086559250 efter elena

ældre, lod man Begyndelsesrenlen for de ældre være noget højere end for de yngre, saa at disse maatte betale noget for den Udsigt, de havde til i sin Tid at arve Rentenydelsen efter de ældre. Maaden, hvorpaa de nævnte Renteforsikringsanstalter blev startede, var forskellig. I Wien havde Sonnleithner vundet fire Kapitalisters Støtte, og da disse hurtig trak sig tilbage, var det en Sparekasse, der overtog den væsentlige Del af Risikoen, mod til Gengæld at høste betydelige Fordele. ' I Stuttgart var Stifterne to Privatmænd, hvis Interesser ofte kom til at staa i Modstrid med Medlemmernes. Andre Anstalter, som i Karlsruhe og Berlin, stiftedes udelukkende med filantropiske Formaal for Øje, og Stifterne forbeholdt sig ingensomhelst Fordele. Om dette Spørgsmaal brin­ ger Friehling i Slutningen af sin Bog en Antydning, idet han henviser til, at den Tanke er bleven fremsat fra anden Side, at man kunde sætte For­ sørgelseskassen i Forbindelse med Sparekasserne, der allerede dengang var voxede op til en Institution, som var kendt af alle, og til hvilken netop især den arbejdende Klasse var vant til at henvende sig med Tillid. Sparekasserne skulde altsaa ikke som i Wien høste Fordel af Forsørgel­ seskasserne, men disse skulde netop have Gavn af at støtte sig til en ældre velkendt Virksomhed. Erfaringen har vist, at denne Tanke har været særlig frugtbringende for Udviklingen af Renteforsikringen paa dansk Grund. , løvrigt afviger Friehling i sin Fremstilling ikke særlig langt fra sine Forbilleder. Han lagde den af C. E. F enger beregnede Dødeligheds­ tavle for Danmark for 183.5—39 til Grund og benyttede delvis de tyske Erfaringer med Hensyn til den formodede Aldersfordeling; ved en om hyggelig udført Beregning kom han til et Overblik over, hvorledes man maatte tænke sig Udbyttet, naar man lod Begyndelsesrenten rette sig efter Indtrædelsesalderen, idet den for den laveste Alder var 3, for den højeste 5 pCt. Saaledes var Sagen lagt godt til rette, og det varede ikke længe, inden de fremsatte Tanker slog Rod. I et Brev dateret Holmegaard 14. Maj 1856 kan Friehling allerede svare paa et Brev fra Hellmann, at det har været ham en kær og glædelig Overraskelse at bemærke, at en Forsørgelsesanstalt i Lighed med den af ham foreslaaede er fuldfærdig til inden føje Tid at forelægges Offentligheden, og at Udkastet til dens Organisation er udar­ bejdet af og tiltraadt af Mænd, som han gerne erkendte for fortrinlig

70