086559250 efter elena

Det vil iøvrigt ses, at Fremgangen er foregaaet under store Svingninger, og enkelte Aar, som 1897 og 1899 viser en ikke lille midlertidig Tilbagegang. Selvfølgelig har den hele økonomiske Tilstand i Landet øvet en stor Indflydelse paa Sparekassebeholdningen; særlig gælder dette Pengemarkedets Forhold, selv om »Bikuben»s Sparere for en stor Del leve uden direkte Berøring med dette. Aaret 1886 frembød saaledes mange Ejendommelig­ heder, der forklare den store Tilgang i dette Aar. Diskontoen var lav baade her og i Udlandet, og der var livlig Udbydelse af nye Aktiefore- tagender, navnlig i Tyskland, og en stærk Konverteringsbevægelse, der som bekendt ogsaa naaede Danmark, og førte til, at en stor Del af den indenlandske Statsgæld blev konverteret fra 4 til 37a pCt. Rente, medens 59 Mili. Kr. kom til kontant Udbetaling til 11. Marts 1887. Flere danske Kreditforeninger fulgte med dels med Konverteringer dels med Udstedelse af nye Serier af 37s pCt. Obligationer, en hidtil ukendt lav Rentefod. I Følge med denne Konverteringsbevægelse kom en stærk Tilstrømning af Sparekasseindskud, og dette bevirkede atter baade for »Bikuben«s og andre Instituters Vedkommende, at Renten af Udlaan i faste Ejendomme og til Kommuner blev sat ned; medens tidligere 4l/a pCt. havde været almindelig, gik man nu ind paa en Rente af 4 pCt. Alt dette gjorde atter en Nedsættelse af Indlaansrenlen nødvendig. I lange Tider havde Sparekasserenten været saa godt som uforandret. Efter at Renten i 1858 var bleven forhøjet fra 3 pCt. til 1 Skilling daglig af 100 Rdl. eller omtrent 3Vs pCt., var Rentefoden ikke bleven forandret før i 1875, da Møntforandringen traadte i Kraft, og Renten saltes til 1 Øre daglig af 100 Kr., altsaa lidt lavere end før, nemlig 3 s/5 pCt. Herved blev det til 1886. Men medens man tidligere kun kunde faa Sparekasserenlen ændret ved Lovforandring, havde man i 1880 fastslaaet, at det skulde kunne ske ved en Beslutning af Bestyrelsen, dog med et halvt Aars Varsel, og da man yderligere ændrede dette i 1886, saaledes al der kun krævedes 12 Ugers Opsigelse, og en Nedsættelse tilmed strax kunde træde i Kraft for nye Sparere, var Vejen banet for hurtige Ændringer i Rente­ foden efter Pengemarkedets Tilstand. I Efteraaret 1886 fik Direktionen og Forretningsudvalget Bemyndigelse til at nedsætte Sparekasserenten, dog ikke mere end til 3 pCt., idet man dog udtalte som et almindeligt Ønske, at man saa vidt muligt handlede i Overensstemmelse med Sparekassen for København og Omegn. Forhand­

58