086559250 efter elena

væsentlig Grad havde hæmmet Færdselen. Nørreport blev nedrevet i 1856, i de følgende Aar forsvandt Vesterport, Østerport og Amagerport. Ved alt dette skaffedes der Luft for den voxende Befolkning. I de 10 Aar fra 1850 til 1860 voxede Københavns Folkemængde næsten ligesaa stærkt som i de foregaaende 50 Aar, Byen gjorde nu ogsaa Tilløb til at faa mere. tidssvarende hygiejniske Forhold. Vandværket blev indrettet og taget i Brug i 1860, samtidig tog man tat paa Bygning af Kloaker, der skulde afløse Rendestenene. Og Haand i Haand med disse hygiejniske Fremskridt gik Overgangen til mo­ derne Belysning: den 4. December 1857 tændtes Gaslygterne første Gang. Vidnesbyrdet om den ny Tids Frembrud haves ogsaa i Omsætnings- livet. Loven af 20. Juni 1850 muliggjorde Oprettelsen af Kreditforeninger, en Institution, der efterhaanden er kommen til at spille en ejendommelig fremtrædende Rolle i vort Land. Allerede i det følgende Aar oprettedes i Henhold til denne Lov Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørre­ jylland samt Østifternes Kreditforening. Nationalbanken fik en livlig Kon­ kurrent i Privatbanken, der stiftedes i 1857. Hidtil havde Nationalbanken været saa godt som det eneste Bankinstitut, fraregnet de private Bank- firmaer, der udfyldte et virkeligt Savn i hine Tiders Omsætningsliv. Først i 1846 var Fyns Stifts Diskontokasse bleven stiftet; men i Aarene 1854 —57 saa ikke mindre end 13 Provinsbanker Lyset, desuden stiftedes Kø­ benhavns private Laanebank (1854). I Halvtredserne begynder ogsaa Sparekassevæsenet at slaa Rod i Be­ folkningen. I dette Tidsrum oprettedes rundt om i Kongeriget 22 Spare­ kasser, hvorved Antallet voxede fra 35 til 57, og Sparekassebeholdningen steg til det Tredobbelte, fra 15 Miil. Kr. i 1850 til 49 Miil. ti Aar senere. København syntes ganske vist at holde sig tilbage. I mange Aar var Sparekassen for København og Omegn (1820) den eneste, først i 1856 kom den sjællandske Bondestands Sparekasse til, der jo dog ifølge sin Natur pegede udad mod Landet, og da »Bikuben« oprettedes i 1857, var der altsaa et tomt Rum at udfylde. Et Vidnesbyrd om, at noget af Verdenslivet begyndte at røre sig i Kø­ benhavn i Løbet af Halvtredserne, har man i Krisen 1857. I tidligere Tider blev Hovedstaden kun paa anden Haand berørt af Kriserne. Den store Krise i 1847 havde den for København heldige Virkning at knække en Del Hamborgerhuse, der handlede paa Danmark, hvorved den danske Handelsstands Emancipation lettedes; men den mærkedes ikke direkte af il