiskendelig. Exempelvis skal anføres, at medens der af 100 Nyfødte efter den ældre Tavle skulde være død 20 inden et Aar, var Dødeligheden efter den yngre Tavle kun 18. Men endnu langt betydnings­ fuldere var dog den følgende Tids Udvikling: Naar Middellevealderen for et nyfødt Barn i 1840—49 kunde sættes til godt 42 Aar, var den i 1896 —1900 voxet til henad 52. Befolkningen har i dette korte Tidsrum altsaa vundet en umaadelig Forøgelse i produktiv Kraft; Menneskelivet er næsten bleven forlænget med en Fjerdedel. Under alle disse Forhold kan man ikke undre sig over, at »Bikuben«s Erfaringer tyde paa en langt mindre Dødelighed, end man fra Begyndelsen

73