086559250 efter elena

sagkyndige; han udtaler sin Glæde over, at hans lille Skrift har bidraget til at fremkalde et »forbedret Udkast«. Det var særlig W e s s e l y , S t e e n og H e l l m a n n , han her sigtede til, og ikke mindst fortjener Ad. Steens Navn at nævnes i denne Sammenhæng. I de mange Forhandlinger, der førtes om denne Sag, giver Steens djærye og friske Personlighed sig stadig Udtryk. Det var da ogsaa Steen, hvem den Opgave maatte tilfalde at gøre Rede for Forsørgelseskassen overfor Offentligheden. I første Række skal her nævnes det foran omtalte Foredrag, '

som han holdt i 1858 i Industriforeningen, og som skal have vakt en ikke ringe Op­ mærksomhed. Ved Indretningen af Forsørgelseskas­ serne blev Friehlings Program væsentlig udvidet. At man skulde knytte dem til en Sparekasse var allerede antydet i hans Piece, det nye var, at man ogsaa indrettede en Børneforsørgelse. Hvad man herved først og fremmest havde for Øje, var at skaffe en Støtte for unge Mænd, der skulde aftjene deres Værnepligt. Herom siger Steen i det ovenomtalte Foredrag: »Den almindelige Værnepligts Indførelse og de velstaaende Klassers Angst for at miste et Par Aar af deres borgerlige Arbejdstid, hvilken man dog forhen uden Betænkelighed berøvede

A d o l p h S t e e n

Landalmuen, har nærmest vakt Interessen for en saadan Forsikring som den, der tilsigtes ved denne Kasse«. Det var derfor, man valgte 22 Aars Alderen som det Tidspunkt, da Forsørgelsen skulde komme til Udbetaling. Dog vilde man ogsaa lade Kassen komme andre til Gode, saa at de ved Op- naaelsen af den anførte Alder kunde faa et Rygstød til Hjælp ved Udstyr, Uddannelse o. s. v. Ligesom ved de tyske Renteforsørgelsesanstalter tænkte »Bikuben«s Stiftere sig, at Tilgangen væsentlig skulde komme fra den arbejdende Klasse. Ganske vist udvidede man hurtig Begrebet Arbejdere. Steen ind­ leder sit Foredrag med at sige, at han til Arbejderklassen henregner alle, »der leve af deres Tid«, et Udtryk, der genfindes i »Bikuben«s Love.

-71