086559250 efter elena

Under disse Forhold var det, at B ernhard F riehling i 1855 udgav sit foran omtalte Skrift: »Forslag til en Forsørgelsesanstalt for Alderdom­ men«. Mønsteret for den af ham foreslaaede Institution fandt han i de tyske og østrigske »Rentenversicherungsanstalten«, eller »Versorgungsan- stalten«. Af disse var den første traadt ud i Livet i Wien i 1825, senere fulgte en tilsvarende Anstalt i Stuttgart i 1833, i Karlsruhe i 1835, i Berlin 1838, i Dresden 1840. Ophavsmanden til Systemet var den i 1831 døde Advokat og Professor S onnleithner i Wien. Hans Formaal var at sikre Indskyderne en stadig voxende Rente af deres Indskud derved, at Med­ lemmerne efterhaanden arvede Rentenydelsen efter hverandre. Medlem­ merne skulde samles i Aarsselskaber og indenfor disse i Aldersklasser, og efterhaanden som en Klasse naaede op til den højeste Rente, der var for­ udsat, arvede de yngre Klasser indenfor samme Aarsselskab; naar atter alle Medlemmer i et Aarsselskab havde naaet den højeste Rente, gik Over- skudet til. de yngre Aarsselskaber. De første Aarsselskaber vilde saaledes komme til at bidrage til andre Generationers Velvære, idet de af dem op- samlede Kapitaler ikke fortæredes, men kom Eftertiden til Gode. Sonn­ leithner tilsigtede da ogsaa ved denne Institution udtrykkelig at bidrage til at forøge Nationalvelstanden. Et endnu videre Udsyn havde B lesson , en afgaaet Officer, som grun­ dede den preussiske Renteforsikringsanstalt, der blev Frielilings nærmeste Forbillede. Ligesom K. M arx adskillige Aar senere, udviklede Blesson i et Skrift fra 1840, hvilke Farer der truer Samfundet ved Kapitalens voxende Herredømme. Næringsfriheden og Storkapitalerne kuer den lille Nærings­ drivende, Industrien koncentrerer sig mere og mere, Arbejderen er redu­ ceret til en Maskine, der kastes tilside, naar Sygdom eller Alderdom melder sig. Eli saadan Samfundstilstand maa før eller senere fremkalde en Revo­ lution. Forat undgaa denne skulde man oprette gensidige Renteanstalter, der skulde skaffe Deltagerne en passende Aldersrente. Han haabede paa, at den Tid skulde komme, da enhver uden Undtagelse af egen Drift eller ved Tvang sluttede sig til saadanne Anstalter; Stat og Kommune burde yde Tilskud, alle mulige Selskaber og Stiftelser maatte interessere sig for denne store Samfundsreform; efter et Par Menneskealdere vilde da Fattig­ dommen være forsvundet, man vilde da ikke længere have Brug for Fattig­ husene. , Det var, som man ser, Tontineprincipet, man byggede paa. Forat de yngre Aldersklasser ikke skulde have for stor Fordel til Skade for de

(58